Formand Sophie Hæstorp Andersen (S) vil ikke ændre på Region Hovedstadens beslutning om at mørklægge oplysninger om nationale indkøb af værnemidler. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Fastholder mørklægning af værnemiddel-indkøb: 'Skaber vrede i befolkningen'

14. maj 2020, 22:40
Hovedstadens regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S), vil ikke ændre på regionens beslutning om at mørklægge oplysninger om nationale indkøb af værnemidler, selvom mørklægningen vurderes ulovlig af eksperter. Udmeldingen kritiseres af to professorer.

Den økonomiske ramme for nationale indkøb af værnemidler og andet kritisk udstyr i Danmarks kamp mod covid-19 skal indtil videre holdes hemmelig.

LÆS OGSÅ: Her i landet er flest danskere sendt hjem på lønkompensation

Det samme skal oplysninger om, hvor stort et lager af værnemidler myndighederne har vurderet, der skal købes ind for at sikre, at Danmark ikke løber tør for handsker, håndsprit og andet vigtigt udstyr.

Det mener Region Hovedstadens socialdemokratiske regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen.

- Det har været vores vurdering at hemmeligholde rammen, indtil indkøbene er foretaget og afsluttede, siger hun til A4 Arbejdsliv.

Regionsrådsformandens udmelding kommer, efter at flere juridiske eksperter overfor A4 Arbejdsliv vurderer, at Region Hovedstadens mørklægning af oplysningerne strider mod offentlighedsloven.

Region Hovedstadens indkøb er et led i den nationale sikkerhedsindsats mod covid-19, som regionen er blevet pålagt at gennemføre efter anmodning fra den Nationale Operative Stab, NOST, der koordinerer sikkerhedsindsatsen. 

Eksperter: Region bryder loven

Oplysningerne er stemplet som 'fortrolige' i flere referater, da de ifølge Region Hovedstaden har betydning for regionens kommende økonomiforhandlinger og 'hensynet til det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed'.

Vi ønsker at være mest mulige åbne, men vores jurister har bedømt, at hensynet til forretningsvirksomhed vægter højt i denne sag
Sophie Hæstorp Andersen (S), formand, Region Hovedstaden  

Men den begrundelse holder ifølge flere juridiske eksperter ikke.

- Når der er tale om et milliardbeløb til indkøb af alle mulige former for værnemidler, er det ikke oplysninger om enkelte indkøb af bestemte værnemidler, og så er min vurdering klart, at man ikke kan tilbageholde et så overordnet beløb for offentligheden. Det strider mod offentlighedsloven, siger Oluf Jørgensen, der er jurist, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med speciale i offentlighedsloven.

Han vurderer, at regionen også bryder loven, når den tilbageholder oplysninger om det samlede nationale behov for værnemidler. Samme vurdering kommer fra Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet.

Kritik preller af på formand

Men den vurdering ændrer ikke regionsrådsformandens holdning til sagen.

- Vi ønsker at være mest muligt åbne, men vores jurister har bedømt, at hensynet til forretningsvirksomhed vægter højt i denne sag, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Jeg har forstået det sådan, at det ikke er ulovligt, men hvis det strider mod offentlighedsloven, skal det selvfølgelig ikke hemmeligholdes
Karen Friis Bach (R), medlem af Region Hovedstaden

Hun peger på, at Region Hovedstaden løbende redegør for sine indkøb, og at de foreløbige udgifter til indkøb af værnemidler fremgår af referatet fra et møde i regionens forretningsudvalg 29. april.

- Vi drøfter spørgsmålet om åbenhed løbende i forretningsudvalget og med regionens administration, og hvis vi når frem til en anden konklusion, vil vi vi rette ind efter det, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Frem med oplysningerne

Mørklægningen kritiseres også af Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

- Jeg forstår simpelthen ikke hemmelighedskræmmeriet. Befolkningen interesserer sig meget for det her i den nuværende situation. Jeg kunne forstå, hvis der var en forretningshemmelighed, men det er jo ikke tilfældet. Politikerne har ikke helt forstået, at enevælden ophørte i 1849, siger Jes Søgaard.

Han ser flere uheldige konsekvenser af mørklægningen. 

- Der opstår en berettiget utilfredshed og vrede i befolkningen, når den slags oplysninger hemmeligholdes. Vi har også set tidligere, at myterne får frit spil, hvis vi ikke får data på bordet, siger han og nævner som eksempel, da Berlingske i marts bragte et læserbrev fra en ledelseskonsulent, som postulerede, at ét coronaliv koster milliarder af kroner at redde. 

- Rygterne opstår, når der er lukkethed om den slags spørgsmål, og de kan gå fra den ene yderlighed til den anden. Det er aldrig sundt, for det skaber ængstelse og uro i befolkningen og sår tvivl om vigtige ting. Om for eksempel værnemidler nedprioriteres af myndighederne, siger Jes Søgaard.

Mørklægningen undrer også Kjeld Møller Pedersen, professor med speciale i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet.

- Det undrer mig, for der kan ikke være noget hemmeligt i de oplysninger. Og når det drejer sig om lagerophobning af værnemidler, som vi ikke har tidligere erfaring med her i Danmark, hvorfor så ikke lægge oplysningerne frem?, siger han.

- Jeg bliver altid bekymret, hvis én myndighed har monopol på at rådgive og beregne. Når det som her er tilfældet, skal kravet om åbenhed skærpes, siger Kjeld Møller Pedersen. 

Ikke et politisk ønske

Hemmeligholdelsen af oplysningerne blev vedtaget på et møde i Region Hovedstadens forretningsudvalg den 8. april. Her blev spørgsmålet drøftet i udvalget på foranledning af Dansk Folkeparti, inden beslutningen blev truffet.

A4 Arbejdsliv har forsøgt at få en kommentar fra Finn Rudaizky, der er DF's medlem af Region Hovedstadens forretningsudvalg, men han henviser i stedet til regionsrådsformanden. 

Karin Friis Bach, regionsrådsmedlem for Radikale Venstre, var som medlem af forretningsudvalget med til at beslutte, at oplysningerne blev hemmeligholdt. Hun forklarer, at mørklægningen ikke var et politisk ønske.

Det handler om, at man i Region Hovedstaden er helt ved siden af i forbindelse med moderne forvaltning og principper om åbenhed
Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi, SDU

- Det var oplægget fra administrationen, at sagen og oplysningerne skulle holdes fortroligt. Jeg støttede Dansk Folkeparti i at få så meget åbenhed som muligt i sagen, og så landede vi på den her løsning, siger Karin Friis Bach.

Men at flere eksperter nu vurderer, at mørklægningen er ulovlig, ændrer hendes syn på sagen.

- Jeg har forstået det sådan, at det ikke er ulovligt, men hvis det strider mod offentlighedsloven, skal det selvfølgelig ikke hemmeligholdes. Det er min holdning, siger hun.

Karin Friis Bach vil nu tage sagen op med regionsrådsformanden.

Politiet mere åbne end regionen

A4 Arbejdsliv har bedt om aktindsigt i de mørklagte oplysninger hos Region Hovedstaden og har desuden bedt om aktindsigt i den mørklagte behovsopgørelse, som NOST og Rigspolitiet har udarbejdet.

Mens Region Hovedstaden ikke har truffet beslutning i sagen om aktindsigt, har Rigspolitiet valgt at imødekomme anmodningen om aktindsigt. Også det undrer Kjeld Møller Pedersen.

- Hvad er det, der gør, at Region Hovedstaden ikke vil lægge oplysningerne frem, når Rigspolitiet finder, at de kan udlevere oplysningerne? Det har jeg svært ved at se en forklaring på, siger han. 

Ifølge Jes Søgaard peger behandlingen på en iøjnefaldende forskel i åbenheden.  

- Det handler om, at man i Region Hovedstaden er helt ved siden af i forbindelse med moderne forvaltning og principper om åbenhed. Det undrer mig, at politiet er længere fremme end en region på det her område, siger han.