René Dif om skandaleshow: Jeg går til kanten

6. aug 2008
Den tidligere Aquastjerne René Dif er bandlyst fra Langelandsfestivallen efter en med arrangørernes øjne skandaløs sceneoptræden. René Dif opfordrer folk til at blive væk, hvis de ikke kan klare mosten.

René Dif var blandt de mange kendte navne på årets Langelandsfestival, der foregik fra 26. juli til 2. august.

Men hans optræden endte brat, da sikkerhedsvagter eskorterede ham fra scenen på grund af blandt andet et meget svulstigt sprogbrug.

Selv mener René Dif at sagen er blæst op. Til se og Hør siger han:

- Jeg er typen, der går lige til kanten, og hvis folk bliver fornærmede over det, skal de lade være med at komme til mit show.

Ifølge festivaldirektør Allan K. Pedersen var René Dif desuden så beruset, at han ikke var til at kommunikere med. Til det siger Rene Dif til Se og Hør, at han ikke var mere beruset end alle andre.

faktaboks