Det kniber med at klæde danske produktionsansatte på til at kunne betjene robotter, konkluderer dansk rådgivningsvirksomhed. Billedet er fra virksomheden C.C. Jensen, der for godt 10 år siden automatiserede produktionen og ved hjælp af robotter fordoblede produktionen af oliefiltre til skibe. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Direktør: 'Vi skal hjælpe rengøringsdamen med at lære at bruge robotter'

30. sep 2020, 11:45
Ufaglærte og faglærte er ikke klædt godt nok på til at betjene industrirobotter, advarer rapport og direktør, og det er først og fremmest arbejdsgivernes opgave at få løst problemet, mener både beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), 3F og Enhedslisten. Dansk Industri afviser, at ansvaret kan tørres af på arbejdsgiverne.

Der installeres flere og flere robotter i produktions-Danmark, viser nye tal fra International Federation of Robotics.

Fra 2014 til 2019 steg antallet af installerede robotter i Danmark i gennemsnit med fem procent årligt, og sidste år blev der installeret 768 industrirobotter på dansk grund - 14 procent flere robotter end i 2019 og det næsthøjeste antal nogensinde.

Men de ufaglærte og faglærte danskere, der skal betjene maskinerne, ender med at blive kørt over af teknologien, hvis ikke der sættes flere penge af til efteruddannelse.

LÆS OGSÅ: Rådgivere: Robotter ender ofte med at stå og samle støv

Sådan lyder advarslen fra Søren Peters, der er administrende direktør i rådgivningsvirksomheden Gain & Co, som analyserer danske virksomheders behov og potentiale for automatisering af produktion og service via robotter. 

- Vi hører fra politisk side, at der skal bruges milliarder af kroner på forskning i robotteknologi og uddannelse af robotingeniører. Men jeg savner fokus på, at vi også skal hjælpe rengøringsdamen med at forstå, hvordan hun skal bruge robotterne, og hvordan de kommer hende til gavn, siger han.

Din mening

På A4 Arbejdsliv vil vi rigtig gerne dele din mening om arbejdslivets udfordringer og idéer til løsninger med vores andre læsere. Så send et debatindlæg til [email protected] - husk gerne et foto.

I 2017 indgik den daværende VLAK-regering og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale, der satte 2,5 milliarder kroner af til voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet (VEU) med det formål at styrke arbejdsstyrkens digitale og teknologiske kompetencer.

Som et led i aftalen blev der afsat 65 millioner kroner årligt over en fireårig periode til en såkaldt VEU-omstillingsfond, der giver faglærte og ufaglærte et tilskud på 10.000 kroner til deltagelse på akademi- og diplomuddannelser.

Men pengene kan dække hvad som helst - fra PC-kørekort til opkvalificering i Excel - påpeger Søren Peters, og i løbet af det seneste kvartal er der kun blevet uddelt 23.400 kroner fra fondsmidlerne til tilskud til kurser i robotteknologi, viser den seneste indberetning til Uddannelses - og Forskningsministeriet.  

- Det, vi mangler, er helt konkrete afsatte puljer til robotteknologi til efteruddannelse på området og øremærket dette formål alene til industrien, siger han.

At der er noget om snakken, tyder en rapport på, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har bestilt for at få undersøgt behovet for efteruddannelser indenfor automation og robotter.

Mangler kompetencer

Rapporten konkluderer på den ene side, at der er et 'underudbud' af efter- og videreuddannelse til voksne indenfor industritekniske områder som for eksempel viden om robotteknologi og programmering af tekniske systemer, og på den anden side, at produktionsvirksomhederne efterspørger "flere og stærkere kompetencer" og flere uddannelser i programmering og praktisk indkøring af robotter.

Mismatchet har alvorlige konsekvenser, konkluderer Teknologisk Institut, der står bag rapporten. 

Dels kan manglende kompetencer hos de ansatte afholde virksomhederne fra at investere i robotteknologi og dermed svække deres konkurrenceevne.

Dels bliver indkøringstiden af nyt robotudstyr lang – 'og meget længere end leverandøren har fortalt', og det betyder, at robotteknologiens potentialer 'måske ikke udnyttes optimalt', og at investeringen i sidste ende ikke kan betale sig for virksomhederne, konkluderer rapporten.

Virksomhederne har selvfølgelig et stort ansvar for, at de hele tiden får opkvalificeret deres ansatte
Peter Hummelgaard , beskæftigelsesminister (S)

Men hos 3F, der organiserer landets ufaglærte produktionsansatte, afviser man, at der skulle mangle tilbud til efteruddannelse.

- Problemet er ikke, at der mangler kurser. Problemet er, at der mangler kursister, skriver Mads Andersen, der er formand for 3F Industri. 

Han peger på, at arbejdsgiverne sidder med rundt om bordet i AMU-systemets efteruddannelsesudvalg og den vej har mulighed for at byde ind, hvis man mener, der er behov for flere automatiseringskurser.

Hos Enhedslisten mener man heller ikke, at problemet er mangel på efteruddannelser, men at arbejdsgiverne ikke er kommet ud af starthullerne.

Arbejdsgivernes ansvar

- Virksomhederne har ansvaret for at sikre en løbende opkvalificering af medarbejderne. Især når virksomhederne selv har glæde af det. De skal være meget mere opmærksomme på at give medarbejderne mulighed for efteruddannelse, siger arbejdsmarkedsordfører Jette Gottlieb.

Samme toner lyder der fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der i et skriftligt svar til A4 Arbejdsliv skriver, at 'virksomhederne selvfølgelig har et stort ansvar for, at de hele tiden får opkvalificeret deres ansatte, så de kan få gavn af de teknologiske fremskridt og skabe vækst i virksomheden'.

Karsten Hønge, SF's beskæftigelsesordfører mener dog, at arbejdsmarkedets parter alle bærer ansvaret for at løse problemet, og at det derfor skal løses med en stærkere trepartsaftale. 

- Virksomhederne skal forpligtes på at lave uddannelsesplaner for de ansatte, så man ikke bare sidder og venter på, at den kvalificerede arbejdskraft kommer gående ind af døren af sig selv, siger han.

Ikke alle vil efteruddannes

Men hos industriens talerør, Dansk Industri, mener man ikke, at ansvaret kan tørres af på arbejdsgiverne. 

- Efteruddannelse er et fælles ansvar, og de ansatte har også selv et ansvar for at sikre sig, at de har de rette kompetencer og bliver ved med at holde sig relevante for deres arbejdsgiver. Desværre er det ikke alle medarbejdere, der ønsker at efteruddanne sig, siger Christian Hannibal, der er digitaliseringspolitisk chef hos DI.