Jobcenter_neutralt_Ida_Guldb__k_ArentsenRitzau_Scanpix
Revalidering til folk, som ikke længere kan varetage deres oprindelige job fx pga. sygdom, bruges mindre og mindre. Og i nogle kommuner forsvindende sjældent. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Revalidering under afvikling i mange kommuner

12. feb 2021, 10:42
I en lang række kommuner startede færre end tre personer i et revalideringsforløb i det senest opgjorte år. Det er en fortsættelse af en reel udfasning af revalidering, der har været i gang i mange år.

Denne artikel er oprindeligt bragt på NB Beskæftigelse.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.

Fra 4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020 kom 872 personer i gang med et revalideringsforløb i hele landet. Det var et fald på knap 50 procent fra samme periode to år tidligere, skriver NB Beskæftigelse.

Dermed ser det ud til, at revalidering i nogle kommuner helt er ved at forsvinde som en del af beskæftigelsesindsatsen. Det er en udvikling, der har været i gang længe.

LÆS OGSÅ: Martin blev i lufthavnen: 'Det minder om en spøgelsesby'

Som det ses af tabellen nederst, havde næsten 40 kommuner givet revalidering til så få, at de ikke registreres i Jobindsats.dk. Af diskretionshensyn offentliggøres ingen tal under tre.

LÆS OGSÅ: Frikort til udsatte borgere fortsætter: 'Giver værdi at få løn og være del af et fællesskab'

Folketingets beskæftigelsesudvalg spurgte for nylig beskæftigelsesministeren, om hun ville gøre noget for at forbedre mulighederne for revalidering. Det svarede uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) nej til. Hun var på det tidspunkt vikar for beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der var på barsel.

Læs hele historien på NB Beskæftigelse.dk.

Kilde: NB Beskæftigelse, tal fra Jobindsats.dk.