OK 2013: Reguleringsordningen overlever

8. feb 2013, 09:27
De afsluttende forhandlinger betød at reguleringsordningen overlever.

Finansministeren, arbejdsgiver for 180.000 ansatte i staten, har måttet opgive sit krav om at aflive reguleringsordningen, der binder det offentligt ansattes løn sammen med de privatansattes.

Dermed opgav Bjarne Corydon opgivet endnu et af sine hovedkrav til de statsansatte.

Flemming Vinther er chefforhandler for de statsansatte, og formand for CFU og Hærens Konstabel og Korporalforening.

"Hvis man afskaffer den automatiske lønregulering, er der stor risiko for, at det offentlige udvikler sig til et arbejdsmarked med et markant lønefterslæb i forhold til det private. Det har derfor været
et afgørende krav for OAO at bevare reguleringsordningen," siger Flemming Vinther i en pressemeddelelse.

Som den første finansminister har Bjarne Corydon stået fast og afskaffet reguleringsordningen. Det var et af hans hovedkrav ved dette års forhandlinger.

De statsansatte har helt til det sidste kæmpet for at holde fast i ordningen. Forhandlingerne slutter fredag morgen kl ni efter finansminister Bjarne Corydon (S) og embedsmændene i Moderniseringsstyrelsen havde forhandlet over et døgn med forhandlerne for CFU, centralorganisationen for de offentlig ansatte.

Det sidste par år har reguleringsordningen betydet, at de har måttet afgive noget af den lønforhøjelse, de faktisk havde forhandlet sig til. Men set over tid har de offentligt ansatte hentet pæne stigninger, når det er gået godt i det private erhvervsliv.

Samtidig mener de statsansatte, at den givet lange perioder med ro på to-tre år mellem overenskomstforhandlingerne. I Sverige forhandles der derimod løn hvert år mellem fagforeninger og arbejdsgiverne i staten.



faktaboks