10,4 mio. kroner skal give en økonomisk håndsrækning til kommunernes arbejde med at få ledige danskere, der er fyldt 50 år, tilbage på arbejdsmarkedet. Projekterne skal være med til at give en hurtig indsats med blandt andet at rådgive og opkvalificere seniorerne.

Det fremgår i en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet.

LÆS OGSÅ: Kims sag syltet i to år - Nu har han fået førtidspension

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

- Det glæder mig, at der igen i år uddeles midler til projekter, der skal hjælpe ledige danskere over 50 år i job. Der er brug for alle gode kræfter på arbejdsmarkedet, og vi ved, at personer i den aldersgruppe har større risiko for at blive langtidsledige, hvis de mister deres job. Derfor gælder det for kommunerne om at komme hurtigt i gang med hjælpen. Vi skal investere mere i mennesker. Også i seniorerne, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Det drejer sig blandt andet om, at ledige over 50 år ofte har et større behov for opkvalificering i forhold til deres kolleger med en nyere uddannelse Det skal også være muligt at skifte karriere i en sen alder.

LÆS OGSÅ: Kvinde vågnede, da fremmed stod i hendes værelse med kniv

- Jeg er glad for, at evalueringen har bidraget med en række anbefalinger, som kan være gavnlige for ledige over 50 år. Jeg kan godt forestille mig, at hvis man bliver ledig efter at have arbejdet mange år i den samme virksomhed, så kan man miste troen på, at der er brug for en på arbejdsmarkedet. Men det er der! Så jeg er glad for, at vi med denne evaluering har fået en række anbefalinger, som kommuner og a-kasser kan bruge i deres arbejde. Derudover bekræfter anbefalingerne mig i, at vi har fat i den lange ende med den brede politiske aftale på over 100 mio. kroner til opkvalificering, som netop er indgået, lyder det fra ministeren.