Når unge med psykiske udfordringer skal leve for omkring 6.000 kroner om måneden, risikerer de at ende på gaden, advarer psykolog Mari Ann Sander Molano. Foto: Privat og Bente Jæger

Syge lever for 6.000 kroner om måneden: - De risikerer at blive hjemløse

25. okt 2019, 10:16
En lille gruppe unge danskere med alvorlige psykiske lidelser ender på den lave integrationsydelse. De risikerer at få det dårligere, når de skal leve for så få penge, mener patient- og pårørendeorganisationer.

En lille gruppe unge med alvorlige psykiske lidelser er blevet klemt i kontanthjælpssystemet. De er havnet på integrationsydelse, fordi de ikke opfylder nogle lovmæssige krav til opholdstid i Danmark og krav om perioder med fuldtidsarbejde.

LÆS OGSÅ: Regeringen beskyldes for at svigte psykisk syge: "Tusindvis af unge får ikke en chance"

Konkret betyder det, at psykisk syge unge på integrationsydelse skal klare sig for langt færre penge end tilsvarende psykisk syge unge, der er på kontanthjælp. Mens en ung under 30 år med en psykiatrisk diagnose på integrationsydelse får 6.072 kroner om måneden før skat, får en tilsvarende ung på kontanthjælp 11.423 kroner før skat.

Den store forskel i beløbsstørrelsen skyldes, at psykiske lidelser som eksempelvis skizofreni udløser et særligt diagnosetillæg. 

Men når sårbare unge får så få penge, er det med til at forringe deres muligheder for at få det bedre, advarer psykolog Mari Ann Sander Molano.

Hun arbejder som psykolog i en intensiv, ambulant enhed for unge mellem 18 og 35 år under Psykiatrisk Center København, hvor hun blandt andet behandler unge med psykiske lidelser, der er havnet på integrationsydelse. Og det er dybt bekymrende, påpeger hun, fordi der er stor risiko for, at lovgivningen er med til at forværre deres situation. 

- Når de unges rådighedsbeløb er så lavt, skal de for eksempel være ekstremt heldige for at få et sted at bo. Hjemløshed er absolut en risiko for dem, siger hun til A4 Nu.

Lovgivning spænder ben

De patienter, hun er i kontakt med, er i forvejen blandt dem, der har det aller værst. De hører under det skizofrene spektrum og lider af såkaldte debuterende psykoselidelser, som betyder, at det er relativt nyt for dem at være blevet psykotiske.

Selvom de er sårbare, har de på mange måder mulighed for at få det bedre, forklarer psykolgen. Men her spænder den nuværende lovgivning ben for, at de unge får det bedre, vurderer Mari Ann Sander Molano.

- Det kan for eksempel betyde, at de unge isolerer sig, fordi der ikke er råd til at deltage i sociale fællesskaber. Deres mentale og fysiske overskud til at blive rask bliver også mindre, når de er så økonomisk pressede. Så de nuværende regler risikerer helt bestemt at gøre dem mere syge, siger hun.

Problematikken er velkendt hos flere landsforeninger med indsigt i psykiatrien.

Både Landsforeningen for psykisk sundhed (SIND), Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Bedre Psykiatri, der repræsenterer de pårørende, og Landsforeningen for Social Anstændighed advarer om, at det er yderst uhensigtsmæssigt, at unge, der lider af psykisk sygdom, ender på den lave integrationsydelse frem for eksempelvis kontanthjælp. 

'Urimelige regler'

Problemet opstår, hvis de unge ikke kan dokumentere, at de har opholdt sig i Danmark i ni ud af de seneste ti år. Så kan de hverken få kontanthjælp eller uddannelseshjælp. De unge skal også kunne dokumentere, at de har arbejdet fuld tid i 2,5 år inden for de seneste 10 år, hvis de er kommet til Danmark efter januar 2008.

Derfor er de kun berettiget til integrationsydelsen, der er markant lavere end en kontanthjælp. Den økonomiske forskel bliver endnu mere markant, fordi unge med psykiske lidelser, der er på kontanthjælp, desuden kan få et såkaldt diagnosetillæg, der øger deres indtægt.

Med diagnosetillæget kan en ung på kontanthjælp få 11.423 kroner om måneden før skat. Men retten til det særlige tillæg ryger, når man er på integrationsydelse.

Det er ifølge formanden for SIND, Knud Kristensen, 'helt urimeligt', at de unge ikke kan få diagnosetillæg på integrationsydelse.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Systemet for folk, der går psykisk ned på jobbet, fungerer ikke. Punktum

De bliver trykket på økonomien, og det trykker på resten, når du har det skidt i forvejen, og så kommer du længere og længere ned.
Karin Arnholtz, formand, Landsforeningen for Social Anstændighed.

Formanden for Bedre Psykiatri, Knud Aarup, mener også, at den manglende ret til et diagnosetillæg er alarmerende. Han peger på, at det får nogle unge til at fravælge vigtig medicin.

- Det bør ikke være sådan, at fordi de har et misbrug eller økonomiske problemer, så kan de ikke få deres medicin, siger han.

Begrænset omfang

I Københavns Kommune er der lige nu 336 unge på integrationsydelse, oplyser kommunens Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning.

Forvaltningen har dog ikke overblik over, hvor mange der samtidig er diagnosticeret med psykisk problemer. Heller ikke i regionerne har man overblik over, hvor mange af psykiatribrugerne der er på integrationsydelse.

A4 Nu har spurgt Psykiatrien i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, om man genkender problemstillingen med unge psykisk syge, der havner på integrationsydelse. Men da regionerne ikke registrerer patienternes indkomstgrundlag, kan de to regioner ikke vurdere spørgsmålet.

LÆS OGSÅ: Sygeplejersker skal hjælpe politiet med psykisk syge

Noget tyder dog på, at det kun er få af de yngre psykisk syge, der er på integrationsydelse.

I Mari Ann Sander Molanos team er der for tiden 7 ud af 200 unge med psykiske lidelser, der er på integrationsydelse. Og i de forskellige landsforeninger melder man heller ikke om et omfattende problem, der rammer et stort antal unge.

Men for dem, der bliver berørt, er det ekstremt udfordrende at få 6.000 kroner til at strække sig hele måneden, når de samtidig er så dårlige, mener formanden for SIND, Knud Kristensen.

- Det er stort set det laveste, du kan få. Det påvirker dem negativt både i forhold til levevilkår og helbred. Dårlig økonomi kan også forværre psykisk sygdom, siger han.

Går i baglås

I Landsforeningen for Social Anstændighed hjælper man gratis mennesker, der føler sig klemt i systemet. Siden loven blev indført i 2015, har foreningen vejledt omkring 1.200 personer på integrationsydelse, der samtidig har psykiske lidelser.

Det fortæller foreningens formand, Karin Arnholtz, der selv er diagnosticeret med ADHD og borderline.

- Man gør dem mere syge, fordi de ikke har et ordentligt levegrundlag. De bliver trykket på økonomien, og det trykker på resten, når du har det skidt i forvejen, og så kommer du længere og længere ned, siger hun.

LÆS OGSÅ: Mor til afdød trist over løftebrud: Politikerne tager ikke psykisk sygdom seriøst

Samtidig er der tale om personer, der har det så skidt, at de har svært ved at overskue og i det hele taget finde rundt i reglerne på området, siger hun.

- Jeg har set det rigtig, rigtig tit. De kan slet ikke sætte sig ned foran en computer og søge efter den hjælp, de har brug for. De går fuldstændig i baglås, og så opgiver de, siger hun.

Jensen og Hansen på integrationsydelse 

Flere af de psykisk syge på integrationshjælp, som Karin Arnholtz har vejledt, er danske statsborgere, og en del af dem er også hjemløse.

Hvis de unge på grund af hjemløshed ikke kan dokumentere, hvor de har boet, kan de nemlig også komme i klemme og ende på integrationsydelse. Det har betydet, at flere danske hjemløse kom på integrationsydelse.

LÆS OGSÅ: Effektiv hjælp til psykisk syge: Kommunen går med til jobsamtale

Også Mari Ann Sander Molano fortæller, at nogle af hendes patienter, der er på integrationshjælp, er født og opvokset i danske hjem. Det kan være et studieophold i USA eller en rejse på mere end et år som backpacker i Asien, der betyder, at danske unge flere år senere ender på integrationsydelse.

- Det kan være en kvinde, der har læst på college i USA i mere end et år, da hun var 19. En ganske almindelig ung kvinde fra et helt almindeligt hjem, der er blevet psykisk syg, og som havner på integrationsydelse. Og hvor det eneste, hun falder på, er, at hun ikke har været i Danmark i ni ud af de seneste ti år.

Sådan er reglerne 

For at være berettiget til kontanthjælp skal man opfylde opholdskravet. Det betyder, at man skal have opholdt sig i Danmark, Færøerne eller Grønland i 9 ud af de seneste 10 år. Opfylder man ikke opholdskravet, vil man kunne få integrationsydelse.

Er man kommet til Danmark senere end den 1. januar 2008, skal man desuden kunne dokumentere, at man har haft ustøttet arbejde i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år for at opnå ret til kontanthjælp - også selvom man opfylder opholdskravet. 

Det er de konkrete diagnoser, som afgør, om borgere har ret til en højere kontanthjælp. Det skal være lægeligt dokumenteret, at borgeren har en af følgende dokumenterede psykiske diagnoser: Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.

Størrelsen på uddannelseshjælp og kontanthjælp vil afhænge af, om borgeren er forsørger eller ej. For satser med dokumenteret psykisk diagnose som ovenfor er ydelsen den samme, uanset om der er tale om uddannelseshjælp eller kontanthjælp. 

Satser (før skat), 2019:
Under 30 år, psykisk syg, forsørgelsespligt: 15.180 kr.

Under 30 år, psykisk syg, udeboende: 11.423 kr. 

Integrationsydelse: 6.072 kr.

Kilder: borger.dk og Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH )