De ansatte har det efter omstændighederne godt efter røveriet. Foto: Rigspolitiet

Drama i Dagli'Brugsen: "Kniven var nærmest oppe i hovedet"

23. jan, 15:19
To unge, uerfarne mænd røvede brugs med en slagterkniv og en filetkniv.

En 17-årig og en 18-årig ansat hos Dagli'Brugsen i Egeskov nord for Fredericia var tirsdag aften udsat for et dramatisk røveri.

LÆS OGSÅ: Jannie har en ADD-diagnose: "Hun er en uvurderlig medarbejder"

To mænd med lange knive truede sig til penge, skrabelodder, cigaretter og spiritus, skriver TV Syd.

Under røveriet fægtede røverne med knivene foran de ansatte.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

- Kniven var nærmest oppe i hovedet på den unge mand, der stod ved kassen, forklarer brugsuddeler Jane Qualmann efter at have set videoovervågningen.

Hun fortæller, at det på videoovervågningen ligner en slagterkniv og en filetkniv.

- Jeg er rasende, og jeg synes, det er synd for vores unge mennesker, at de skal opleve det her, siger hun.

Hun oplyser at de to ansatte efter omstændighederne har det godt og har samtaler med en psykolog.

LÆS OGSÅ: Jagtes af politiet - hvor er Jonas og Kristian?

Ifølge vicepolitiinspektør Frede Nissen, Sydøstjyllands Politi, tyder røvernes ageren på, at røverne er unge og uerfarne som røvere.

Politiet leder efter to gerningsmænd, som begge beskrives som almindelig af bygning, 175 til 180 centimeter høje og 15-25 år gammel. Røverne var iført støvmasker, kasketter og handsker.

LÆS OGSÅ: Anders Agger jubler: Baby på vej