Ansatte giver Kriminalforsorgen dumpekarakterer i ny rapport, der måler medarbejdertilfredshed og omdømme på 20 offentlige arbejdspladser og NGO'er i Danmark. På billedet ses et hold nye studerende på Kriminalforsorgens nye uddannelse til fængselsbetjent i Møgelkær ved Horsens. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Professor: Offentlige arbejdspladser kan lære noget af private virksomheder

17. aug, 19:55
Et af landets universiteter topper listen over tilfredse ansatte og omdømme i en ny undersøgelse blandt offentlige arbejdspladser og NGO'er. Det undrer ikke professor Jacob Torfing, der peger på, at offentlige arbejdspladser generelt kan lære noget af private virksomheder, når det handler om at skabe medarbejdertrivsel.

Det er ikke nogen dans på roser at møde ind på jobbet som betjent i det danske fængselsvæsen.

Både ledelsen, virksomhedskulturen, meningen med arbejdet og karrieremulighederne får dumpekarakterer af tidligere og nuværende medarbejdere i Kriminalforsorgen. Det viser en rapport, hvor medarbejdertilfredsheden blandt 20 offentlige organisationer og NGO'er undersøges.

Og mens jobglæden i Kriminalforsorgen, der driver landets fængsler, over en bred kam skraber bunden ifølge 124 tidligere og nuværende ansatte, kan ledelsen på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, glæde sig over at komme ind på en førsteplads i rapporten.

LÆS OGSÅ: Ny rapport: Her er det sjovest - og værst - at arbejde

Hos DTU ligger omdømme og medarbejdertilfredsheden således højere end hos samtlige andre 19 offentlige organisationer og NGO'er, der undersøges i rapporten.  

- Ansatte på DTU og andre af landets universiteter oplever en stor grad af frihed til at arbejde med det, de synes er spændende, og de er med til at lave forskning, som gør en positiv forskel for samfundet. Det skaber stor jobglæde, siger Kaare Danielsen, der er direktør hos Jobindex, som er landets største digitale jobportal og står bag rapporten. 

Ledelse er afgørende

Især ledelsen spiller en afgørende rolle for trivslen blandt ansatte, forklarer Jacob Torfing, der er professor ved Roskilde Universitet og forsker i offentlige arbejdspladser og ledelse.

- Vi kan se en klar sammenhæng mellem styring og ledelse og medarbejdertrivslen, og det påvirker vores motivation, som enten hæmmes eller fremmes af styrings- og ledelsesformen, siger han.

Derfor er det i høj grad også ledelsens fortjeneste, når arbejdspladser som DTU og Røde Kors indtager første - og andenpladsen i undersøgelsen, mener han.

- På arbejdspladser med høj trivsel skaber ledelsen et frirum til de ansatte, som får plads til at løse deres opgaver på en meningsfuld og professionel måde og får lov at bruge deres kompetencer, uddannelse og viden til at løse opgaverne, siger Jacob Torfing.

Men det er altså også ledelse, der kan være med til at trække den generelle tilfredshed nedad, viser Kriminalforsorgens bundplacering.

Anne Bunimowicz, der er chef for Koncern Uddannelse i Kriminalforsorgen oplyser til A4 Arbejdsliv, at hun tager rapportens resultater alvorligt. 

Ikke tilfredsstillende

- Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende at ligge på bundplaceringen i rapporten, og det tager vi til efterretning, siger hun.

Anne Bunimowicz peger på, at Kriminalforsorgen gennem de senere år har oplevet øget opgavepres, og at det er med til at forklare bundplaceringen i rapporten.

- I de seneste år har vi haft et markant øget antal indsatte i vores institutioner i en periode, hvor der samtidig har været færre hænder til at løse opgaverne . Det giver et øget opgavepres på vores fængselsbetjente, som er vores største personalegruppe, siger hun.

Hun anerkender, at ledelse spiller en afgørende rolle for, hvordan medarbejderne trives, og fortæller, at der allerede er igangsat en række initiativer for at styrke trivslen, og at det er et område, som arbejdspladsen kommer til at arbejde mere med.

I rapporten sammenligner Jobindex både anmeldelser af arbejdspladserne fra tidligere og nuværende ansatte og undersøger virksomhedernes omdømme blandt 3.545 ansatte og potentielle jobkandidater.

DTU's førsteplads skyldes topkarakterer på parametre som 'kultur og mening i jobbet', 'arbejdsmiljø og balance' og 'samarbejde og relationer' fra 183 tidligere og nuværende ansatte.

De ansatte på DTU rapporterer især at være glade for 'det høje faglige niveau' og føler en stolthed over at være ansat på universitetet, hedder det i rapporten.

Fakta - Sådan rangeres jobglæde og omdømme hos 20 offentlige arbejdspladser og NGO'er

  1.  Danmarks Tekniske Universitet
  2. Røde Kors
  3. Det Kongelige Teater
  4. Fødevarestyrelsen
  5. Dansk Flygtningehjælp
  6. Københavns Universitet
  7. Odense Kommune
  8. Frederiksberg Kommune
  9. Aarhus Universitet
  10. Forsvaret
  11. Esbjerg Kommune
  12. Københavns Professionshøjskole
  13. Thisted Kommune
  14. Aarhus Kommune
  15. Skattestyrelsen
  16. Holbæk Kommune
  17. Vordingborg Kommune
  18. Greve Kommune
  19. Rigspolitiet
  20. Kriminalforsorgen

Kilde: 'Jobglæderapport den offentlige sektor 2019'  

Ifølge Jacob Torfing er især to typer motivation afgørende for, hvor godt ansatte trives på en arbejdsplads.

Han peger på, at medarbejdere oplever glæde og motivation ved at løse arbejdsopgaver, som hjælper andre - flygtninge eller socialt udsatte - eller ved for eksempel at arbejde med at løse klimakrisen eller skabe renere havmiljø.

Vi motiveres altså af at kunne løse vores arbejdsopgaver godt og kompetent og ved at gøre noget godt for andre eller samfundet.

- Når ledelsen hjælper sine ansatte til at gøre det, vil de ansatte i høj grad trives på arbejdspladsen, siger Jacob Torfing.

Ifølge Kaare Danielsen er der generelt større medarbejdertilfredshed blandt privatansatte end blandt offentlige ansatte og ansatte i landets NGO'er (ikke-statslige organisationer som velgørenheds-, menneskerettigheds- og miljøorganisationer, red.)

Det vidner Jobindex' jobglæderapport fra 15 store danske industrivirksomheder om, som A4 Arbejdsliv tidligere har beskrevet, hvor både topscorerne og bundskraberne får bedre 'anmeldelser' af tidligere og nuværende ansatte, end topscorerne og bundskraberne får blandt de 20 arbejdspladser i den offentlige sektor og NGO-sektoren i Jobindex' rapport.     

Private virksomheder har virkelig fået øjnene op for, at man mobiliserer medarbejderens ressourcer, hvis man giver de ansatte plads, og derfor kan den offentlige sektor nu igen lære noget af den private sektor
Jacob Torfing, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet

Ifølge Jacob Torfing er der flere grunde til, at privatansatte generelt er mest tilfredse på arbejdsmarkedet.

- I visse dele af den offentlige sektor finder man stadig gammeldags, bureaukratiske organisationer med mange regler og en stram arbejdsdeling, og hvor medarbejderne får af vide: 'Her er en bestemt opgave, du skal løse præcist efter disse regler'. Så er der ikke meget plads til at skabe motivation. Specielt ikke hvis man samtidig er ramt af besparelser og underbemanding, siger han.

Politiet er hårdt ramt

Det er derfor ikke nogen tilfældighed, at Kriminalforsorgen og Rigspolitiet ligger i bunden af Jobindex' rapport, og at universiteterne generelt placerer sig højt, mener Jacob Torfing. 

- Politiet er hårdt ramt af new public management med masser af kvoter, dokumentationskrav og resultatmål, som ikke er så udbredt på universiteter. Det er regelbestemte arbejdspladser, hvor det er småt med de motivationsformer som vi ved skaber arbejdsglæde og motivation, siger Jacob Torfing.

Han peger på, at new public management oprindeligt stammer fra den private sektor i 1950'erne', men at private virksomheder siden har overhalet den offentlige sektor indenom med nye ledelsesformer og en langt større brug af selvstyrende teams.

I dag har private virksomheder stort fokus på den enkelte ansattes udviklingsmuligheder, og hvor man inddrager medarbejderne i en vigtige beslutninger i virksomheden, forklarer han.

- Private virksomheder har virkelig fået øjnene op for, at man mobiliserer medarbejderens ressourcer, hvis man giver de ansatte plads, og derfor kan den offentlige sektor nu igen lære noget af den private sektor, siger han.

Nye vinde blæser

Noget tyder dog på, at der blæser nye vinde over nogle af de traditionelt set mere bureaukratiske og støvede typer arbejdspladser i den offentlige sektor. 

På en syvendeplads i Jobindex' rapport finder man for eksempel Odense Kommune, og Jacob Torfing fremhæver selv Gentofte Kommune, som A4 Arbejdsliv tidligere har besøgt, og som er blevet kåret til Europas bedste offentlige arbejdsplads.

- I Gentofte Kommune giver man enorme frihedsgrader til medarbejderne på visse institutioner, som er med til at træffe vigtige beslutninger om alt fra budget til indretningen af arbejdspladsen. Det har skabt en høj medarbejdertilfredshed, en høj brugertilfredshed hos borgerne og har samtidig betydet, at kommunen sparer penge på grund af et lavere sygefravær blandt de ansatte, siger han.  

- Det viser noget om potentialet ved at vise medarbejderne mere tillid og have mere tillid til deres villen og kunnen, og det er man begyndt at få øjnene op for på visse offentlige arbejdspladser, siger Jacob Torfing.