- Det er så nemt at sige, at det ikke har nogen konsekvenser, men hvor mange sosu'er koster det? spørger Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen.

Raser over forslag: Vil koste tusindvis af job

21. jun, 16:05
Torsten Schack Pedersen (V) og Hans Kristian Skibby (DF) langer ud efter et forslag fra Enhedslisten.

Enhedslistens dyrevelfærdsordfører Søren Egge Rasmussen kræver dansk minkavl gjort til fortid.

Men det forslag får erhvervsordførerne Torsten Schack Pedersen (V) og Hans Kristian Skibby (DF) op i det røde felt, skriver Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Jeppe fyret under corona: Måtte kigge langt efter dagpenge

Hans Kristian Skibby kalder Søren Egge Rasmussen for 'fuldstændig galt afmarcheret', mens Torsten Schack Pedersen fremhæver, at et sådant forbud vil koste milliarder af kroner i eksportindtægter og samt tusindvis af job.

- Det er så nemt at sige, at det ikke har nogen konsekvenser, men hvor mange sosu'er koster det? Enhedslisten har gang i et ideologisk opgør mod et erhverv, de ikke ikke lide, og det udstiller jo, at det med hvor pengene skal komme fra, ikke er noget, Enhedslisten bekymrer sig om, siger Torsten Schack Pedersen til Ekstra Bladet.

Enhedslisten har flere gange stillet forslag om at afvikle minkproduktionen i Danmark ud fra et dyreestisk synspunkt, men Søren Egge Rasmussen fremhæver, at forslaget nu også får et sundhedsmæssigt aspekt, fordi der den sidste uge har været udbrud af coronasmitte på to danske minkfarme.

Det er i to minkbesætninger i Hjøring Kommune i Nordjylland, hvor der i ugens løb er blevet konstateret coronasmitte. I samme område er flere ansatte og beboere på et plejecenter konstateret smittet. Derudover har Hjørring Kommune konstateret smitte hos elever på tre forskellige skoler i området.