Qvortrups drøm: Paris og Mads Mikkelsen i hed romance

5. aug 2008
Billederne de andre ikke har. Og gerne i af en romance. Og helst med en dansker. Der er kendt. Rigtigt kendt. Det er målet for Se og Hørs chefredaktør Henrik Qvotrup, der har sat sine fotografer i Paris fodspor.

Når en verdensberømthed kommer til Danmark, bliver pennene spidset og linserne pudset på de danske ugeblade. På Se og Hør har Henrik Qvotrup lavet en midlertidig Paris Hilton redaktion:

- Der er sat folk af kun til at dække det – specielt fotografer. Men det har udløst så massiv interesse, at det der med at komme med en historie ingen andre har er op ad bakke for os.

Vil ikke afsløre tricks

Alligevel forsøger han at fange en ægte Se og Hør-historie:

- Det vi går efter, er det, de andre ikke opdager. Og vi gør, hvad vi kan, fortæller han. Eksempelvis har ugebladets hjemmeside i skrivende stund den topnyhed, at der i går var få ubarberede hår i hendes armhule.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Hvordan bladet får den slags - og større - solohistorier i kassen, vil Henrik Qvotrup dog ikke ud med:

- Jeg er ikke meget for for at afsløre vores små fifs og tricks.

Ingen kys med Kronprinsen

Drømmescenariet er straks lettere at forholde sig til:

- Hvis vi fangede Paris Hilton i en hed romance med en dansk A-kendt. Og vi havde billeder af det. Nu er Kronprins Frederik jo i Kina, så det bliver nok ikke ham, siger chefredaktøren, men mindre kan også gøre det:

- Mads Mikkelsen og Paris Hilton som par billededækket af Se og Hør. Det ville da nok kunne få et par spalter eller tre i bladet.

faktaboks