Realdania i seng med skandalefirma

14. maj 2014 10.30
Et stort prestigebyggeri på havnen i København bygges med arbejdskraft fra omstridt polsk firma. Den almennyttige forening, der står bag byggeriet, vil nu skrue op for kontrol med lønfusk.

Den almennyttige forening Realdania er lige nu i gang med et stort prestigebyggeri, der koster over en milliard kroner, ved Københavns Havn ikke langt fra Den Sorte Diamant.