Rusland låner Island 30 milliarder kroner

7. okt 2008
Islands centralbank oplyser, at Rusland giver landet et lån på 30 milliarder kroner.

 

Lånet, der løber over tre til fire år, skal være med til at forhindre en nedsmeltning af den islandske økonomi, der i høj grad er baseret på banksektoren.

Ruslands centralbank afviser ifølge nyhedsbureauet Bloomberg at kommentere lånet, men ifølge landets ambassadør i Island er en aftale på plads.

Islands finansmyndigheder meddeler tirsdag, at man har overtaget kontrollen med Landsbanki Islands hf.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Kaupthing Bank hf, landets største bank, oplyser, at centralbanken har lovet et lån på 500 millioner euro.

/Newspaq/

faktaboks