Jobbene i luftfartssektoren kommer ikke umiddelbart tilbage, og ugens fyringsrunde hos SAS viser, at coronakrisen har forstærket en strukturel tendens, som allerede var på vej, vurderer arbejdsmarkedsforsker Birthe Larsen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Forsker: 'Jobbene i luftfartssektoren kommer ikke umiddelbart tilbage'

3. jul, 06:45
Nyheden om godt 8.000 nytilmeldte ledige vækker bekymring hos arbejdsmarkedsforsker, der vurderer, at coronakrisen skubber en i forvejen presset luftfartsbranche hurtigere mod afgrunden. AE-rådet forudser, at tredje kvartal bliver endnu værre for arbejdsløsheden i Danmark.

- Trist, men forventeligt.

Sådan lyder konklusionen fra Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, ovenpå torsdagens melding fra Beskæftigelsesministeret om rekordhøje ledighedstal i juli måned. 

LÆS OGSÅ: Udenlandske arbejdstagere uden symptomer kan nu få coronatest

1. juli meldte 8.030 personer sig ledige, og i alt er ledigheden under coronakrisen i Danmark steget med 54.076 siden 9. marts, viser dugfriske tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Alligevel vurderer AE, at det værste stadig venter foran os.

LÆS OGSÅOle i sorg over fyringer i SAS: 'Min familie er revet midt over'

- Vi forventer, at tredje kvartal i 2020 bliver det værste i forhold til arbejdsmarkedet, og vi forventer flere stigninger i ledigheden, som i højere grad vil ramme industrien og nogle af funktionærgrupperne, siger Lars Andersen.

Ifølge AE er der en risiko for, at især danske eksportjob vil blive hårdt ramt i den kommende tid.

- De blev ikke ramt i starten af krisen, hvor der stadig var ordrebeholdninger i industrien, men den internationale økonomi er hårdt ramt, og vi vil se en forsinkelse i forhold til effekterne på produktionsvirksomhederne, hvor der vil være ting, der ikke sættes i gang i den kommende  tid, siger Lars Andersen.

I forvejen var de sidste ledighedstal fra 1. juni heller ikke gode , og vi står nu med en kæmpestor stigning i arbejdsløsheden, som er lige så høj som under finanskrisen
Birthe Larsen, arbejdsmarkedsforsker ved CBS

Birthe Larsen, der er arbejdsmarkedsforsker ved CBS, noterer sig også de nye ledighedstal med en vis pessimisme. 

- Det er værre, end jeg havde håbet, siger hun. 

- Det er ret mange nye ledige, og det er bekymrende. I forvejen var de sidste ledighedstal fra 1. juni heller ikke gode , og vi står nu med en kæmpestor stigning i arbejdsløsheden, som er lige så høj som under finanskrisen, siger hun.

Går den forkerte vej

Birthe Larsen peger på, at regeringen allerede har åbnet det mest af samfundet op igen.

- Derfor burde det lige nu gå den rigtige vej med ledighedstallene, og det er bekymrende, at det ikke gør det, siger hun.

Ugens massefyringsrunde hos SAS peger ifølge hende på, at coronakrisen skubber til en udvikling, som i første omgang vil føre til endnu flere jobtab i Danmark.

- SAS var i alvorlig økonomisk krise allerede før krisen, og fyringsrunden i denne uge var undervejs, men krisen har sat skub i udviklingen, siger hun.

Luftfartssektorens problemer forstærkes også af andre omstændigheder, som krisen har banet vejen for, mener hun.

- Mange virksomheder har fundet ud af, at man kan holde møder virtuelt i stedet for at mødes fysisk, og det fører til et strukturelt skift i økonomien, hvor virksomhederne vil have ansatte til at rejse mindre og handle mere klimavenligt, siger Birthe Larsen.

Krise forstærker tendens

SAS-krisen er ifølge hende et godt eksempel på en branche, som var trængt  forvejen, og som nu skubbes tættere på afgrundens rand.

- Jobbene i luftfartssektoren kommer ikke umiddelbart tilbage, og eksemplet viser, at krisen har forstærket en strukturel tendens, som allerede var på vej. Jeg tror næppe, at folk holder helt op med at flyve, men jeg tror helt sikkert, at folk tænker på en anden måde nu, end de gjorde før krisen, siger hun. 

Det danske arbejdsmarked er ikke frosset til is
Troels Kromand Danielsen, cheføkonom, Nykredit 

Birthe Larsen henviser desuden til ny forskning fra USA, der viser, at danskerne – i modsætning til amerikanerne – under krisen har brugt færre penge på serviceydelser og flere penge på varige forbrugsgoder som for eksempel robotstøvsugere.

- Det er for tidligt at sige, om de ændrede forbrugsvaner betyder, at andre brancher begynder at tage over, men det peger på, at viruschokket har varige konsekvenser for økonomien, siger hun. 

Ikke kun dårligt nyt

Hun mener derfor heller ikke, at krisen behøver at være dårligt nyt for Danmark på den lidt længere bane. 

- I enhver økonomi forsvinder sektorer over tid, mens andre kommer til. Virksomheder lukker ned, og nye dukker op. Her går det bare stærkere under en krise som nu, og jeg tror, at vi står godt i kampen om nye arbejdspladser i forhold til mange andre lande. Vi har jo for eksempel medicinalsektoren, hvor det går godt, siger hun.

Samlet set er 185.913 personer ledige i øjeblikket, hvilket er det hidtil højeste under coronaudbruddet.

Hos Nykredit er cheføkonom Troels Kromand Danielsen dog mindre pessimistisk, og han vurderer, at tallene er langt bedre, end man kunne have frygtet.

- Det danske arbejdsmarked er ikke frosset til is, siger han i en skriftlig kommentar, ifølge Ritzau.

LÆS OGSÅ: Min far var 34 år i lufthavnen: Nu er hans arbejdsliv forbi

- Og mange virksomheder søger stadig arbejdskraft. Faktisk har virksomhederne slået lige så mange stillinger op siden 9. marts, som de gjorde i samme periode i 2015 og 2016, siger han.