Rungsted tr: Du kan ikke blive en af dem

20. aug 2010
Direktøren tog turen fra arbejderhjem til Strandvejsvilla. I dag er hun tilbage i sin hjemby, og har det bedst der

Hun bor ikke ved Rungsted Kyst, selvom hun har råd. Men hun kan stadig godt lide den klang, der ligger i postnummeret 2960 Rungsted Kyst - og hun HAR boet der.

”Jeg ville gerne kunne sige, jeg boede der. Jeg finder på mange omskrivninger, når folk spørger, hvor jeg bor, for at det skal lyde bedre."

"Men jeg har jo boet på Strandvejen, og der er en grund til jeg flyttede".

"Hun" er en succesrig karrierekvinde i 50'erne, som er startet fra bunden, har arbejdet sig op og i dag er direktør i sin egen virksomhed. Hun er en af de rige, som der bliver flere af - men hun ønsker ikke at stille sig frem, for hun har det godt bag sin hæk.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Engang stod den hæk ved Rungsted Kyst:

"Som en der ikke er født ind i miljøet, syntes jeg, det var hårdt. Dine rødder er noget andet, og du skal hele tiden leve op til noget, men sådan er det også, hvis du skal begå dig i arbejderklassen og ikke kommer derfra, eller hvis du er indvandrer. Det vil tage generationer at blive en del af Rungsted Kyst. Du kan holde dig flydende i udkanten, men du kan ikke blive en af dem,” siger hun.

Flyttede hjem igen

I dag har hun valgt at bo et andet og mindre glamourøst sted i Nordsjælland, ti minutter fra sin hjemby, hvor hun voksede op i et arbejderhjem.

Hendes hus er stort, men hendes hæk er også høj. Her kan hun være sig selv, selvom hendes penge gør, at hun stikker ud fra gennemsnittet.

”Det giver mig status, og gør mig anderledes i nærmiljøet i forhold til, hvis jeg boede på Strandvejen. Men det er også muligheden for at være tæt på mine rødder og ikke hele tiden behøve at spille et spil. Og så er jeg et privat menneske. Jeg kan være mig selv i mit hus. Hvis du bor ved Strandvejen, kan man ikke undgå at se over hækken,” siger hun.

”Jeg vil gerne vise, at jeg også er noget. På den måde tror jeg ikke, jeg er anderledes end de andre, bortset fra den lille indre kerne, der er født ind i rigdommen og miljøet og har en sikkerhed, man aldrig kan tage fra dem, selvom de så mister deres penge,” siger hun.

Ingen privatliv på Strandvejen

Årtiers tånhøje grundpriser op langs Sjælland nordkyst har gjort det til et meget socialt foretagende at være velhavende her. Villaerne ligger skulder ved skulder, og mange steder er haverne mindre end på et gennemsnitligt parcelhus i Ballerup.

”Når man bor man så tæt fysisk, er man nødt til at omgås hinanden privat. Man ved en masse om hinanden, men man siger ikke noget. Der er mange offentlige hemmeligheder om, hvem der banker konen eller drikker for meget, men man passer meget på ikke at lukke det udenfor kredsen,” siger hun.

Horder af nyrige

Det er nemlig ikke nok at have købt sig til en adresse med et godt postnummer og de rigtige naboer. Det er heller ikke nok at blive inviteret med til deres fester - det er kun starten på kampen for at blive en del af fællesskabet. Det kan man ikke bare flytte ind i.

”Det er ikke en loge, hvor man hjælper hinanden. Du kan købe dig til en status, men kan du ikke finde ud af at agere i miljøet, økonomisk og i pressen, er der kontant afregning. For tyve år siden gik man meget længere for at passe på hinanden, og der var traditioner man holdt. Nu er der kommet horder af nyrige, og det har ændret det,” siger hun

 

skjultitel

 

  • Antallet af rige danskere er eksploderet siden 2001 - Avisen.dk tager dig med ind i de riges klub.