Foreløbigt har sygehuse og hospitaler langt hen ad vejen kunnet klare sig ved at flytte rundt på deres faste personale under coronakrisen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Regioner bruger stort set ikke corona-jobbanker: 'Det skal vi være stolte af'

22. apr 2020, 06:00
Tusinder af danskere har meldt sig klar til at trække i arbejdstøjet, hvis sundhedsvæsenet bliver lagt ned som følge af pandemien. Men kun få af de tilmeldte i regionernes corona-jobbanker er blevet kontaktet.

Pensionerede læger og sygeplejersker, sosu-assistenter og -hjælpere og ledige og studerende inden for sundhedsfaglige områder blev i midten af marts opfordret til at melde sig til de nyoprettede corona-jobbanker.

LÆS OGSÅ: Maria tilmeldte sig corona-jobbank: 'Siden har jeg slet ikke hørt mere fra dem'

I regionerne gruede man for, at covid-19-pandemien ville føre til akut mangel på sundhedsfaglig og pædagogisk arbejdskraft.

Tusinder af sundhedsuddannede borgere fulgte opfordringen, og på kort tid kunne alle regioner tilgå et register over sundhedspersonale, lige fra tandlægestuderende, over kiropraktorer, til bioanalytikere, der stod klar til at hjælpe i kampen mod coronavirussen.

Men i dag, lidt over en måned efter at regionerne tog initiativet, er jobbankerne kun blevet anvendt i begrænset omfang. Sådan lyder meldingen fra landets fem regioner.

I Region Syddanmark har der eksempelvis kun været behov for at ansætte én procent af de i alt 2.208 personer, der har tilmeldt sig jobbanken. 

Det var flot, at der var så mange, der meldte sig, men det er lidt besværligt og dyrt. Selv i coronatider er sygehusvæsenet enormt presset på ressourcer
Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet

Her er 20 sygeplejersker, 5 sosu-medarbejdere og en enkelt jordemoder blevet ansat gennem jobbanken. Og de er primært ansat som tilkaldevikarer, hvilket betyder, at de er blevet oplært og er klar til at træde til, hvis det bliver nødvendigt med ekstra ressourcer, oplyser regionens HR-afdeling.

Pensioneret læge stolt over udviklingen

Ingen af de 242 læger, der har tilmeldt sig Region Syddanmarks corona-jobbank, er blevet kaldt ind. Blandt dem er den 74-årige pensionerede læge Mogens Stubkjær Hüttel fra Odense, som desuden er formand for Foreningen af Pensionerede Læger.

LÆS OGSÅ: Ny corona-jobbank: Mere end 1.500 har tilbudt hjælp

Han er lettet. Ikke fordi han bekymrer sig for sit eget helbred, men fordi vi som samfund foreløbig har undgået norditalienske tilstande.

Mogens Stubkjær Hüttel har en baggrund som anæstesiolog og intensivlæge, og coronapatienterne på intensivpladserne minder om den type patienter, som han igennem 25 år arbejdede med som overlæge.

- Derfor ville jeg med sikkerhed være en af de første, der blev bedt om at træde til. Jeg glæder mig usigeligt over, at det ikke har været nødvendigt, for det betyder, at mine gamle kolleger klarer opgaven. Det skal vi være stolte af i Danmark, siger han til A4 Arbejdsliv.

Vi undgik den røde kurve

På Sydsjælland og i Nordjylland, hvor der ellers tit meldes om lægemangel, har man også kun gjort brug af de nyoprettede jobbanker i et beskedent omfang.

I Region Sjælland har man ansat få læger og sygeplejersker gennem corona-jobbanken. Til gengæld har man aktiveret 315 af de i alt 2.300 tilmeldte i regionens jobbank og bedt dem om at holde sig klar, hvis der bliver brug for dem. Det svarer til godt hver syvende i jobbanken.

Et tilsvarende billede tegner sig i Region Nordjylland, hvor man har ansat 32 personer, primært sygeplejersker, i tidsbegrænsede stillinger ud af de 2.350, der er tilmeldt jobbanken inden for sundhed.

Regionen har samtidig aktiveret 382 personer i deres vikarsystem, som er klar til at træde til. Det er især studerende, der læser til læge, sygeplejerske, bioanalytikere, fysioterapeut eller lægesekretærer, der indtil nu er aktiveret.

Når de tilmeldte i de regionale jobbanker stort set ikke er blevet kaldt ind, handler det især om, at presset på intensivafdelingerne ikke blev så stort, som man frygtede, forklarer professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard.

Et andet forhold, der har spillet ind, er, at sygehusene hurtigt skar ned på andre områder, og at mange patienter blev væk fra andre behandlinger. Det gjorde, at man kunne omskole det faste personale og flytte dem til intensivafdelingerne og modtagelserne, forklarer han.

- Men havde man været lige så presset som i Norditalien, Spanien og Stockholm ville man nok være begyndt at tage personale fra de her jobbanker ind. Men det er ret omkostningstungt at gøre det, siger han.

Det gode ved vores corona-jobbank er, at vi har folk stående klar. De står klar til at rykke ud, hvis der bliver behov for det
Bente Gjørup, kontorchef i Koncern HR, Region Midtjylland

Forklaringen er den, at selvom det måske kun er et par år siden, at en pensioneret læge eller sygeplejerske er holdt op med at arbejde, er der i mellemtiden sket ændringer på sygehusene, som de ville skulle oplæres i. Det handler blandt andet om nye informationssystemer og sikkerhedsprocedurer, forklarer Jes Søgaard.

- Det var flot, at der var så mange, der meldte sig, men det er lidt besværligt og dyrt. Selv i coronatider er sygehusvæsenet enormt presset på ressourcer. I modsætning til mange andre har der ikke været hjælpepakker til sygehusene, siger Jes Søgaard.

Kontrol over situationen

Det var Region Midtjylland, der som den første region, oprettede en corona-jobbank. På under 17 timer havde mere end 1.500 tilmeldt sig. I dag er der omkring 5.000 tilmeldte.

Men heller ikke det midtjyske sundhedsvæsen har været lagt ned af pandemien, og derfor har man slet ikke haft brug for lige så meget ekstra sundhedspersonale, som man regnede med. Det fortæller Bente Gjørup, der er kontorchef i Koncern HR i Region Midtjylland.

- Der er kommet fin kontrol over det. Hospitalerne har kunne klare sig ved at flytte rundt på ansatte, og så fik vi ikke det peak hen over påsken, som vi havde regnet med. Tværtimod så faldt indlæggelserne og antallet af indlagte på de intensive afdelinger, siger hun.

De få, der er blevet ansat i regionen, har mest været intensivsygeplejersker, der har fået et kursus, så de er klar til at indgå i et nødberedskab. Derudover er der indhentet læger til Vestjylland, hvor man har haft en del covid-19-patienter.

Ifølge Bente Gjørup er det en afgørende faktor, at der ikke er tale om frivillige i jobbankerne. Dem, der bliver ansat via jobbanken, betales med en overenskomstmæssig løn for deres indsats.

- Det er en bedre situation at stå i sammenlignet med Sydeuropa, at vi har så mange, der vil træde til herhjemme. Det gode ved vores corona-jobbank er, at vi har folk stående klar. De står klar til at rykke ud, hvis der bliver behov for det, siger hun.

Fastholder jobbankerne

De mange tilmeldte til den midtjyske jobbank har alle fået en kvittering som tak for deres ansøgning og en besked om, at regionen gerne vil beholde dem i systemet.

- Vi vil gerne bevare kontakten, da vi ikke ved, hvad der sker, når vi åbner op igen. Det er ikke ovre endnu, påpeger Bente Gjørup.

Der er god grund til ikke at slette kontaktoplysningerne til de tilmeldte, vurderer sundhedsøkonom Jes Søgaard. Han minder om, at vi skal træde varsomt, da vi kun er i den første bølge af epidemien,

- Vi aner ikke, hvad der sker i en anden bølge. Indtil videre har udviklingen været positiv, men der er altså risiko for, at den blusser op, hvis vi åbner for hurtigt, og vi begynder at slække på forholdsreglerne om fysisk afstand, siger han.

LÆS OGSÅ: Kommunal beskæftigelseschef: Næste bølge af coronaledighed rammer de højtuddannede

I Region Hovedstaden er der endnu ikke overblik over, hvor mange der er aktiveret ud af de 9.648 personer, der står i jobbanken. Hospitalerne har dog primært haft brug for intensiv- og anæstesipersonale og har derfor taget kontakt til dem, der har den konkrete sundhedsfaglige baggrund. Det skriver Anne Kirstine Damsager, direktør i Center for HR og Uddannelse i Region Hovedstaden, i et svar til A4 Arbejdsliv.

I Odense retter den pensionerede læge Mogens Stubkjær Hüttel en bøn til ungdommen om fortsat at holde afstand, så jobbankernes telefonlinjer ikke pludselig bliver rødglødende.

- Presset vokser, for jeg har med en vis bekymring set, at nogle i den unge generation snart ikke kan mere. Nu slår de tæpper ud i universitetsparken i Aarhus. Det er det, vi skal frygte, når nu sommeren kommer, og rosévinen breder sig. Men hvis vi ikke understøtter hinanden, kan der komme tilbagefald, siger han.