sosu-assistent
Ældreplejen vil bryde sammen i de kommende år, hvis ikke der uddannes flere danskere indenfor SOSU-området, vurderer professor Henning Jørgensen. På billedet er SOSU-medhjælper Pia Egbo på besøg hos borgeren, Karin Andersson. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Professor slår alarm over sosu-mangel: 'Vi kommer til at se sammenbrud i velfærden'

10. dec 2020, 06:00
Hvis ufaglærte og faglærte danskere skal lokkes til at sætte sig tilbage på skolebænken og uddanne sig til sosu-området, er det hverken nok med en forhøjet dagpengesats under uddannelse eller at øremærke millioner af kroner til efteruddannelse gennem offentlige overenskomstaftaler, vurderer professor Henning Jørgensen. Manglen på uddannet plejepersonale vil få alvorlige følger for velfærden, siger han.

Man kunne næsten høre champagnepropperne springe i fagforbundet FOA, da partierne bag den nye finanslov i weekenden gav hånd på en aftale, der skal sikre, at flere danskere uddanner sig indenfor plejesektoren, som i årevis har manglet såkaldt varme hænder.

- Det glæder mig at se, at der er blevet lyttet til de konkrete behov. Det her er et skridt i den rigtige retning mod at få flere i gang med uddannelsen, sagde Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand ved FOA, tirsdag til A4 Arbejdsliv. 

LÆS OGSÅ: Sådan skal flere lokkes til landets SOSU-uddannelser: 'Der skal penge i kassen'

Aftalen betyder, at ufaglærte ledige og faglærte med en forældet uddannelse vil få 110 procent af deres dagpengesats, hvis de uddanner sig til sosu-assistent.

Den nye økonomiske gulerod skal være med til at sikre, at plejesektoren får dækket noget af det behov for uddannet arbejdskraft, som sektoren har skreget på i de senere år.

Men professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet er knap så begejstret for aftalen.

Han vurderer, der skal gribes til helt andre håndtag end en forhøjet dagpengesats, hvis missionen skal lykkes, og flere skal uddanne sig inden for sosu-faget. 

Intet tigerspring
- Det er som udgangspunkt et positivt tiltag. Men hvis ledige ufaglærte og faglærte rent faktisk skal uddanne sig, kræver det både, at de er motiverede, og at arbejdsgiverne er parate til det og er villige til at planlægge derefter. Sådan et tigerspring kan jeg ikke se for mig på ældreområdet i den nære fremtid, siger Henning Jørgensen.

At det er lettere sagt end gjort at lokke ufaglærte og faglærte til at sætte sig på skolebænken igen som voksne, peger en opgørelse på, som KL har lavet for A4 Arbejdsliv. Den viser forbruget af midler til økonomisk støtte af efteruddannelse til kommunalt ansatte fra Den Kommunale Kompetencefond.

Ifølge opgørelsen har FOA's medlemmer kun brugt 93 millioner kroner ud af de godt 217 millioner kroner, som siden 2015 er blevet overført til medlemmerne til efteruddannelse som led i overenskomstaftaler på det offentlige arbejdsmarked.

'Ufaglært til faglært'-puljen fra kompetencefonden, der i perioden skulle være blevet brugt på at opkvalificere ufaglærte til faglærte FOA-medlemmer, samler endnu mere støv.  Fra den pulje er kun 13 millioner ud af 68 millioner kroner blevet brugt på formålet, viser opgørelsen.

Ikke imponerende

- Vi kan se, at der allerede er mange penge til rådighed for voksen-, efter- og videreuddannelse i det offentlige, men at det faktiske brug ligger på et lavt niveau. Man skal være stor optimist, hvis man tror, at større puljer i sig selv får flere til at uddanne sig, siger Henning Jørgensen.

Han er ikke imponeret over, hvordan det er gået med at få brugt efteruddannelses-millionerne i Den Kommunale Kompetencefond.

- Det her er virkelig negative tal set i forhold til, hvordan det var ment, pengene skulle bruges. Der er penge nok, kan vi se. Problemet er at få dem brugt, siger Henning Jørgensen.

Billedet går igen, når man kigger på, hvordan det er gået med at bruge de andre store poser penge til efteruddannelse på det kommunale område, som er afsat til 3F's, BUPL's og HK Kommunals medlemmer.

3F's medlemmer har brugt knap fire millioner kroner ud af 17 millioner kroner fra puljen 'Ufaglært til faglært',  mens cirka to millioner ud af cirka 28 millioner fra puljen til efteruddannelse er blevet brugt i perioden.

BUPL's medlemmer har heller ikke været for flittige og har brugt cirka halvdelen af deres pulje til efteruddannelse, viser opgørelsen.

Arbejdsgiverne i den offentlige sektor har så travlt med at drifte, at man ikke planlægger at sende sine ansatte på efteruddannelse. Plejesektoren kører på døgndrift og har allerede i dag svært ved at få dækket vagtplanen
Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker  

Ifølge Henning Jørgensen er netop efteruddannelse og omskoling afgørende værktøjer at gribe fat i, hvis der skal gøres kål på problemet med det kroniske underskud af fagprofessionelle blandt velfærdsstatens kernetropper.

Han mener, arbejdsgiverne, fagforbundene og de ansatte skal blive bedre til det, han kalder "kompetenceudvikling".

- Hvis man organiserede arbejdet lidt anderledes, kunne man måske løse noget af problemet. For eksempel ved at efteruddanne en pedel, så han også kunne hjælpe til med at kigge efter børn i børnehaven eller passe på ældre på plejehjemmet, siger Henning Jørgensen.

Logikken lyder, at jo flere der efteruddannes fra samme arbejdsplads, jo bedre udnyttes alles kompetencer.

Det viser forskningen, siger Henning Jørgensen.

Problemer med fagsnobberi

Hos FOA lægger man ikke skjul på, at der er problemer med at få delt arbejdsopgaverne på en mere hensigtsmæssig måde mellem faggrupperne.

- Sygeplejerskerne skal blive bedre til at afgive opgaver til sosu-assistenterne, som skal blive bedre til at afgive opgaver til sosu-hjælperne. Det er en slags professions-snobberi, som også ses internt mellem sosu-hjælpere og sosu-assistenter, siger Torben Klitmøller Hollmann, der er formand for Social- og sundhedssektoren i FOA.

Han afviser heller ikke, at der er et problem med at få brugt midlerne fra Den Kommunale Kompetencefond.

- Vi er kommet ind i en blindgyde i forhold til at bruge pengene fra kompetencefondene, men når jeg skælder de kommunale arbejdsgivere ud for ikke at sende deres ansatte på efteruddannelse, lyder svaret, at de mangler arbejdskraft og ikke kan undvære de ansatte, siger han.

Men Torben Klitmøller Hollmann er uenig i, at finanslovsaftalen, der via forhøjede dagpengesatser skal sikre, at flere uddanner sig til sosu-området, ikke kan gøre en positiv forskel.

- Hvis der kun var forhøjede dagpengesatser i værktøjskassen, havde Henning Jørgensen ret i, at det ikke ville hjælpe på den store udfordring med at få flere uddannede til sosu-området, men det er jo kun et skridt på vejen sammen med andre tiltag, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Han forklarer, at FOA i samarbejde med KL er "i fuld gang" med at finde ud af, hvordan de får flere unge til at uddanne sig til sosu-assistenter, og hvordan flere ufaglærte motiveres til at blive faglærte indenfor plejesektoren.

- Og med den nye finanslov er der afsat penge til at rekruttere 1.000 ekstra medarbejdere, og så kan vi forhåbentlig få flere af de ansatte sendt på uddannelsesforløb, siger han.  

Bliver bekymret

Problemet er, at vi skal have 20 forskellige løsninger til at spille sammen samtidig, hvis vi skal lykkes med at få uddannet tilstrækkeligt mange SOSU'er i de kommende år, og der kan jeg godt blive bekymret, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Opgaven bliver ikke nemmere af, at plejesektoren kæmper med et blakket ry, mener han.

- Vi ser en grundlæggende modstand mod den offentlige sektor, hvor borgere og pårørende skælder ud på vores ansatte, og medierne kører historier om dårlige forhold på plejehjemmene, og det gør det svært at rekruttere unge mennesker til sosu-faget, siger han.

Sammenbrud i velfærden

Henning Jørgensen er ikke i tvivl om, at det vil få alvorlige konsekvenser for plejesektoren og resten af velfærdsstatens kerneydelser, hvis ikke udviklingen vendes, og omskolingen og efteruddannelsen af landets ufaglærte og faglærte lykkes. 

- Jeg forventer, at vi kommer til at se sammenbrud i velfærden og især indenfor ældreplejen og FOA's område, hvis det fortsætter sådan her, siger han.

Han henviser til en analyse, som FOA udgav for nyligt, og som viser, at der i 2029 vil mange 40.000 sosu-ansatte.

- Hvis det er rigtigt, står plejesektoren alene med et kæmpe underskud af arbejdskraft på arbejdsmarkedet i de kommende år, siger han.

Flere fædre til problemet
Problemet har flere fædre, vurderer Henning Jørgensen.

Dels mangler ufaglærte og faglærte ofte motivation til at efteruddanne sig.

- De synes måske ikke, de behøver det, og mange af dem har svært ved at løse boglige opgaver, og har måske følt, at de har lidt et nederlag i folkeskolen for 25 år siden, og så vil de hellere bare gå på arbejde og se, om de kan klare sig igennem arbejdslivet uden efteruddannelse, siger Henning Jørgensen.

Dels er arbejdsgiverne ikke gode nok til at hjælpe de ansatte på vej.

- Arbejdsgiverne i den offentlige sektor har så travlt med at drifte, at man ikke planlægger at sende sine ansatte på efteruddannelse. Plejesektoren kører på døgndrift og har allerede i dag svært ved at få dækket vagtplanen, siger Henning Jørgensen.

Endelig mener han, at såkaldte "revirkampe" mellem fagforbundene spænder ben for udviklingen.

- Faggrupperne higer om gamle aftaler og kæmper for, at andre grupper ikke kommer ind på hvert deres arbejdsområde. Til gengæld holder man sig så fra de andres arbejdsområder, siger Henning Jørgensen. 

KL har ikke ønsket at kommentere på Henning Jørgensens udlægning. Man mener ikke, at man kan koble aftalen om en forhøjet dagpengesats til efteruddannelse af ledige og faglærte med midlerne til støtte efteruddannelse fra Den Kommunale Kompetencefond.