Rødvinsstof styrker behandling af kræft

19. nov 2012, 10:25
Et stof i rødvin har i forsøg vist sig at styrke effekten af strålebehandling mod kræftknuder, skriver klogkost.dk

Resveratrol forbedrer strålebehandling mod prostatakræft

Resveratrol menes at have flere gavnlige virkninger for helbredet, herunder forebyggelse af hjerte-kar-problemer og slagtilfælde, skriver klogkost.dk.

Nu har en forsker fra University of Missouri opdaget, at antioxidanten kan gøre prostatatumorceller mere modtagelige for strålebehandling, hvilket øger chancerne for en total helbredelse fra alle typer af prostatakræft - også aggressive tumorer.

Læs også: Alkoholfri rødvin sænker dit blodtryk

"Andre undersøgelser har påvist, at resveratrol gjorde tumorceller mere modtagelige over for kemoterapi, og vi ville derfor undersøge, om det havde samme virkning for strålebehandling," siger Michael Nicholl, der er assisterende professor i kirurgisk onkologi på Missouri universitetets medicinske fakultet. Hans resultater er offentliggjort i tidsskriftet Cancer Science.

Læs også: Dine tarme har godt af et dagligt glas rødvin

"Vi konstaterede, at tumorcellerne var mere modtagelige for strålebehandling, når de blev udsat for antioxidanten."

Læs hele artiklen her på klogkost.dk