Rumturist tilbage på Jorden

24. okt 2008
Den amerikanske rumturist Richard Garriott vendte i nat sammen med to kosmonauter sikkert tilbage til Jorden efter ti dage i rummet.

 

De landede kort efter klokken fem dansk tid i Kasakhstan med deres Soyuz-rumsonde. Det skriver BBC.

Richard Garriott har betalt 175 mio. kroner for at komme med på turen, der omfattede en lille uges ophold på den internationale rumstation ISS.

Garriott, der har tjent en større formue på at udvikle computerspil, trådte dermed i sin fars fodspor. Faderen Owen Garriott var i 1970'erne astronaut for Nasa og opholdt sig i 1973 60 dage på den amerikanske rumstation Skylab.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Også en af de russiske kosmonauter, Sergei Volkov, har rum-gener i familien. Hans far Alexander Volkov gennemførte lange ophold på rumstationerne Salyut 7 og Mir

/Newspaq/

faktaboks