Der er brug for at eksperimentere med nye arbejdsformer i den offentlige sektor. Medarbejderne skal involveres langt mere end i dag, og det skal være acceptabelt at begå fejl.

LÆS OGSÅ: Rane Willerslev: Stress er en bombe under det danske samfund

Eksperimenter, der gør op med topstyring, er vejen til større arbejdsglæde og øget effektivitet, mener Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

- Den offentlige sektor trænger til nogle helt konkrete eksperimenter, hvor man også kan fejle. I Holland gav man sygeplejersker lov til selv at organisere deres arbejdstid, og både effektiviteten og arbejdsglæden steg, og det blev meget billigere. Vi er nødt til at genetablere noget af den tillid, som drev den offentlige sektor oprindeligt. Det vil sige det kald, som drev mennesker ind i den sektor. Sygeplejerskernes indædte kald for at hjælpe andre mennesker. Skolelærenes kald for at formidle, siger Rane Willerslev.

Han er en del af et nyetableret netværk for topchefer i den offentlige sektor, som nu tager fat på diskussionen om fremtidens velfærd. 

- Danskerne venter på en velfærdsvision, der handler om, hvordan man få et bedre liv og ikke kun om, hvordan man kan skære ned på velfærdsydelser. Det er ikke bare et spørgsmål om at give flere penge til sygehuse og tage fra nogle andre. Det handler om arbejdsformen og den måde, vi forvalter den offentlige sektor på. Man må simpelthen begynde at lave nogle eksperimenter i stedet for den der hierakiske, topstyrede, timeregnsskabs-djøforienterede måde, erklærer museumsdirektøren.

Det er sådan, du ser den offentlige sektor pt.? 

- Ja, det må jeg sige.

Rane Willerslev håber, at han kan få cheferne i netværket med på, at de hver især forpligter sig til at sætte eksperimenter i gang på deres arbejdspladser. Og at cheferne hjælper og rådgiver hinanden undervejs.

- Vi har alle magten til det, og den offentlige sektor har brug for den slags eksperimenter,  siger Rane Willerslev.

Som direktør på landets største kulturhistoriske museum med 19 besøgssteder fordelt i Jylland, på Sjælland, Fyn og Møn har Rane Willerslev selv sendt et væld af medbestemmelse væk fra Prinsens Palæ i København.

'Et kæmpe eksperiment,' betegner han selv den nye, tillidsbasedere organisering af arbejdet, som betyder, at langtfra alle afgørende beslutninger træffes på hans kontor. I stedet er museets vicedirektør bindeledet til besøgsstederne. 

- Det kan grundlæggende ende med, at jeg mister jobbet, siger Rane Willerslev og oplister selv de mulige følger af strategien, han søsatte efter sin tiltræden i 2017:

- Er der en af dem, der laver et eller andet crazy eller en dodgy deal (risikabel aftale, red.) med den lokale tømrer, så er der kun mig, der hæfter. Men jeg har det bare sådan, at det er et eksperimiment, der er så vigtigt, at hvis det skulle koste mig stillingen, så må det være sådan, siger direktøren med tilføjelsen om, at det er positive resultater, der nu viser sig.

 - Al energi og beslutningsret var taget ud af besøgsstederne. I en markedsdrevet økonomi, hvor du skal tjene flere penge selv, er det ikke bare ikke holdbart. I dag skaber de stor økonomisk vækst. Hvis du giver mennesker frihed til at forfølge det, de drømmer om, så leverer de faktisk bedre, end hvis de sad og blev topstyret, siger Rane Willerslev. 

Rane Willerslev - den danske Indiana Jones


Rane Willerslev er 48 år. Professor i social antropologi. Siden juli 2017 direktør for Nationalmuseet.  
Har en ph.d. fra University of Cambridge og en kandidatgrad i Visuel Anthropology fra University of Manchester.

Han er prisbelønnet forsker, bliver kaldt Danmarks svar på Indiana Jones og har været pelsjæger i Sibirien sammen med sin tvillingebror Eske Willerslev. 

Da Rane Willerslev trådte ind på Nationalmuseet, var det med erfaring fra andre museer i bagagen. På CV'et står også posterne som direktør for Kulturhistorisk Museum på Universitetet i Oslo og chef for de Etnografiske Samlinger på Moesgaard Museum. Hans ambition er at frigive Nationalmuseets kreative energi, så det bliver et ”udfordrende, vildt og engagerende sted for de besøgende.” 

Rane Willerslev er ordblind og fik med egne ord 'ufatteligt dårlige karakterer' i folkeskolen. Takket være forældre, der både pushede og hjalp, kom han stærkt videre. I dag opfordrer han til at skrotte karaktersystemet i folkeskolen og i stedet fokusere på den enkelte elevs individuelle færdigheder og på den måde skabe større succesoplevelser.

Rane Willerslev bor sammen med sin kæreste og er netop blevet far for tredje gang.