S: Samtaler skal tælle mere end karakterer

3. okt 2008
Socialdemokraterne vil satse på optagelsessamtaler frem for kolde karakterer, når pladserne på drømmestudierne skal fordeles.

Forslaget skal sikre, at ansøgerne rent faktisk er højt motiverede til at gennemføre deres uddannelse. Det skriver Berlingske Tidende.

"Det er nødvendigt at sikre, at flere af de optagne gennemfører studierne. Vi ved, at samtaler mindsker frafaldet, fordi studiestedet får et bedre helhedsindtryk af ansøgeren," siger forskningsordfører Kirsten Brosbøl (S) til avisen.

På blandt andet Syddansk Universitet har man i flere år brugt optagelsessamtaler op til en række studier – blandt andet medicinstudiet. Samtalen suppleres af en optagelsesprøve.

Ideen har umiddelbart opbakning blandt et flertal af Folketingets partier, der nu vil nærlæse forslaget.

/Newspaq/

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her