Chefredaktør: Rigsretten må tale

6. jan 2021, 12:30
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

Det er sjældent, ja historisk, at Folketinget rejser en rigsretssag. Sidst var det i 1995 mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen i den såkaldte Tamilsag.

Men nu må Folketinget til det igen.

Med det samme formål som tidligere gange. At statuere, at ministre ikke er hævet over loven. At markere, at hvis en minister bevidst handler uden om den lovgivning, man er den fremmeste repræsentant for at håndhæve, ja, så kan det få retlige konsekvenser.

Onsdag fortalte de to uvildige advokater Jon Lauritzen og Anne Birgitte Gammeljord , at der er grundlag for at rejse en rigsretssag mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Advokaterne vurderer, at en tiltale med "en rimelig formodning" kan føre til en dom mod hende.

De politiske partier kan nu ikke undgå at tage det parlamentariske ansvar på sig. Helt uafhængigt af politisk observans, skelen til Mink-sag eller en vurdering af, om Støjberg har handlet i overensstemmelse med folkedybet.
Nicolai Kampmann

Dermed har først Instrukskommissionen og nu de to uvildige advokater givet Folketinget det grundlag, der var opdraget: At kortlægge og vurdere alvoren i de handlinger, Inger Støjberg foretog i starten af 2016. Her instruerede hun, sekunderet af hendes personlige rådgiver Mark Thorsen, embedsmænd i at sikre en tvangmæssig adskillelse af asylpar, hvor den ene var mindreårig.

Hele tiden har Støjbergs kommunikation om sagen handlet om "barnebrude" - og en opfattelse af, at det handlede om at sikre unge piger mod tvangsægtskab med ældre mænd. Hvem kan dog ønske det?

LÆS OGSÅ: Medier: Advokater ser grundlag for rigsretssag mod Støjberg

Ingen. Men dels er det tvivlsomt, om den virkelighed overhovedet eksisterede. Dels vurderer Instrukskommissionen i sin delberetning, at Inger Støjberg har begået disse forseelser:

- Kommissionen konkluderer, at ”instruksen af 10. februar 2016 om at adskille asylpar var klart ulovlig”.

- At den pressemeddelelse, som Inger Støjberg udsendte betød, at der blev administreret i strid med loven.

- Embedsmænd fortalte Inger Støjberg, at det ville være ulovligt ikke at lave en individuel sagsbehandling.

- Efter fire samråd om sagen om den ulovlige adskillelse af mindreårige asylpar, ændrede Støjberg forklaring flere gange undervejs. Ifølge Instrukskommissionen gav hun Folketinget urigtige og misvisende oplysninger.

Der har været masser af tid og lejlighed til at komme tilbage til Folketinget og omverdenen og rette op. Beklage - men stadig gøre sin politiske postion tydelig.

Men nej. Den dag i dag må vi forstå på Støjberg, at "der er noget kritik", men at ingen har hørt hende give en ulovlig ordre.

LÆS OGSÅ: Chefredaktør: Løkkes store nytårsraket

Det synspunkt kan og skal hun have mulighed for at gøre gældende i en retlig instans, som over tid må afklare, hvad der er ret og vrang.

De politiske partier kan nu ikke undgå at tage det parlamentariske ansvar på sig. Helt uafhængigt af politisk observans, skelen til Mink-sag eller en vurdering af, om Støjberg har handlet i overensstemmelse med folkedybet.

Med det grundlag, som Folketinget selv har bedt om at få, har vi brug for at få klarhed, som kun en rettergang kan give.

Uanset det store maskineri, der sættes i gang, må Folketinget tage ansvaret på sig: Lad rigsretten tale.
Nicolai Kampmann

Venstre vil gerne rense Inger Støjberg. Det kan nu kun ske gennem rettens vej. De juridiske argumenter synes så store, at man må spørge de andre partier: Hvad mere?

Folketinget er den lovgivende magt. I dag har politikerne fået denne indstilling fra de to advokater:

- Samlet set er det vores vurdering, at der på baggrund af Beretningen er grundlag for at rejse tiltale mod tidligere minister Inger Støjberg for Rigsretten vedrørende indkvarteringsordningen og dens administration (...), og at der er en rimelig formodning om, at Rigsretten, hvis Instrukskommissionens bevisvurderinger ikke ændres, eller nye afgørende beviser fremkommer, vil finde, at der foreligger fortsæt eller grov uagtsomhed, hvorved tiltalen kan føre til domfældelsen.' (Kilde: Ekstra Bladet)

Uanset det store maskineri, der sættes i gang, må Folketinget tage ansvaret på sig: Lad rigsretten tale.