Racistisk: Flyselskab gør grin med blondiner

22. jan 2014, 15:00
I en reklame optræder japaner i blond paryk og påsat næse.

Det japanske flyselskab All Nippon har været ude og undskylde for en racistisk reklame, der gør grin med vesterlændinge, skriver dailymail.co.uk.

I reklamen optræder en japaner klædt ud som vesterlænding. Han bærer en paryk med meget blond hår og en lang påsat næse.

Ændrer reklamen

Reklamen er lavet for at gøre opmærksom på, at flyselskabet nu har flere internationale flyvninger fra Tokyo. Men reklamen har istedet fået negativ omtale og beskyldes for at være racistisk.

Flyselskabet har derfor sagt undskyld og vil nu ændre på reklamen, så den ikke fremstår racistisk.