- Vi er bare mennesker, der forsøger at gøre vores arbejde, siger Jette Lynge, arbejdsmiljørepræsentant i Svenborg Kommunes jobcenter. Foto: Thomas Søndergaard

Ansat i jobcenter: Flere trusler og chikane end tidligere

24. jan 2020, 09:30
Selvom en ny HK-rundspørge viser, at færre jobcenteransatte oplever chikane fra borgerne, har Jette Lynge, arbejdsmiljørepræsentant i Svendborg Kommunes jobcenter, en anden opfattelse. Trusler og chikane sker oftere i dag end tidligere, og tonen er blevet hårdere, mener hun.

Færre sagsbehandlere og jobkonsulenter i kommunernes jobcentre oplever at blive chikaneret af borgere, viser en ny rundspørge blandt HK-medlemmer.

På trods af resultaterne oplever Jette Lynge en noget anden virkelighed i hverdagen. Hun er arbejdsmiljørepræsentant og kontrolmedarbejder i Svendborg Kommunes jobcenter.

LÆS OGSÅ: Positiv udvikling: Færre jobcenter-ansatte oplever chikane og trusler

Hendes arbejde består i at sikre, at borgerne får de ydelser, de er berettiget til, hverken mere eller mindre.

Som arbejdsmiljørepræsentant er det desuden hendes opgave at sikre et godt arbejdsmiljø for 117 kolleger i jobcentret. Det tillidshverv har hun haft så længe, at hun er stoppet med at tælle, men det drejer sig alt i alt om langt størstedelen af de 35 år, hun har været ansat i kommunen.

- Min erfaring er, at trusler og chikane faktisk sker mere i dag end tidligere. Samtidig bliver tonen lige så stille hårdere og hårdere, siger Jette Lynge.

Hun tror, at det skyldes, at tonen i samfundet generelt er blevet hårdere. Det samme gælder derfor også tonen blandt de borgere, hun og hendes kolleger møder i Svendborg Kommunes jobcenter. Den udvikling har ifølge Jette Lynge en særdeles uheldig konsekvens.

- Det betyder, at grænserne for, hvad mine kolleger finder sig i, også rykker sig lige så stille, siger hun og fortsætter:

- Jeg synes egentlig, at det er trist. Men også lidt skræmmende. Vi er bare mennesker, der forsøger at gøre vores arbejde. Vi forvalter lovgivningen, og det skal selvfølgelig gøres ordentligt, men det er aldrig rart at blive kritiseret på sin faglighed eller sin person, fordi borgeren ikke får det, som vedkommende vil have det.

Færre oplever trusler og chikane

Fagforbundet HK Kommunal har foretaget en rundspørge blandt 1.667 af deres medlemmer, der arbejder som sagsbehandlere eller jobkonsulenter i landets jobcentre.

Her viser svarene blandt andet, at der i november 2019 var 41 procent af medlemmerne, der inden for det seneste år havde været udsat for nedladende eller ubehagelige bemærkninger fra borgerne. I 2017 var det 54 procent.

Hvis det er en telefonsamtale, kan den ansatte lægge røret på. Hvis det er en personlig samtale, kan den ansatte vise borgeren ud eller – hvis der er behov for det – kalde på vagten
Jette Lynge, arbejdsmiljørepræsentant, Svendborg Kommunes jobcenter

Tilsvarende oplevede 24 procent i 2017, at trusler fra borgerne var blevet et større problem det seneste år, men i november 2019 havde kun 13 procent den samme opfattelse.

Voldspolitik og nultolerance

I Svendborg Kommune har man i 2015 indført en voldspolitik, der skal være med til at forebygge vold og trusler.

Voldspolitikken indeholder en række retningslinjer for, hvem der skal gøre hvad, hvis der opstår vold. Vold skal i denne sammenhæng forstås bredt, og det indbærer også psykisk vold i form af eksempelvis trusler, chikane og nedsættende bemærkninger.

Men trusler kan opfattes forskelligt fra person til person, og det kan skabe tvivl hos den ansatte om, hvorvidt det nu var en trussel, den vedkommende var ude for.

- Vi er meget opmærksomme på, at vores ansatte reagerer forskelligt. Men vi har den opfattelse, at når den ansatte føler sig truet eller chikaneret, så er den ansatte truet eller chikaneret, siger Jette Lynge.

LÆS OGSÅ: Jobcentre opruster sikkerheden: Alarmer, flugtveje og samtaler på politistationen

Derfor har Svendborg Kommune indført en nultolerance over for psykisk vold.

- Hvis det er en telefonsamtale, hvor en borger taler grimt eller truende, kan den ansatte sige farvel og lægge røret på. Hvis det er en personlig samtale, kan den ansatte vise borgeren ud eller – hvis der er behov for det – kalde på vagten. Så må vi tage samtalen en anden dag, siger Jette Lynge.

En del af politikken er også, at jobcentret har et beredskab, der håndterer hændelserne, når de opstår. Men for at forebygge hændelserne er det vigtigt, at den ansatte er opmærksom på sit eget kropssprog og ordvalg, så det ikke virker konfliktoptrappende på borgeren.

Vi kan ikke nægte dem at bruge de sociale medier, men vi kan give dem gode råd. Eksempelvis kan vi opfordre dem til at have en lukket profil og tænke over, hvem de er venner med, og hvad de lægger op
Jette Lynge, arbejdsmiljørepræsentant, Svendborg Kommunes jobcenter

Men skulle det ske, at borgeren udviser en opfarende og truende adfærd, skal den ansatte forsøge at tale borgeren til ro.

- Efterfølgende bliver enten jeg selv eller arbejdsmiljølederen inddraget. Her vurderer vi, om den ansatte efter at have talt med en psykolog er i stand til at fortsætte arbejdet eller skal sendes hjem, indtil vedkommendes pårørende kommer og kan tage sig af den ansatte, siger Jette Lynge.

Fra jobcenter til sociale medier

I HK-rundspørgen svarer 34 procent af de adspurgte medlemmer også, at de eller en af deres kolleger én eller flere gange har oplevet at blive hængt ud med navns nævnelse på et socialt medie, i et læserbrev eller andre steder i det offentlige rum.

I november sidste år deltog Jette Lynge i en arbejdsmiljøkonference i Nyborg, og har hørte hun et oplæg om digital chikane. Her blev hun klogere på, hvordan hun kan vejlede sine kolleger i, hvordan de kan begå sig på eksempelvis Facebook, så de undgår, at chikanen flytter sig fra jobcentret og over på de sociale medier.

- Vi kan ikke nægte de ansatte at bruge sociale medier, men vi kan give dem nogle gode råd. Eksempelvis kan vi opfordre dem til at have en lukket profil og tænke over, hvem de er venner med, og hvad de lægger op, siger Jette Lynge.