Rusland mobiliserer Georgien på retræte

10. aug 2008
Den georgiske regering siger, at de har trukket deres tropper ud af udbryderregionen Sydossetien. Rusland har sendt 10.000 soldater til regionen, hævder Georgien.

Georgien har angiveligt trukket deres styrker tilbage til de positioner, de havde før torsdagens overraskelsesangreb på udbryderregionen Sydossetien.

Det sker samtidig med at Rusland - angiveligt - har sendt store styrker til Sydossetien for om nødvendigt at svare igen på det georgiske angreb med muskelkraft.

En talsmand for den georgiske regering siger søndag til BBC, at de georgiske styrker er trukket tilbage efter massive civile tab både i Sydossetien og i Georgien.

En talskvinde for den sydossetiske udbryderregering oplyser til nyhedsbureauer, at russerne nu kæmper på osseternes side, men at hjælpen fra den store nabo desværre kom for sent. Regionens vigtigste by, Tskhinvali, er således blevet sønderbombet af det georgiske militær.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Ifølge Georgien har russiske fly natten til søndag angrebet en georgisk luftbase tæt ved hovedstaden Tblisi.

 

faktaboks