Kampen om magten i Venstre spidser til time for time. 

Tilskuer til striden i Venstre er den socialdemokratiske veteran Ritt Bjerregaard. Den tidligere minister og gruppeformand har selv oplevet Socialdemokratiets formandsopgør mellem Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen tilbage i 1992, og hun ved om nogen, hvordan det politiske magtspil foregår, og hvad intern partiballade koster.

Læs også: Stop mobningen af Lars Løkke

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Ritt Bjerregaard ser flere paralleller mellem den socialdemokratiske magtkamp i begyndelsen af 1990erne, og den der udspiller sig nu i Venstre. Men der er også store forskelle, påpeger hun.  

- Løkke har bestemt sig for at tage kampen, og på den måde minder det om, hvad Svend Auken gjorde, da han blev udfordret. Auken bestemte sig også til at tage kampen. Men den afgørende forskel er, at der var modkandidat til Svend Auken, og det er der ikke i forhold til Lars Løkke,  siger hun til A4 Nu.

Uden modkandidat ebber oprøret ud

- Derfor kan baglandet være utilfredse og brokke sig nok så meget, men hvis der ikke er en modkandidat, der er villig til at vove noget og stille op, så fiser oprøret i Venstre ud, spår hun.

Ritt Bjerregaard noterer, at uroen og magtkampen i Socialdemokratiet dengang tog fart efter Svend Aukens valgsejr i december 1990, hvor cirka hver tredje dansker stemte på liste A, men Svend Auken kunne ikke omsætte valgsejren til regeringsmagten.

- Venstre har også lige fået en valgsejr og ti ekstra mandater. Og det er ikke nemt at komme efter en formand, der lige har leveret det, han skulle nemlig en parlamentarisk sejr, men ikke en regeringsmagt, siger hun.

Folketingsgruppen holder vejret

Hun noterer, at situtationen i Venstre er fastlåst, fordi der ikke er nogen rigtige udveje:  

- Lige nu virker det som om partimedlemmerne med rette er urolige. Jeg tror ikke, at nogen overhovedet vurderer, at Lars Løkke vil være i stand til at vinde et valg igen og komme tilbage som statsminister. Derfor holder de vejret i folketingsgruppen. Der er ikke nogen, der skal risikerer noget, siger hun.

Jakob Ellemann skal tage det roligt og blive, hvor han er. Så kan han få chancen senere, hvis Løkke får nyt job og finder på noget andet. 
Ritt Bjerregard, Socialdemokratiet. 

Der spekuleres i, at Jakob Ellemann-Jensen kan gå efter formandsposten og udfordrer Lars Løkke Rasmussen? 

- Han stiller ikke op. Det vil være helt utænkeligt. Det er er alt for usikkert, hvordan det vil gå. Jakob Ellemann skal have meget større sikkerhed for at stille op og være meget bedre forberedt end nu, ellers er det dumt. I formandsopgøret i Socialdemokratiet var Poul Nyrup Rasmusen langt bedre forberedt, og det har Ellemann ikke haft tid, konstaterer Ritt Bjerregaard.   

- Så Jakob Ellemann skal tage det roligt og blive, hvor han er. Så kan han få chancen senere, hvis Løkke får nyt job og finder på noget andet, fastslår hun.

Hvis Kristian Jensen kaster håndklædet i ringen og trækker sig som næstformand, skal Jakob Ellemann heller ikke gå efter den post.

- Det er da en meget bedre post at være politisk ordfører. Han er god til det og synlig, mens næstformandsposten er en skyggepost. Det ville være dumt af ham, siger hun. 

Ritt Bjerregaard tror ikke, at nogen har lyst til at stille op mod Lars Løkke, og at han bliver genvalgt på partiets landsmøde.

- Det er helt klart, at hvis Løkke bliver genvalgt, holder uroen ikke op. Det vil blive ved med at småkøre med utilfredshed i Venstre, fastslår hun.

Hjort er skurken 

Og Claus Hjort Frederiksen er skurken bag tumulten og blodbadet i Venstre, anfører hun.   

- Han er jo Lars Løkkes væbner, men hvor klogt har Claus Hjort Frederiksen ageret i det her forløb, hvis han har tænkt på partiets velbefindende. Med sit angreb på Kristian Jensen har Claus Hjort forstørret konflikten, mener hun. 

Ifølge Ritt Bjerregaard havde Venstre ikke været havnet i den nuværende krise, hvis Hjort blot havde konstateret, at Venstre er et rummeligt parti, hvor vi sagtens kan håndtere at diskutere strategi.

Selvom hun er kritisk overfor Løkke, mener hun, at han som partileder, hvis mål er at blive ved magten, agerer klogt.

- Jeg synes, at han optræder som leder. Løkke viser styrke og vil have iniativet. Derfor foreslår han at fremrykke landsmødet. Han går ikke i gang med at tale med alle de underafdelinger, der vil af med ham men fastslår, at det er landsmødet, der bestemmer. Det er jo demokratisk, men det er også for selv at bevare magten, siger hun.