Finansministeriets økonomer har for optimistiske forventninger til, hvor længe folk kan arbejde i fremtiden, mener professor og arbejdsmarkedsforsker Per H. Jensen. På billedet ses håndværkere arbejde med byggeri i København. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Professor om danskernes stigende pensionsalder: 'Ren ønsketænkning'

20. aug, 06:00
I en ny forskningsartikel kalder professor Per H. Jensen det for "ønsketænkning", når Finansministeriet og regeringen kalkulerer med, at danskerne om 30 år først vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 72-årige. Forkerte beregninger vil - ifølge professoren - efterlade et gigantisk hul i statskassen. Tidligere overvismand Torben M. Andersen er uenig i den udlægning

Er det realistisk, at midaldrende danskere først trækker sig fra arbejdsmarkedet, når de fylder 72 år? 

Fra regeringen og Finansministeriet lyder svaret “ja”. Helt så optimistisk er konklusionen ikke i en ny forskningsartikel, der er under udgivelse fra projekt SeniorArbejdsLiv. 

LÆS OGSÅ: Kalder Arne-plan for 'efterløn på krykker': 'Det vil være en gevinst for nogle'

Artiklen stiller spørgsmålstegn ved Finansministeriets beregninger. De giver regeringen og Folketinget grund til at tro, at danskerne vil trække sig senere fra arbejdsmarkedet i samme takt som pensionalderen stiger i de kommende år. 

Tendensen har peget i den retning i de seneste 20 år, hvor andelen af danskere, der arbejder, selvom de er fyldt 65 år, er steget fra 10 til 20 procent.

Men Per H. Jensen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet og Fritz von Nordheim, tidligere vicekontorchef i EU-Kommissionen, kalder det for "ønsketænkning", når Finansministeriet kalkulerer med, at danskerne i gennemsnit først trækker sig fra arbejdsmarkedet som 72-årige om 30 år - i 2050.

Centralt i deres artikel står en rapport fra EU-Kommissionen. Her kommer man frem til, at danskerne vil trække sig markant tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, end Finansministeriet forventer. 

Forskellen er til at få øje på.

Fakta - Finansministeriet og EU-Kommissionens prognoser for danskernes tilbagetrækningsalder 

  • Finansministeriet forventer, at danskerne i gennemsnit vil trække sig fra arbejdsmarkedet som 72-årige i 2050 - seks år senere end den officielle pensionsalder i 2016.

  • Dermed vil danskernes gennemsnitlige tilbagetrækningsalder ifølge ministeriets beregninger stort set følge den officielle pensionsalder, som vil stige til 72 år i 2050, hvis Tilbagetrækningsreformen og Velfærdsforliget fra 2006 rulles ud som planlagt.

  • Ifølge EU-Kommissionens prognose vil danskernes gennemsnitlige tilbagetrækningsalder blot stige med to år fra 2016 og lande på 67,1 år i 2050.
  • I Finansministeriets beregninger forudsættes det, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder vil stige med ca. 0,6-0,7 år for årgange, der får hævet deres folkepensionsalder med 1 år.   

  • Den forudsætning baserer Finansministeriet på "effekten af reformer, som påvirker folks muligheder for tilbagetrækning på offentlig forsørgelse".

    Kilder: Finansudvalgets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni 2018,  European Commission: The 2018 Ageing Report Underlying Assumptions & Projection Methodologies, Institutional Paper 065 - November 2017 

Ifølge Kommissionens beregninger vil der over tid opstå et stigende gab mellem den officielle pensionsalder og den reelle gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i Danmark. Det vil betyde, at danskerne i snit vil gå på pension fem år før den officielle pensionsalder i 2050, som ifølge Velfærdsforliget kan stige til 72 år.

Det gab indgår ikke i Finansministeriets beregninger. Bliver EU-Kommissionens prognose til virkelighed, får det enorme konsekvenser for samfundsøkonomien og velfærden. 

Ifølge et notat fra Finansministeriet vil de offentlige finanser blive svækket med 59 milliarder kroner om året, hvis pensionsalderen ikke hæves løbende i takt med, at befolkningen bliver ældre.

- Når man regner tilbagetrækningsalderen forkert ud, vil man opdage, at man ikke har det råderum, man forventede. Og så er man nødt til at foretage markante nedskæringer på velfærden, hvis vi om ti år eller 15 år finder ud af, at hele præmissen for statens økonomiske råderum bygger på fiktion, siger Per H. Jensen.

I artiklen peger han desuden på, at uligheden i samfundet vil stige, hvis danskerne trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de når den officielle pensionsalder.

Fordi de, der tvinges til at forlade arbejdsmarkedet før tid, må trække på deres egen pensionsopsparing, indtil de når pensionsalderen. Dermed får de en væsentlig lavere pension end forventet.

A4 Arbejdsliv har spurgt Finansministeriet, hvorfor ministeriet ikke benytter sig af de samme prognoser og beregningsforudsætninger, som EU-Kommissionen benytter. Hvilke effekter og forudsætninger ligger til grund for beregningerne?

Det har ikke været muligt at få et svar fra ministeriet.  

For optimistisk

Grundlæggende mener Per H. Jensen, at Finansministeriets økonomer har for optimistiske forventninger til, hvor længe folk kan arbejde i fremtiden.

"Forudsætningen for, at det økonomiske råderum opstår, er, at de ældre kan arbejde frem til den vedvarende stigende pensionsalder (..) og dette er i længden formentlig en urealistisk forudsætning", skriver han i artiklen.

Godt nok stiger befolkningens middellevetid, men ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen, er andelen af forventede gode leveår for mænd og kvinder faldet svagt de senere år, påpeger Per H. Jensen i artiklen. 

Dermed øges sundhedstilstanden og arbejdsevnen hos folk i 60-års alderen ikke automatisk, så arbejdslivet tilsvarende forlænges, lyder argumentet.

Artiklens to forfattere konkluderer, at der er god grund til at antage, at der som følge af Tilbagetrækningsreformen fra 2011 og Velfærdsforliget fra 2006 vil opstå en stigende forskel mellem pensionsalderen og den forventede gennemsnitlige tilbagetrækningsalder.

Den forventning stemmer overens med EU-Kommissionens fremskrivninger af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i Danmark i de kommende årtier.

Ikke ønsketænkning

Spørger man Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, tidligere formand for Det Økonomiske Råd og Velfærdskommissionen og en af fædrene til Velfærdsforliget, er det EU-Kommissionens beregninger, den er gal med.

- Jeg mener ikke, Finansministerets beregninger er ønsketænkning, siger han.

Han peger på, at EU-Kommissionens prognose er beregnet ved at tage historiske data og derudfra beregne sandsynligheden for, at en 61-årig bliver ved med at arbejde som 62 år i et givent år. 

Det er der flere problemer med, mener han.

- Hvis vi opdaterer EU-tallene på den faktiske udvikling for tilbagetrækningsalderen i Danmark, er de for pessimistiske i forhold til, hvordan ældre på 60 år har ageret på arbejdsmarkedet i de seneste 10-15 år, siger han.

Dels fordi arbejdsstyrkens uddannelsesniveau har været stigende i de seneste årtier. Den faktor er ifølge Torben M. Andersen med til at skubbe den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder op.

Dels har de senere års politiske reformer af pensionsalder, efterløn og førtidspension haft en effekt og har betydet, at flere først har forladt arbejdsmarkedet, når de har nået den officielle pensionsalder. 

De effekter vil ifølge Torben M. Andersen fortsat være med til at hæve danskernes tilbagetrækningsalder i de kommende årtier.   

Vores sundhed spiller en rolle

- Man kan godt diskutere, om effekten vil fortsætte i samme grad, når vi rammer 70 år i 2040 og 2050, men at antage som EU-Kommissionen gør, at effekterne slet ikke vil være tilstede til den tid, er ikke i overensstemmelse med den viden, vi har, siger han. 

Om det er de effekter, Finansministeriet lægger til grund for sin prognose, fremgår ikke i svaret til Finansudvalget. Men ministeriet omtaler også en effekt af de politiske reformer, som Torben M. Andersen peger på.  

At befolkningens sundhedstilstand også spiller en rolle i, hvornår folk trækker sig fra arbejdsmarkedet, er Torben M. Andersen ikke uenig i.

Den faktor mener han, at Finansministeriet tager højde for i sine beregninger. 

- Finansministeriet forudsætter ikke, at alle har glæde af sund aldring, siger han.

Alt i alt mener han, at EU-prognosen tegner et for dystert fremtidsbillede for det danske samfund.

- Det er en alt for pessimistisk udvikling for velfærdssamfundet, som jo forudser en nærmest dystopisk udvikling, hvor vi får flere ældre, som ikke kan arbejde og med et stort behov for sundhedsydelser og pleje, og hvor vi dermed får et kæmpe finansieringsproblem, siger Torben M. Andersen.