Robbie Williams genforenet med ekskæresten

12. okt 2008
Robbie Williams er angiveligt blevet genforenet med ekskæresten Ayda Field, der forlod Robbie tidligere på efteråret.

 

'Millennium'-sangeren har efter sigende bombarderet skuespillerinden Ayda Field med telefonopkald, siden de gik fra hinanden i sidste måned. Men Ayda nægtede at modtage opkaldene, og så måtte Robbies bedste ven Jonathan Wilkes blande sig.

"Robbie og Ayda er ikke helt kærester igen, men Jonathans idé om, at de to skulle mødes i en afslappet situation, virkede rigtig godt," siger en anonym kilde ifølge FemaleFirst.

Kilden fortæller, at det var åbenlyst, at de to stadig har følelser for hinanden, så derfor besluttede Wilkes sammen med sin søn Mickey at tage på en udflugt med Williams og Field.

34-årige Robbie og 29-årige Ayda har dog stadig nogle problemer, de skal have løst, inden deres forhold falder helt på plads.

/Newspaq/

faktaboks