Da regeringen onsdag fremlagde sit udspil til en ny finanslov, faldt det mange for brystet, at der ikke var sat en eneste ekstra krone af til indsatserne for mennesker med psykiske lidelser.

En af dem, der blev forarget og trist over regeringens manglende prioritering af psykiatrien er Knud Aarup. Han er landsformand for foreningen Bedre Psykiatri. Han minder om, at det både kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte og samfundet, hvis man sylter området. 

- For hvert år, der går, uden, at vi har forbedret de her indsatser for psykisk syge, er der rigtig mange tusind unge, der ikke får en chance i livet, siger han til A4 Nu.   

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

Her er regeringens forslag til finanslov – flere penge til velfærd

Regeringen ønsker at afsætte 1,8 milliarder kroner til sundhedsvæsenet næste år. Men ingen af de penge er øremærket psykiatrien.

S afviser kritik

Det manglende løft af psykiatrien står i skærende kontrast til de meldinger, som socialdemokratiet gav i valgkampen. Der lovede Mette Frederiksen (S) blandt andet, at hvis hun blev statsminister, ville hun sikre en tiårsplan for psykiatrien.

Men ifølge socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, er det forsimplet og forkert at påstå, at der ikke kommer flere penge til psykiatrien.

- Vi lavede en økonomiaftale med regionerne. Det er klart, at når man giver et løft til regionerne, er det samtidig et løft til psykiatrien og sundhedsvæsenet i det hele taget, siger han.

Han peger på, at regeringen har indgået en aftale med Danske Regioner om at igangsætte arbejdet for ti-årsplanen. Der er dog ikke sat penge af til planen på finansloven for 2020.

- Det er klart, at vi er meget åbne om, at der er behov for et løft i psykiatrien. Vi har behov for at nedbringe antallet af genindlæggelser og i det hele taget styrke behandlingen, siger Christian Rabjerg Madsen (S).

Men i de penge, som regionerne får, er der da penge øremærket psykiatrien?

- Det er jo regionerne, der har ansvaret for at prioritere i sundhedsvæsenet.

Så det er der ikke?

- Det er der ikke i al den stund, at det er regionerne, der skal stå for det. Nu har vi igangsat det her arbejde, som betyder, at vi kan komme i gang med den her plan, og så er det ganske givet, at den plan løbende skal finansieres enten over midler på finansloven eller over midler i forbindelse med økonomiaftaler, fastslår han.

Håber på penge fra ekstra pulje

Regeringens finanslov: Hør håndværkerens, sygeplejerskens og akademikerens dom

Knud Aarup sætter nu sin lid til, at psykiatrien bliver tilgodeset med den pulje på 2,1 mia. kroner, som endnu er til forhandling, og som andre partier kan være med til at fordele.

- Det er vores håb, at man i løbet af de næste måneder får sat gang i arbejdet med at udarbejde sådan en 10-års plan for psykiatrien, siger han.

Og det er ikke utænkeligt, vurderer Christian Rabjerg Madsen (S). Han er opmærksom på, at nogle partier ønsker, at psykiatrien hurtigt skal styrkes.

- Vi er jo en mindretalsregering, så vi må lytte til, hvad de parlamentariske partier siger, og hvad der er af ønsker fra de partier, som vi kommer til at forhandle finanslov med, siger han.

Men er det jeres eget ønske?

- Altså, det er klogt som regering at være en smule ydmyg i forhold til, hvordan forhandlingsreserven skal bruges, siger han.

Løftebrud

Som DR's Detektor skriver fredag,  skrev Mette Frederiksen (S) så sent som i maj i et Facebook-opslag, at psykiatrien skulle ligestilles og på finansloven. Men som statsminister har hun altså ikke selv fulgt op på den plan.  

Detektor skriver også, at der faktisk slet ikke er nye bevillinger på vej til det psykiatriske område i 2020. I stedet viderefører regeringen blot de investeringer i psykiatrien, som den tidligere VLAK-regering vedtog med finansloven for 2019 og satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gav under valgkampen også udtryk for, at hun ville kæmpe for et større fokus på børn og unge med psykiatriske diagnoser.

En gruppe, der er vokset, de seneste år. Der er i dag 45.500 børn og unge under 18 år med en eller flere psykiatrisk diagnoser. Det viste tal fra Kommunernes Landsforening i starten af året. 

Unge der lider af psykisk mistrivsel skulle have gratis psykologhjælp, lød det fra Mette Frederiksen (S) i foråret. Men hellere ikke det initiativ er der afsat penge til på finansloven for 2020.   

Regeringen til arbejdsgiverne: I skal føre en mere aktiv sygefraværspolitik

I det såkaldte forståelsespapir, som regeringen lavede sammen med støttepartierne de Radikale, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten kort efter valget, blev det også skrevet ind, at man ville prioritere at indføre gratis psykologhjælp til børn og unge mellem 6 og 24 år. Af samme afatle fremgik det, at det skulle prioriteres, at der kom flere sengepladser i psykiatrien.