S: egnefejl i 2020 er ingen overraskelse

6. maj 2011
Den sociale ulighed vil slå endnu hårdere igennem med en privat efterløn, mener rød blok. De sunde og raske vil selv kunne spare op til efterløn, men det er intet problem, mener Venstre og de radikale.

Private efterlønsordninger vil forværre den sociale ulighed i samfundet, mener SF og Socialdemokraterne.

For cirka 1000 kroner om måneder kan danskerne spare op til efterløn, selvom et flertal skulle afskaffe den nuværende ordning. Den private ordning vil få op mod en million mellem- og højtlønnede danskere til at trække sig for tidligt fra arbejdsmarkedet, vurderer eksperter og politikere.

”Det, der vil ske, når efterlønnen afskaffes, er, at den sociale ulighed vil slå endnu hårdere igennem. Dem, der har overskud mentalt og økonomisk vil forsikre sig via private efterlønstilbud, mens de kortuddannede og lavtlønnede vil blive efterladt uden en opsparing. De skal så knokle til de kan gå på pension eller førtidspension og er nedslidt. Klassesamfundet vil slå endnu hårdere igennem,” siger Karsten Hønge, arbejdsmarkedsordfører for SF.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen, tror ikke, at private opsparinger vil være et godt alternativ for den brede befolkning:

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Det private marked kan ikke matche efterlønnen. De fleste lønmodtagere, for hvem efterløn i dag er relevant, vil simpelt hen ikke have råd til det private alternativ,” siger han.

Men tror du, at regeringen har taget højde for private efterlønsalternativer i deres begreninger?

”2020-planen er fyldt med fejl i forvejen, så det vil bestemt ikke forbavse mig, hvis beregningerne i forhold til efterløn også er foregået på et forkert grundlag.”

 

Radikale vil ikke betale for efterløn

Men et andet oppositionsparti, de radikale, der netop nu forhandler med regeringen om en afskaffelse af efterlønnen, afviser, at det skulle være et problem.

”Der er forbavsende mange ufaglærte og lavtlønnede, der ikke tilmelder sig efterlønnen i dag, og det er da ikke fornuftigt, at de i dag skal betale for, at højtlønnede kan gå på efterløn,” siger næstformand for de radikale, Morten Østergaard.

I dag betaler kun 66 procent af 3F’erne til efterlønsordningen. For 10 år siden betalte cirka 90 procent af 3F’erne til efterlønnen. Morten Østergaard erkender, at de vellønnede fortsat kan stoppe før pensionsalderen, selvom efterlønnen afskaffes.

”Det er klart, at vi ikke får ligeså mange til at blive på arbejdsmarkedet, hvis folk tegner en privat efterlønsordning. Det bekymrer mig da. Men staten vil stadig spare penge, når den ikke skal betale til den nuværende efterlønsordning.”

Men så bliver det jo igen de lavtlønnede og nedslidte, der skal knokle til de er 70, mens de velhavende kan gå fra før tid?

”Vi skal ikke finansiere, at nogle sunde og raske går på efterløn. Efterlønnerne som gruppe ligner langt mere de erhvervsaktive end førtidspensionisterne. Mange af dem kommer direkte fra beskæftigelse. Hvis folk er nedslidt, kan de få den nye førtidspension,” lover Morten Østergaard.

 

Venstre: Intet behov for privat efterløn

Samme melding kommer fra Venstre, der ikke mener, det bliver et problem, at velhavende fortsat vil stoppe før pensionsalderen, fordi de indbetaler til privat efterlønsopsparing.

”Jeg tror slet ikke, at private alternativer er et problem i forhold til udfasning af efterlønnen. Det er i hvert fald ikke noget, vi er blevet præsenteret for, at der skulle indgå i beregningerne,” siger arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs (V).

Men er det ikke et problem, hvis ikke man har regnet på det?

”Det, mener jeg, er meget hypotetisk. Det afgørende er, at efterlønnen hovedsageligt er finansieret af offentlige midler, og at en afskaffelse i sig selv vil skabe en stor besparelse. Derudover hæfter vi os ved, at færre og færre i dag indbetaler til efterlønnen, så det harmonerer for mig slet ikke med, at der skulle herske et behov for private alternativer.”

 

DF: ”Vi tænker slet ikke i de baner"

Dansk Folkeparti vil slet ikke bekymre sig om, hvem der vil vælge privat efterløn og dermed gå fra før tid.

”Vi tænker slet ikke i de baner. Vi går slet ikke til forhandlinger for at afskaffe efterlønnen, så for os er det ikke relevant at spekulere i, om folk vil vælge private alternativer,” siger arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted:

Men hvis efterlønnen alligevel udfases eller ændres som følger af 2020-forhandlingerne, er I vel som politisk parti og forhandlingspartner tvunget til at tage stilling til finansieringsgrundlaget?

”Det tager vi til den tid. Vi synes, det er forkert at afskaffe efterlønnen, fordi det frarøver nedslidte danskere muligheden for tidlig tilbagetrækning. Så er den ikke længere.”