20200929-133621-L-1920x1080we
(Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Regeringen i klima-mavepuster

30. sep 2020, 10:47
Udtag af landbrugets klimaskadelige jorde har slet ikke den håbede effekt, erkender regeringen i sit nye klimaprogram. Det er da ærgerligt, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Regeringens nye klimaprogram byder på en mavepuster til et af de mest populære tiltag til at sænke landbrugets klimabelastning. Det skriver Altinget.

Udtag af klimaskadelig landbrugsjord har nemlig ifølge regeringen slet ikke det potentiale, mange havde troet.

- Det er ikke noget, vi som regering er glade for. Det ville have været et dejligt virkemiddel at have, siger klimaminister Dan Jørgensen (S) til Altinget.

Det var Altinget, der i en række artikler allerede i december sidste år, kunne afsløre, at regeringens embedsmænd rejste tvivl om klimaeffekten af udtag af lavbundsjord.

Det er ellers et klimaredskab, som både kan samle landmænd, naturelskere og politikerne.
Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening forslog tilbage i 2019, at der skulle udtages 100.000 hektar - hvad de mente kunne reducere hele landbrugets klimabelastning med 10 procent. 

Siden afsatte S-regeringen og støttepartierne også to milliarder kroner til at udtage 15.000 hektar på finansloven.

Nu har regeringens embedsmænd med hjælp fra forskere på Aarhus Universitet så gået de reelle klimaeffekter igennem ved udtag af landbrugsjord, og det får regeringen til at sænke forventningerne kraftigt.

Ifølge regeringens nye klimaprogram, der blev præsenteret tirsdag, fremgår det, at regeringen nu kun vurderer, at maksimalt 50.000 hektar er værd at udtage. 

De konstaterer også, at de første 15.000 hektar bliver de billigste, og at klimaeffekten for de ekstra 35.000 hektar kun vil løbe op i 0,5 millioner tons om året. Det svarer til omkring 4,5 procent af landbrugets udledninger.

- Potentialet er desværre ikke helt så stort, som andre havde vurderet, siger Dan Jørgensen til Altinget.

Hos Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer deler man ikke regeringens nye vurdering. Her holder man fast i, at det giver mening at udtage 100.000 hektar.

- Vi synes, regeringen taler lidt med to tunger. For på den ene side siger de, potentialet ikke er så stort, men på den anden side omtales det som et omkostningseffektivt virkemiddel, siger Morten Pedersen, afdelingschef i Danmarks Naturfredningsforening (DN), til Altinget.