Tæt på alle af de adspurgte pensionsmodne danskere, svarer i en undersøgelse, at de har en god livskvalitet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forsker har aldrig set noget lignende: En fest at være pensionist i Danmark

7. sep 2020, 07:20
Tæt på alle danske pensionister har en god livskvalitet ifølge ny rapport. Så høje trivselstal blandt pensionister har seniorlivsforsker Aske Juul Lassen aldrig set før. God økonomi og et godt socialt netværk spiller en stor rolle.

Livet som pensionist har næppe nogensinde været bedre i Danmark. 

Det tyder en ny rapport på, som er udarbejdet af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. 

I undersøgelsen svarer stort set alle - knap 94 procent - af de adspurgte danskere, som i 2017 havde forladt arbejdsmarkedet inden for de seneste fem år, at de har en god livskvalitet.

- Det er et rigtigt højt tal. Så høj en rapporteret livskvalitet har jeg aldrig før set i andre undersøgelser. Heller ikke når man kigger på undersøgelser fra andre lande, siger Aske Juul Lassen, der er lektor på Københavns Universitet og forsker i seniorliv.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Så mange vil arbejde efter pensionsalderen

I rapporten har VIVE undersøgt ældre danskeres livsvilkår og livskvalitet via data fra Ældredatabasen, som er indsamlet i en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning fra 52 år og op efter.

Den viser, at det kører godt for pensionisterne på stort set alle undersøgte parametre, og at det forholder sig sådan, kommer ikke bag på Anna Amilon, der er seniorforsker hos VIVE og forfatter til rapporten.

- Vi ved, at danskerne generelt er meget tilfredse med deres liv. Det ser vi også i undersøgelser fra andre lande, siger hun.

Frihed efter arbejdslivet

Det er - for de fleste - et valg at gå på pension, viser undersøgelsen, hvor den hyppigste forklaring blandt de adspurgte på, hvorfor de holdt op med at arbejde, er "muligheden for at få efterløn eller pension" og "familie og fritid", mens kun en fjerdedel af de adspurgte svarer, at de forlod arbejdsmarkedet på grund af såkaldte "push"-faktorer som for eksempel pres fra ledelsen, fyring og mistrivsel på jobbet.

- For nogle ser det ud til at skabe en højere trivsel, at man stopper med at arbejde. Formentlig fordi der er en vis frihed forbundet med det for mange mennesker. Mange går på arbejde for at tjene penge, og når man ikke er tvunget til det, stopper man, siger han.

Billedet af høj trivsel understreges af, at 86 procent af de adspurgte ældre danskere hyppigt har kontakt til familie og venner, at over 80 procent "sjældent" eller "aldrig" føler sig ensomme, og at de fleste ikke er bekymrede for deres økonomiske situation.

Vi har at gøre med en generation, som har en generel høj livskvalitet. Vi har ikke set en generation før i deres 60’ere med så høj uddannelse, og som har levet så godt af de sidste mange års stigninger i boligpriserne. De har en stor kapital, pension og livsindkomst, som de kan leve af
Aske Juul Lassen, lektor på Københavns Universitet og seniorlivsforsker.

- Vi har at gøre med en generation, som har en generel høj livskvalitet. Vi har ikke set en generation før i deres 60’ere med så høj uddannelse, og som har levet så godt af de sidste mange års stigninger i boligpriserne. De har en stor kapital, pension og livsindkomst, som de kan leve af, siger han.

Ressourcestærke bliver ved

Den største andel af de livsglade pensionsmodne danskere findes dog blandt dem, som fortsætter med at arbejde. 

Rapporten viser, at blandt de personer, der selv har valgt at fortsætte med at arbejde, efter de er fyldt 67 år, er andelen - 96, 8 procent - med en høj livskvalitet endnu højere end hos resten af de adspurgte ældre danskere.

I den gruppe er to ud af tre mænd, de fleste er gift, har en uddannelse, et godt helbred og er oftest enten ansat som funktionær, tjenestemand eller er selvstændig. 

Ifølge Aske Juul Lassen skyldes den ekstra høje livskvalitet ikke selve arbejdet.

- Forklaringen på den høje trivsel ligger nærmere i årsagerne til, at den gruppe kan fortsætte med at arbejde. Det er folk, der har en lang uddannelse, høj indkomst, et godt helbred og som selv kan tilrettelægge deres arbejde som fx. læger. Folk, der arbejder med deres hoveder. Det ved vi fra andre undersøgelser, siger han.

Eller som Anna Amilon formulerer det.

- Dem, som vælger at blive og kan arbejde, til efter de er fyldt 67 år, har det godt i forvejen.

Noget peger på, at den yngre generation ikke kan forvente at få samme gode liv som deres bedsteforældre, og det kan skabe konflikter, når vi står med en generation af unge, som ikke har udsigt til det samme sikre jobmarked, og som skal kæmpe med klimaudfordringer
Aske Juul Lassen, lektor på Københavns Universitet og seniorlivsforsker

Selv om Aske Juul Lassen vurderer, at efterkrigstidsgeneration tilsyneladende har det bedre end andre generationer før den, er det ikke kun positivt.

- Noget peger på, at den yngre generation ikke kan forvente at få samme gode liv som deres bedsteforældre, og det kan skabe konflikter, når vi står med en generation af unge, som ikke har udsigt til det samme sikre jobmarked, og som skal kæmpe med klimaudfordringerne, siger Aske Juul Lassen.

- Men man skal huske, at babyboomerne jo også er med til at give til samfundet på andre måder. De passer børnebørn, laver frivilligt arbejde, er politisk engagerede og holder kulturlivet kørende med deres museumsbesøg og stor deltagelse i kulturarrangementer, siger han.