Rekordfå kirkegængere skal til valg

22. okt 2008
Opstillingsmøder i sognene afgør, om der skal være valg. Men kun meget få kommer til opstillingsmøderne, og det svækker kirkens demokrati.

 

Skal du stemme til menighedsrådsvalget i dit sogn i år, så er du en af de få danskere, der får chancen. Kun i 149 ud af 2.213 sogne skal kirkegængerne til stemmeurnerne ved menighedsrådsvalget tirsdag den 11. november. Ude i sognene bliver det meste aftalt ved opstillingsmøder, hvor forsvindende få sognebørn deltager.

De 149 steder, hvor der skal være valg, svarer til 6,7 procent af alle sogne og kirkedistrikter, og dermed har der været et konstant fald siden 1984, hvor der var afstemningsvalg til 20,4 procent af menighedsrådene, viser en opgørelse fra Kirkeministeriet.

Ifølge Landsforeningen af Menighedsråd droppes selve menighedsrådsvalget i mange sogne, fordi de fremmødte på opstillingsmøderne alligevel er stort set enige om deres syn på kirkearbejdet.

"Mange steder synes man, det virker kunstigt og meningsløst at holde valg, hvis man ikke er så uenige endda," fortæller Steen Marqvard Rasmussen, sociolog og seniorkonsulent i Landsforeningen af Menighedsråd, til Nyhedsbureauet Newspaq.

"Aftalevalg behøver ikke være et problem, hvis der er opbakning til listen. Kom der mange til opstillingsvalgene, så var der ikke et problem," fortsætter han.

Men der er ikke ret mange, der finder tid til at møde frem til opstillingsmøderne. Under én procent af sognebørnene deltager i møderne.

"Muligheden er dér for at få indflydelse, og der er åbenhed om valget. Men ser man på opstillingsmøderne, så er det blot en lille del, der er med til at vælge, hvem der kommer ind, og så er det et problem for kirkedemokratiet," siger Liselotte Kirkegaard, der er formand for valgudvalget i Landsforeningen af Menighedsråd.

Selve valgformen, som mest af alt minder om et kommunalvalg, har været debatteret meget i kirkekredse. Da der mange steder ikke er den store uenighed blandt kandidaterne, undgår man at sætte et stort valgapparat i gang. Men hvilken model, der så er bedst, er der fortsat tvivl om. Steen Marqvard Rasmussen peger på at nedsætte menighedsrådet på en generalforsamling - en model som biskop Kjeld Holm tidligere har talt for. Men Liselotte Kirkegaard er ikke sikker på, at det er den rette løsning.

"Om det skulle være generalforsamlingsmodellen, ved jeg ikke. Det kunne let komme til at ligne vandværksbestyrelser," siger Liselotte Kirkegaard til Newspaq.

Hun mener, menighedsrådsmedlemmerne har været for dårlige til at fortælle om det arbejde, menighedsrådene laver, og de mange muligheder, der er for at sætte sit præg. Selv nævner hun babysalmesang, minikonfirmander og ungdomsarbejdet som spændende områder.

Men der er også andre barrierer for menighedsrådene i dag. Steen Marqvard Rasmussen peger på, at den store fokus, der er på religion og religiøsitet i samfundet generelt, kan betyde, at folk får deres behov dækket uden at skulle forbi den lokale kirke.

Samtidig har folk også fået mere travlt, og så er menighedsrådet ikke det første, der er i tankerne, hvis man vil engagere sig i en bestyrelse. Så vinder børnehaven eller idrætsforeningens bestyrelse over menighedsrådet.

"Der er en stor gruppe, som holder meget af folkekirken og kommer til specielle lejligheder som jul og bryllupper. Men det, der handler om menighedsrådet, ligger dem fjernt," siger Liselotte Kirkegaard.

Der har været en del debat om det arbejde, der følger med at være menighedsrådsmedlem. Rådet fungerer blandt andet som arbejdsgivere og skal derfor kende til ansættelsesret, arbejdsmiljø og hvad der ellers følger af at være arbejdsgiver. Det er ikke nok at læse i Bibelen. Men det er ikke bare ligetil at fjerne det ansvar fra rådene, for det betyder også, at man fjerner indflydelse på, hvem der bliver ansat, og hvor den lokale kirke bevæger sig hen, påpeger Steen Marqvard Rasmussen.

Og en tanke om helt at droppe menighedsrådene og erstatte dem med en direktør, der kan tage sig af opgaverne, falder ikke i god jord hos Liselotte Kirkegaard.

"Så vil folk og kirken fjerne sig helt fra hinanden. I dag er menighedsrådet er et hængsel imellem dem," siger hun.

De kirkegængere, der har mulighed for at stemme til deres lokale menighedsråd i år, kan i øvrigt klare det hjemme fra computeren. Frem til 31. oktober er det muligt at afgive bindende stemme på www.mrvalg.dk, og ellers kan man selv møde frem den 11. november.

/Newspaq/

faktaboks