SF "ser ingen grund til at hæve pensionsalderen til mere end 68 år", lyder beskeden fra SF's arbejdsmarkedsordfører Karsten Hønge, der ligesom Enhedslisten ikke vil lægge stemmer til et kommende lovforslag, som hæver pensionsalderen til 69 år i 2035. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Støttepartier går til kamp mod planlagt stigning i pensionsalder til 69 år

2. sep 2020, 06:00
Hverken Enhedslisten eller SF vil lægge stemmer til nyt lovforslag, der hæver danskernes pensionsalder til 69 år, mens De Radikale fortsat bakker op om køreplanen, som hæver pensionsalderen i takt med danskernes længere levealder, selv om det ifølge eksperter er urealistisk.

- Det er ingen naturlov, at pensionsalderen skal stige, og jeg vil bekæmpe den lov, der gør det muligt.

Sådan lyder den kontante besked fra Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Jette Gottlieb, der sammen med SF nu melder ud, at ingen af partierne ønsker at lægge stemmer til regeringens lovforslag, som vil hæve pensionsalderen til 69 år.

 - Vi ser ingen grund til at hæve pensionsalderen til mere end 68 år, siger SF's beskæftigelsessordfører Karsten Hønge.

- Vi kan da godt kigge på det på et senere tidspunkt under andre forudsætninger, hvis tømrere begynder at hoppe rundt som forårsglade kid som 75-årige. Men ikke nu, siger han.

LÆS OGSÅ: Professor om danskernes stigende pensionsalder: 'Ren ønsketænkning'

Sammen med en række eksperter har de to ordførere svært ved at få øje på, at danskerne over en bred kam kan og vil arbejde på den anden side af deres 70 års fødselsdag.

Aftalerne om at hæve danskernes pensionsalder besluttes løbende i Folketinget, og det seneste lovforslag, der netop er sendt i høring, sikrer altså, at den officielle pensionsalder hæves til 69 år i 2035, og står til at blive vedtaget uden større sten på vejen inden udgangen af 2020. 

A4 Arbejdsliv har i en række artikler afdækket, at det efter alt at dømme er urealistisk og ønsketænkning, at danskerne kan og vil arbejde, til de bliver 70 og 72 år i henholdsvis 2040 og 2050, sådan som regeringen, Finansministeriet og Velfærdsforliget fra 2006 kalkulerer med.

Blandt andet fordi man som 70-årig typisk vil være så svækket fysisk eller mentalt på grund af aldring, at man ikke længere kan udføre sit arbejde som hidtil, lyder en forskers vurdering.

For almindelige mennesker er det logik, at folk ikke kan forventes at arbejde, til de er 72 år, men ikke for økonomerne i Finansministeriet
Karsten Hønge, SF's arbejdsmarkedsordfører 

SF's modstand mod at lade pensionsalderen stige til efter 68 år bunder i samme logik, som de eksperter, A4 Arbejdsliv har talt med, og som lyder, at befolkningen ikke kan forventes at arbejde længere, bare fordi vi bliver ældre. 

- For almindelige mennesker er det logik, at folk ikke kan forventes at arbejde, til de er 72 år, men ikke for økonomerne i Finansministeriet. Ministeriets beregninger er uden hold i virkeligheden og bygger på funny money, siger han.

Ifølge regeringen og de andre partier bag Velfærdsforliget fra 2006 er den stigende pensionsalder en afgørende brik i det finanspolitiske puslespil, der skal sikre, at der er råd til velfærd og offentlige investeringer om 20 og 30 år i Danmark.

Ifølge forliget skal danskerne i 2050 arbejde, til de er 72 år.

Det skal fungere som et bolværk mod "det demografiske pres", som S-regeringen kalder det i udspillet til den nye finanslov med henvisning til, at andelen af beskæftigede vil falde i den samlede befolkning fra 2025 til 2040, fordi de generationer, som træder ind i arbejdsstyrken i perioden, vil være mindre end de årgange, der går på pension.

Alt i alt har Finansministeriet regnet sig frem til, at de offentlige finanser bliver svækket med 59 milliarder kroner om året, hvis pensionsalderen ikke hæves løbende i takt med, at befolkningen bliver ældre. 

Derfor lyder tommelfingerreglen fra Finansministeriet og i Velfærdsforliget, at danskerne i gennemsnit skal regne med at få 14,5 leveår, efter de er gået på pension.

Men den slags gennemsnitsberegninger er Enhedslisten kritisk overfor.

- Det er problematisk, at man arbejder med et gennemsnit, for når den gennemsnitlige levealder stiger, er det jo ikke for alle, der lever lige længe og kan arbejde lige mange år. Det er jo betinget af, hvilket job du har og andre omstændigheder, så den holder ikke, siger Jette Gottlieb.

Støtter trods kritik

Hos regeringens tredje støtteparti, De Radikale, luftede formand Morten Østergaard tidligere på sommeren, tanken om at sætte loft over pensionsalderen ved 70 år.

Men trods eksperternes kritik støtter partiet fortsat op om det kommende lovforslag, der hæver pensionsalderen til 69 år, og om Velfærdsforliget, som partiet var med til at indgå, selvom forliget altså lige nu baner vejen for en stigende pensionsalder, og at danskere, der i dag er 42 år, skal arbejde, til de er 72 år.

- Vi støtter fortsat op om Velfærdsforliget, men når det er sagt, tror vi ikke på, at man kan blive ved med at skrue op for pensionsalderen. Og hvis pensionskommissionen, som netop er blevet nedsat, kommer med anbefalinger om en lavere pensionsalder end 72 år i 2050, så er vi åbne for det, siger Samira Nawa, beskæftigelsesordfører hos De Radikale.

Men hvordan kan I som et ansvarligt økonomisk parti bakke om op Velfærdsforliget og en pensionsalder på 72 år, når en række eksperter allerede nu vurderer, at køreplanen i forliget ikke er realistisk?

- Det er også derfor, vi har ønsket den pensionskommission, så vi ikke efterlader et hul i kassen. Det er klart, at vi er nødt til at se på, hvad der kan gøres anderledes. Også økonomisk, siger Samira Nawa.

- For der vil både være nogle, der ikke kan arbejde, men også nogle, der kan og vil arbejde, når de runder 70 år, og som skal have bedre muligheder for det, siger hun. 

Bedre arbejdsmiljø 

Hos Enhedslisten vil man satse på at skabe et bedre arbejdsmiljø på landets arbejdspladser for at sikre, at bunden ikke går ud af statskassen, hvis pensionsalderen fastfryses ved 68 år, og det skal både arbejdsgiverne og flere penge til Arbejdstilsynet være med til at sikre, lyder beskeden.

- Hvis vi forbedrer arbejdsmiljøet, kan vi undgå at gå glip af 40.000 arbejdsdage om året på grund af sygemeldinger og sikre, at folk arbejder længere og kan holde til at arbejde længere uden at blive nedslidt, siger hun.

SF sætter sin lid til, at hullet i statskassen og en manglende finansiering af velfærden i de kommende årtier på grund af partiets ønske om at fastfryse pensionsalderen ved 68 eller 70 år, skal lukkes ved især at efteruddanne dem med korte uddannelser og få flere unge ind på arbejdsmarkedet.

- Vi har 70.000 unge under 29 år, som ikke er uddannet og ikke er på arbejdsmarkedet. Det er et enormt spild af mennesker. Vi skal have dem ind på arbejdsmarkedet, som ikke fik chancen for det, og få gjort dem, der er på arbejdsmarkedet, dygtigere og mere produktive, siger Karsten Hønge.

Det har ikke været muligt at få et interview med finansminister Nicolai Wammen (S) og forholde ministeren eksperternes vurderinger og kritik.

I et skriftligt svar til A4 Arbejdsliv skriver ministeriet, at "hidtidige erfaringer med stigninger i pensionsaldersgrænser peger på, at de har bidraget til betydelige stigninger i erhvervsfrekvenserne op til de nye aldersgrænser".

Finansministeret skriver desuden, at man følger udviklingen i befolkningens generelle sundhedstilstand og dens bidrag til, at seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet, og at det vil fremgå af en fremskrivning, der offentliggøres inden for kort tid.