En niece til Christian Kjærs hustru Susan Astani er kommet i klemme i de amerikanske indrejseregler. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix (arkiv)

Christian Kjær sender brev til Trump: Hjælp os!

10. dec 2019
Christian Kjær er villig til at stille en million dollars som sikkerhed for, at et 15-årigt familiemedlem ikke bliver på amerikansk grund.

Et iransk pas forhindrer den danske rigmand Christian Kjær i at samle hele familien på sin juleferie på De Vestindiske Øer, skriver SE og HØR.

LÆS OGSÅ: Millionær i opråb: ”Det er ikke din chefs ansvar”

En 15-årig niece til Christian Kjærs hustru Susan Astani har nemlig iransk pas og kan derfor ikke besøge de amerikanskejede øer på grund af nye indrejseregler.

Det er den amerikanske præsident Donald Trump, som har strammet reglerne for indrejse, og her kommer niecen Sarina i klemme.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Derfor har 76-årige Christian Kjær skrevet et brev og sendt det til Donald Trump.

I brevet takker Christian Kjær ifølge SE og HØR blandt andet præsidenten med ordene: "Tusind tak for, at De er, som De er".

LÆS OGSÅ: Christian Kjærs hustru: Vi savner prins Henrik

Samtidig er den danske rigmand klar til at stikke hånden i lommen og hente penge op for at sikre, at niecen ikke kun deltager i julefestlighederne, men også rejser ud af amerikansk territorium igen.

"Jeg er villig til at stille en garanti på én million dollar bare for at vise, at pigen ingen intentioner har om at blive i USA. Hun elsker sin familie og skole i Schweiz", skriver Christian Kjær ifølge ugebladet.

LÆS OGSÅ: Her tjener du 47.000 om måneden

Og netop Schweiz er et nøgleord i rigmands-familien i øjeblikket. Ugebladet fortæller, at familien er i fuld sving med at flytte fra Danmark til deres nye fuldtidsbolig i Schweiz.

Det sker, efter dronning Margrethe fratog Christian Kjær titlerne som hofjægermester og kammerherre i forlængelse af en dom i februar, hvor Christian Kjær fik 30 dages betinget fængsel, en bøde på 10.000 kroner og frakendt retten til et kørekort i et år efter, han i august 2018 påkørte en official ved et cykelløb.

Ifølge SE og HØR slår den 76-årige rigmand og hans 49-årige hustru sig som bebudet ned i det bjergrige og mondæne Villars-Sur-Ollon. Her skal de bo med udsigt til alperne.

LÆS OGSÅ: Sendte ekskonen to kroner på Mobilepay: Nu skal han i fængsel