Vi risikerer at få en coronageneration af unge ledige i Danmark, vurderer professor og arbejdsmarkedforsker Thomas Bredgaard fra AAU. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Rapport: De rammes hårdest af coronakrisen

2. jul, 06:00
Globalt set har arbejdsløsheden under coronakrisen ramt unge mennesker hårdest, viser ny rapport. I Danmark er der også en risiko for, at vi får en 'coronageneration' af unge ledige, vurderer professor.

Hvis man er ung og under 30 år, er det ikke sjov læsning at bladre rundt i den nye rapport 'COVID-19 and the World of Work' fra den internationale arbejdsorganisation, ILO.

LÆS OGSÅ: Nye tal: I disse brancher er flest på lønkompensation

For selvom det først og fremmest er ældre mennesker, som bliver syge og dør af covid-19, rammer de afledte effekter af sygdommen – arbejdsløsheden – unge mennesker hårdest, konkluderer ILO-rapporten.

Siden coronavirus spredte sig over hele kloden i februar og marts, har én ud af seks unge mistet jobbet globalt, og for dem, som har beholdt jobbet, er antallet af arbejdstimer i gennemsnit faldet med 23 procent.

- Det er voldsomme tal, men det er ikke overraskende, siger Thomas Bredgaard, der er professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

- Unge har det svageste fodfæste på arbejdsmarkedet og sidder typisk i ufaglærte job, som foreløbig har været hårdest ramt under krisen, siger han.

I Canada steg arbejdsløsheden fra februar til april med godt seks procentpoint for voksne, mens arbejdsløsheden steg til 27 og 28 procent blandt unge mænd og kvinder mellem 16 til 24 år. Samme billede går igen i lande som Irland, Holland og Schweiz, konkluderer ILO-rapporten.

Det står altså slemt til ude i verden, men hvordan det helt præcist ser ud blandt danske unge, som rammes af coronaudløst arbejdsløshed, afdækkes ikke i rapporten.

I det omfang de unge ikke går i gang med en uddannelse, betyder det, at de kommer bagerst i køen til arbejdsmarkedet, og de mangler det netværk, som ældre på arbejdsmarkedet har
Thomas Bredgaard, professor og arbejdsmarkedsforsker

Den seneste opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at danske unge op til 29 år har tegnet sig for 34,9 procent af samtlige nytilmeldte ledige siden 9. marts, dvs. to dage før statsministerens lockdown. Til sammenligning står de 30-49 årige for 42,4 procent, mens gruppen af 50-59-årige udgør 16,9 procent af de nytilmeldte ledige.

Det er en markant stigning for gruppen af unge, når man sammenligner med de foregående 4 år, hvor de tegnede sig for gennemsnitligt 24,3 procent af andelen af nytilmeldte ledige.

Men ifølge Thomas Bredgaard skal man passe på med at drage for hårde konklusioner ud fra dataene.

- Jeg vil være varsom med at bruge tallene, fordi de unge repræsenterer en særlig gruppe på arbejdsmarkedet, siger han.

Risiko for coronageneration 

Statistisk set afspejler gruppen af unge nemlig en rodebunke i ledighedstallene, som mudrer det billede, man normalt kan tegne med arbejdsløshedsdata.  

Dels fordi der en vis overledighed blandt 25-29 årige, som i mindre grad kendetegner unge under 25 år. Dels fordi der også gemmer sig en del akademikerledighed i gruppen, og fordi dimittendledigheden er stigende i disse år.

De forskellige brudstykker af data gør det alt i alt svært at tegne et klart billede af, om danske unge bliver hårdere ramt end midaldrende og ældre, lyder Thomas Bredgaards konklusion.

Men dermed ikke sagt, at der ikke er et problem for de unge, siger han.

- I det omfang de unge ikke går i gang med en uddannelse, betyder det, at de kommer bagerst i køen til arbejdsmarkedet, og samtidig mangler de det netværk, som ældre på arbejdsmarkedet har. Så der er en risiko for, at vi får en coronageneration af unge ledige, siger han. 

Erhvervsuddannede mest udsatte

Ifølge HK, Dansk Erhverv og 3F er det især unge, som tager en erhvervsskoleuddannelse, der står til at trække det korteste strå i kampen om arbejdet under og efter coronakrisen.

I et fælles debatindlæg i Jyllands-Posten skriver de tre organisationer, at det især er unge, hvis uddannelse er baseret på erhvervspraktik, som er kommet i klemme under coronakrisen, hvor danske virksomheder har fået et historisk blåt øje, og titusindvis af ansatte er blevet hjemsendt og fyret på få måneder.

De tre organisationer mener derfor, at DI's forslag om at give alle studerende på videregående uddannelser et halvt års ekstra SU til at færdiggøre deres studier rammer skævt, fordi de færreste universitetsspecialer – i modsætning til erhvervsskoleelever – kræver fysisk tilstedeværelse på universitetet.  

Problemet er til at føle på, da 14.500 erhvervsskoleelever ifølge HK, Dansk Erhverv og 3F denne sommer skal finde en praktikplads på et kriseramt arbejdsmarked. 

I stedet foreslår organisationerne, at grundforløbet forlænges for elever, der har behov for det på grund af tabt praktisk undervisning, eller at det bliver muligt at fremrykke skoleperioder for eleverne, så alle ikke skal have praktikplads på samme tid. 

Ifølge Martin Bæk Carstensen, der er lektor og forsker i arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik ved CBS, er bekymringen for erhvervsskoleeleverne berettiget.

- Det er svært at se, hvordan manglen på lærepladser ikke vil stige i en historisk stor økonomisk krise, siger han. 

Største effekter venter forude

Ligesom Thomas Bredgaard mener Martin Bæk Carstensen, at det er for tidligt at vurdere, hvor hårdt coronakrisen vil ramme danske unge.

- Men jeg tænker, at de er ret hårdt ramt. For alle uddannelser gælder det, at både det sociale, det psykiske og det faglige bliver seriøst hårdt ramt på grund af krisen, fordi det fysiske fremmøde er begrænset. Derfor er unge en ganske udsat gruppe, siger han.

Martin Bæk Carstensen forventer derfor, at vi vil se flere uønskede effekter af coronakrisen på unges jobmuligheder og deres lyst til at uddanne sig. 

- Vi vil formentlig se, at en hel del nuværende studerende, der havde tænkt sig at arbejde i et sabbatår, nu i stedet søger ind på en uddannelse. Men det vil overraske mig, hvis uddannelsessystemet kan løfte opgaven med at imødekomme det ekstra behov for studiepladser, siger han.  

Han frygter derfor også et øget frafald fra uddannelserne på grund af coronarestriktionerne især blandt nye studerende. 

Efter sommerferien skal Martin Bæk Carstensen undervise nye studerende, som der normalt er plads til i et auditorium, men på grund af kravet om social distancering skal forelæsningerne foregå online, og kun undervisning på mindre hold kan foregå på campus.

- Det betyder, at de studerende ikke kan skabe det samme studiemiljø og fællesskab, og det må forventes at påvirke andelen af frafald, siger han.

Studerende: Fjernundervisning under niveau

Den bekymring er ikke grebet ud af det blå.

En undersøgelse lavet af fagforeningen DJØF viser således, at 71 procent af de adspurgte studerende mener, at kvaliteten af fjernundervisningen er 'dårligere' eller 'meget dårligere' end den vanlige undervisning.

Krisen tegner heller ikke godt for den del af ungdomsgenerationen, der har brug for ekstra hjælp til at tage en uddannelse, mener CBS-lektoren.

- Den nye FGU-uddannelse (Forberedende Grunduddannelse, der forbereder unge på at gå i gang med en ungdomsuddannelse eller komme i job, red.) nåede kun at eksistere i et år, inden coronakrisen ramte. Dér kan man tale om en hård start for et ambitiøst, men også komplekst uddannelsestilbud til udsatte unge, siger Martin Bæk Carstensen.

Jeg tror ikke, at det går så galt, som det gik i firserne, hvor man havde et markant dårligere beredskab til ledige uden de beskæftigselsesindsatser, vi har i dag
Thomas Bredgaard, professor og arbejdsmarkedsforsker

I sidste ende afhænger krisens effekt på den unge generation dog af, hvor hårdt den danske økonomi bliver ramt, om krisen vender hurtigt, og om der kommer endnu en nedlukning, mener Martin Bæk Carstensen.

- Det kommer an på, hvor meget potentiale der tabes i ungdomsgenerationen. Vi andre kan miste arbejdet, og det er i sig selv en alvorlig sag, men de investeringer, vi foretager i børn og unge nu, kan virkelig bone positivt ud senere. Og hvis de investeringer ikke foretages tidligt, kan det blive svært at kompensere for senere, siger han. 

At 2020'erne vil blive lige så slemme for danske unge, som 1980'erne var det med kronisk høj arbejdsløshed og ingen udsigter til et job, tror Thomas Bredgaard dog ikke på.

- Jeg tror ikke, at det går så galt, som det gik i firserne, hvor man havde et markant dårligere beredskab til ledige uden de beskæftigselsesindsatser, vi har i dag. Dengang overlod man unge arbejdsløse til kontanthjælp, siger Thomas Bredgaard.