Rigmandsfamilie i skattedrama om pilleformue

2. mar 2014, 10:46
En dansk milliardær og hans mystiske søster mistænkes for skattely.

En velhavende dansk erhvervsmand og hans søster er røget i slåskamp med Skat om en millionformue, skriver Jyllands-Posten.

Det drejer sig om rigmanden Sonnich Fryland, der har tjent et milliardbeløb på at sælge et vitaminselskab. En del af indkomsten blev ført til udlandet via mandens søster, hvilket har fået Skat til at mistænke familien for at have begået en skattelysmanøvre.

Skat kræver derfor 112 millioner kroner, og har indbragt sagen for domsstolen.

Familien har ingen kommentarer, men advokaten siger, at Skat før har tabt lignende sager.

Kilde: JP.dk.