Chefredaktør: Regeringen må ikke glemme at hæve dagpengene
[email protected]
Der blev heller ikke ved denne finanslov gjort noget ved den forringede dagpengeydelse.
I betragtning af, at det er rød blok, der er ved magten, og at flere andre kerneområder blev prioriteret i finansloven, kan man godt blive pessimistisk på vegne af den bærende pille i vores arbejdsmarkedsmodel.
En sjældent enig fagbevægelse og a-kasse-verden har længe lobbyet for et løft. Eller at ”stoppe udhulingen” af dagpengene, som det i reglen kaldes. Beregninger fra FH tidligere på året viser, at bruttokompensationsgraden for almindelige lønmodtagere er faldet fra ca. 57 procent i 1994 til 48 procent i dag.
En høj grad af forsikring mod ledighed og en stærkt organiseret fagbevægelse er centrale størrelser for et socialt, balanceret samfund. Derfor må dagsordenen ikke forsvinde
Nicolai Kampmann
Med forringelser af dagpengene vil bruttokompensationsgraden falde yderligere til 46 procent i 2023. De forringelser kaldes for "mindrereguleringen".
Det dækker over, at dagpenge og andre overførselsindkomster siden 2016 er blevet mindrereguleret hvert år. I 2018-2023 er mindrereguleringen på 0,75 procent. Det vil sige, at dagpengene fra 2018 til 2023 skal stige med 0,75 procent mindre end arbejdslønnen.
En udvikling, som Dansk Folkepartis Bent Bøgsted har kaldt "den største katastrofe, der er sket i forbindelse med dagpengene."
Både beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og finansordfører Christian Rabjerg Madsen har udtryk stor empati over for udviklingen. Men også stået fast på, at det ikke lige var det, den socialdemokratiske regering ville prioritere. Til gengæld har man i coronaens tid lavet flere fine ad hoc løsninger: Fx lønkompensation, delejob-ordning og en 110 procents dagpenge ved efteruddannelse.
Gode modeller, der bør tilskynde til omskoling og nyorientering blandt nyledige eller blandt danskere, der har en ok økonomisk mulighed for et fagligt sporskifte.
Det ville nok også være lidt tonedøvt i en tid, hvor krisen hærger Danmark og resten af verden at tale om øget udbud af arbejdskraft. Men det kommer igen, vent og se
Nicolai Kampmann
Men det strukturelle indkomstgab mellem folk i arbejde og folk på dagpenge ville man trods utallige appeller ikke gøre noget ved. De radikale har indtil videre ikke fået meget på et større arbejdsudbud, som den tidligere radikale leder Morten Østergaard var på vej op i et træ efter. Nu siger de radikale, at de mødes med regeringen om at komme med en udvidelse af arbejdsudbuddet i 2021.
LÆS OGSÅ: Chefredaktør: Sæt dagpengene op
Det ville nok også være lidt tonedøvt i en tid, hvor krisen hærger Danmark og resten af verden, at tale om øget udbud af arbejdskraft. Men det kommer igen, vent og se.
De radikale har taget den position, at så længe tilslutningen til forsikringen – a-kasserne – er høj, så er der ikke anledning til at hæve dækningen. Det er ved første øjekast en fiffig kæp i hjulet på de faglige stemmer, der snakker om trussel mod den danske model og en skæv udvikling, hvor der tegnes flere og flere private lønsikringer. Kollektivt gennem forbund – eller individuelt for de, der har råd til det.
Hvis Socialdemokratiet i denne finanslov hellere vil løfte håndværkerfradraget end at kæmpe hårdere for at hæve dagpengene, endda i et politisk klima, der virker mere harmonisk end længe. Så er det, ja, svært at se det ske i fremtidige forhandlinger.
LÆS OGSÅ: Chefredaktør: Barsk tone får ikke oppositionen tilbage i kampen
En høj grad af forsikring mod ledighed og en stærkt organiseret fagbevægelse er centrale størrelser for et socialt balanceret samfund. Derfor må dagsordenen ikke forsvinde, selv om meget andet er lykkedes for regeringen i 2020. Under yderst vanskelige betingelser.
De radikale var ikke til at rokke under Thorning-regeringen, da folk i tusindevis røg ud af dagpengesystemet. Måske vil den nye leder, Sofie Carsten Nielsen, se mere konstruktivt på at udbedre den sikringsskade, der vokser år for år i vores arbejdsmarkedsmodel?