Netv__rkslokomotivet2
Konsulenter fra Netværkslokomotivet til informationsmøde i Forsvarets Hovedværksted i 2019. Foto: Netværkslokomotivet

Regeringen lukker tilbud til ufaglærte med læseproblemer: - Det bliver svært at erstatte

4. nov 2020, 06:00
Børne - og undervisningsministeriet har besluttet at lukke for pengekassen til Netværkslokomotivet, som hjælper ufaglærte med læse- og skrivevanskeligheder. Begrundelsen er en lunken Rambøll-evaluering, men arbejdsmarkedsforsker vurderer, der er stort behov for den slags tilbud.

Når rådhusklokkerne ringer 2021 ind, drejer Netværkslokomotivet nøglen om.

Efter 23 års drift baseret på blandt andet satspuljemidler har Børne- og Undervisningsministeriet besluttet at sætte en prop i de økonomiske tilskud, som organisationen har modtaget gennem mere end to årtier.

LÆS OGSÅ: Montøren Heine har kæmpet med læseproblemer hele livet: 'Der faldt en sten fra mit hjerte'

Netværkslokomotivet laver opsøgende arbejde hos offentlige og private virksomheder og hjælper dem med at afklare behov og opkvalificere medarbejdere med svage læse-, skrive-, stave- og matematikfærdigheder. 

Men ifølge Børne- og Undervisningsministeriet har organisationen ikke gjort sit arbejde godt nok, og derfor smækker pengekassen i ved årets udgang.

"Pengene skal bruges der, hvor de gør mest gavn. I 2019 er der lavet en evaluering af Netværkslokomotivet, som viser blandede resultater," skriver Pernille Rosenkrantz-Theil i en mail til A4 Arbejdsliv.

"På den baggrund har regeringen besluttet ikke at videreføre tilskuddet på forslag til finanslov for 2021,” skriver ministeren.

Fakta - Netværkslokomotivet

- Uafhængig organisation, der blev etableret i 1997.

- Arbejder med at få ansatte i private og offentlige virksomheder til at forbedre deres kompetencer inden for basale læse-, stave- og regnefærdigheder på voksen- og efteruddannelsesområdet via for eksempel forberedende voksenundervisning, FVU, på VUC.

- Rådgiver og sparrer med virksomheder, der er interesseret i at få løftet medarbejdernes almene
kompetencer og hjælper dem med kontakt til de lokale uddannelsesinstitutioner.

- Finansieres af satspuljemidler og driftstilskud fra 18 såkaldte medlemskommuner, hvoraf de 17 kommuner ligger i Jylland.

- Modtog 32,5 millioner kroner i tilskud fra 2017 til 2020 i finansloven.

Kilder: Rambølls evaluering af Netværkslokomotivet og 'Aftaler  om finansloven 2017'.

Mads Peter Klindt, der er lektor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet med speciale i efteruddannelse kalder lukningen en "trist nyhed".

- Netværkslokomotivet har gennem mange år specialiseret sig i at sparke gang i efteruddannelse for dem, der har kort eller ingen uddannelse og kæmper med læsevanskeligheder. Det er en svær opgave at løse, så de kommer til at mangle som aktør på området, siger han.

I Danmark får de, der har mindst uddannelse, også mindst efteruddannelse, selvom deres behov er størst, påpegede Mads Peter Klindt tidligere i et interview med A4 Arbejdsliv. Det skyldes især, at mange ufaglærte har dårlige erfaringer fra skolen.

Minder om Bermuda Trekanten

Efteruddannelsesområdet minder ifølge Mads Peter Klindt om Bermuda Trekanten, hvor kommunikationen ofte går galt et eller flere steder i leddene mellem kursusudbyderne, virksomhederne og de ansatte.

- De faktorer gør det alt i alt svært at få kompetenceudviklingsindsatser til at lykkes i praksis, og det har Netværkslokomotivet specialiseret sig i, siger han.

Jeg skal ikke være dommer over, om det er godt eller skidt, at Netværkslokomotivet lukker. Jeg kan bare sige, at de har specialiseret i noget, som der i den grad har været behov for på den del af arbejdsmarkedet, der beskæftiger ufaglærte og faglærte danskere
Mads Peter Klindt, lektor og arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

Evalueringen, som børne- og undervisningsministeren henviser til, er udarbejdet af Rambøll, der konkluderer, at Netværkslokomotivet "i et vist omfang" har succes  med at "informere målgruppen om mulighederne inden for Forberedende voksenundervisning (FVU) og Ordblindeundervisning (OBU)". 

Rambøll konkluderer også, at Netværkslokomotivet kun "i begrænset omfang lykkes med at understøtte egentlig igangsættelse af kursusaktivitet for medarbejderne på virksomhederne".

Desuden varetager landets uddannelsesinstitutioner "i store træk de samme opgaver", skriver Rambøll i rapporten.

Undrer sig 

Hos Netværkslokomotivet undrer man sig over rapportens konklusioner.

- 75 procent af virksomhederne i rapportens undersøgelse svarer, at de helst vil samarbejde med os fremadrettet i forhold til at starte opkvalificering af deres ansattes almene kompetencer, siger Per Andersen, der er teamleder hos Netværkslokomotivet.

Han peger på, at virksomheden siden 2016 har hjulpet 23.000 medarbejdere på 700 danske virksomheder med at få screenet deres færdigheder og få dem gjort klar til at komme på kursus.

Per Andersen afviser også, at uddannelsesstederne stort set varetager de samme opgaver, som Netværkslokomotivet gør.

- VUC og AOF skal sælge kurser. Det skal vi ikke, siger han.

- Vi skal hjælpe virksomhederne med at gøre medarbejderne klar til at deltage i et opkvalificeringsforløb. Det kan vi gøre, fordi der ikke er nogen økonomi mellem os og virksomhederne. Vi kan tillade os at tage det i virksomhedernes tempo og sikre en ledelsesmæssig forankring, siger Per Andersen.

Han anerkender, at VUC-centrene også tager på besøg og laver opsøgende arbejde hos landets virksomheder, men det er - ifølge ham - først og fremmest de store virksomheder, der får besøg.

Vi har eksisteret som projekt i 23 år, og politikerne har støttet vores arbejde i alle årene. Hvis ikke vi var gode til vores arbejde, var vi vel blevet stoppet for længst
Per Andersen, teamleder, Netværkslokomotivet

- Vi ved, at små og mellemstore virksomheder ikke får besøg fra hverken VUC eller AOF. Desuden er vi uvildige og oplyser blot virksomhederne om, hvilke muligheder de har, siger Per Andersen.

Rambøll konkluderer, at I ikke er særligt gode til at få folk til at tage skridtet og faktisk gå i gang med en efteruddannelse. Det er vel en væsentlig kritik?

- Den beskrivelse kan vi ikke genkende. Vi har eksisteret som projekt i 23 år, og politikerne har støttet vores arbejde i alle årene. Hvis ikke vi var gode til vores arbejde, var vi vel blevet stoppet for længst, siger han.

Det er vel ikke så mærkeligt, at Børne -og Uddannelsesministeriet beslutter at lukke jer ned, når Rambøll-evalueringen kommer frem til, at I kun delvist lykkes med jeres arbejde?

- For nogle virksomheder tager det lang tid at sætte gang i opkvalificering, fordi det er administrativt tungt, og fordi VEU-systemet på mange måder ikke er gearet til at håndtere virksomhedernes behov, siger Per Andersen.

Svært at erstatte

Mads Peter Klindt er også bekendt med Rambølls rapport og kritik. Han mener stadig, at tilbuddet har sin eksistensberettigelse.

- Principielt set er det rigtigt nok, at uddannelsesinstitutionerne selv bør kunne varetage de opgaver, som varetages af Netværkslokomotivet, men jeg tvivler på, om de i praksis kan erstatte tilbuddet, siger han.

Ifølge Mads Peter Klindt har Børne- og Uddannelsesministeriet længe vidst, at der er koordinationsproblemer, når det kommer til at få skabt det voksen- og efteruddannelsesløft af især ufaglærte danskere, som den nuværende og tidligere regeringer har sukket efter.

Behov for tilbuddet

- Jeg tror, der er behov for - også i fremtiden - at supplere 'topdown'-indsatserne - senest fra STAR's (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, red.) decentrale arbejdsmarkedskontorer - med lokale initiativer som Netværkslokomotivet, siger han.

Er lukningen af Netværkslokomotivet en fejl?

- Jeg skal ikke være dommer over, om det er godt eller skidt, at Netværkslokomotivet lukker. Jeg kan bare sige, at de har specialiseret i noget, som der i den grad har været behov for på den del af arbejdsmarkedet, der beskæftiger ufaglærte og faglærte danskere, siger han.