Arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen ønsker en aktiv arbejdsmarkedspolitik frem for alt andet. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix

Professor dumper regeringens ekspertgruppe: De ved ikke nok om det

27. maj 2020, 16:27
I en ny rapport fra regeringens økonomiske ekspertgruppe om udfasning af hjælpepakkerne til erhvervslivet, foreslås det blandt andet at fjerne lønkompensationsordningen med virkning fra 8. juli. Men ekspertgruppen går helt galt i byen, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

Selvfølgelig skal man væk fra lønkompensationsordningen på et tidspunkt. Det er bare et spørgsmål om, hvor hurtigt det kan gå. 

Sådan lyder det fra Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, oven på onsdagens anbefalinger til udfasning af hjælpepakkerne til erhvervslivet.

Anbefalingerne kommer fra den økonomiske ekspertgruppe, som regeringen nedsatte 14. maj, og som i deres rapport anbefaler et stop for lønkompensationsordningen, når den efter planen udløber 8. juli.

LÆS OGSÅ: Regeringens ekspertgruppe: Forlæng dagpenge­perioden for disse ledige

I rapporten fremgår det, at op mod 100.000 af de omkring 230.000 lønmodtagere, der har været hjemsendt med lønkompensation, kan stå til at blive ledige, når ordningen udfases - de såkaldte ‘potentielt ledige’. Men det estimat er i den absolut lave ende, mener Henning Jørgensen, der ser flere problemer ved regeringens planer for vejen ud af coronakrisen.

- Min fornemmelse er, at det ikke kun er 100.000, der bliver arbejdsløse bagefter. Jeg tror, at det er langt flere. Det er oven i den stigning, vi har haft på 48.000 nye ledige allerede. Derfor kommer vi til at have et enormt arbejdsløshedsproblem at kæmpe med til efteråret, siger han til A4 Arbejdsliv.

Jeg er ked af, at man helt glemmer, at der er noget, der hedder aktiv arbejdsmarkedspolitik
Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet

Derfor stiller han sig også kritisk over for ekspertgruppens forslag om at øge brugen af arbejdsfordeling, hvor medarbejdere kun arbejder nogle af ugens dage og får supplerende dagpenge de øvrige. Ifølge ekspertgruppen vil det kunne afværge nogle fyringer.

Men ifølge arbejdsmarkedprofessoren er forslaget udtryk for manglende viden.

- De tre professorer kommer med forslaget om at fjerne lønkompensationsordningen fra 8. juli, og så kommer de gudhjælpemig også med et forslag om arbejdsfordeling. Men det er jo ikke noget, man bare kan sidde fra et skrivebord og foreslå, siger han og fortsætter:

- Det er slet ikke noget, politikerne kan gøre. Det er noget, som arbejdsmarkedets parter kan gøre, sammen med politikerne. Man må respektere aftaler, som vi respekterer love. Jeg mener simpelthen ikke, at de har nok viden om det – for nu at sige det lidt brutalt.

Regeringen vil lade lønhjælp fortsætte

På trods af ekspertgruppens anbefalinger om at afvikle alle de statslige hjælpepakker fra 8. juli, så er regeringen kun delvist enig.  

Ifølge finansminister Nicolai Wammen er det ikke optimalt at lade lønkompensationsordningen slutte midt i sommerferien, og derfor er regeringen parat til at forlænge ordningen til august. De øvrige hjælpepakker står dog til at blive udfaset 8. juli.

- Regeringens indstilling vil være, at vi vil se på, om der er dele af hjælpepakkerne, det giver mening at have i en længere periode. Det kunne være til august, siger Wammen.

En forlængelse af lønhjælpen beror på en aftale med arbejdsmarkedets parter og Folketingets partier.

- I næste uge vil jeg mødes med Folketingets partier for at drøfte de dele af hjælpepakkerne, der er lavet sammen med de andre partier, siger finansministeren.

Der ventes desuden et nyt trepartsmøde i denne uge mellem regeringen og repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere.

Videreuddannelse og omskoling

Henning Jørgensen mener, at det er uundgåeligt, at vi kommer til at have en stor gruppe arbejdsløse som direkte konsekvens af, at mange virksomheder vil gå nedenom og hjem. Netop derfor skal det offentlige nu tage opgaven på sig og gøre noget for dem, der bliver ledige, mener han.

- Jeg er ked af, at man helt glemmer, at der er noget, der hedder aktiv arbejdsmarkedspolitik. En oplagt løsning er netop en massiv satsning på uddannelse og omskoling af de her mennesker, sådan at man får udnyttet arbejdsløshedstiden til at opkvalificere dem, forklarer han og fortsætter:

- De ledige finder ikke job i samme branche, som de kommer fra, for der er jo ikke job i de brancher. Derfor skal de over i andre brancher, hvorfor jeg foreslår at fokusere på videreuddannelse og omskoling. Alternativet er, at vi i flere år vil skulle leve med flere 100.000 arbejdsløse, og det er næsten utåleligt, siger han.

LÆS OGSÅ: Professor ser én vej ud af coronakrisen: Erstat grådighed og turbokapitalisme med solidaritet

For Henning Jørgensen handler det også om at se det hele i lyset af en konkurrencesituation. Danske virksomheder er nemlig også afhængige af at kunne klare sig i en konkurrence, hvor også udenlandske virksomheder spiller med.

For hvis andre lande fortsætter med at holde hånden under deres virksomheder, når vi den 8. juli måske vælger at sige stop for hjælpepakkerne, så risikerer danske virksomheder at tabe terræn til udenlandske konkurrenter, forklarer han.

- Man er nødt til at se det i et perspektiv. Jo bedre vi udnytter mulighederne her, jo bedre vil vi også klare os i konkurrencen. Så vi skal se på, hvad de andre lande gør. Er det sådan, at Danmarks pludselig stopper den 8. juli, mens de andre lande kører videre med langsigtede støttepakker, så står danske virksomheder i et forfærdelig eksportklima, fordi de så ikke vil kunne sælge deres varer og tjenester, siger Henning Jørgensen.

Koordinering med andre lande

Det handler derfor om at gå forsigtigt frem og samtidig koordinere med andre europæiske lande, forklarer han.

Statsligt budgetunderskud er slet ikke interessant. Selv i Italien og Spanien er de kæmpe underskud på de offentlige budgetter ikke i sig selv afgørende
Henning Jørgensen, professor ved Aalborg Universitet

Samtidig pointerer han, at den sikreste måde at komme igennem krisen er ved at dosere nye tiltag og beslutninger i små faser, så man på den måde løbende finindstiller i stedet for at lave store indgreb med tilsvarende risiko for at lave stor skade.

- Det må doseres, så man hele tiden har udviklingen med sig. Det er en dårlig idé at gøre det hele på én gang, fordi der er fare for, at det er for voldsomt. Man risikerer simpelthen at skade markedet - for eksempel ved at gøre sig svag i konkurrencen med andre lande, siger han.

Derfor vil han også hellere fokusere på netop en aktiv arbejdsmarkedspoltik end at tale om statslige budgetunderskud. Det er slet og ret uinteressant, siger han med henvisning til Finansministeriets netop offentliggjorte økonomiske redegørelse for maj 2020.

Her fremgår det ellers, at man forventer et fald på 5,25 procent af BNP i år, samt et underskud på de offentlige budgetter på 7,2 procent af BNP.

- Statsligt budgetunderskud er slet ikke interessant. Selv i Italien og Spanien er det kæmpe underskud på de offentlige budgetter ikke i sig selv afgørende. Det afgørende er at komme væk fra budgetlove og hele finanspakken fra 2012, som er et snærende bånd på det hele, fordi det tager opmærksomheden fra det væsentlige, nemlig hvordan det foregår med produktion, investering og beskæftigelse, siger Henning Jørgensen.

Han tror ikke, at vi kommer tilbage på ‘fulde omdrejninger’ igen i år. Vi skal, mener han, nok helt hen til 2022, før vi kan gøre os forhåbninger om at nå en stabilitet i samfundet. Derfor skal vi heller ikke binde os til BNP-tal.

LÆS OGSÅ: Efter tandlægers nej til overenskomst: Klinikassistenter strømmer til fagforening

- Nu falder BNP, og så bliver der endnu mindre plads til at finansiere velfærdsstaten, fordi der er en automatisk reduktion i det. Men vi skal den modsatte vej. Vi skal have nogle dynamiske stabilisatorer etableret, så den indenlandske efterspørgsel ikke går i nul, og så skal vi passe på, at vi ikke hæmmer vores eksportvirksomheder, fordi de andre landes virksomheder så får et forspring, siger Henning Jørgensen.

Hjælpepakker for milliarder

Regeringen har bedt en økonomisk ekspertgruppe bestående af professor Torben M. Andersen, professor Michael Svarer og professor Philipp Schröder om at komme med anbefalinger om udfasning af hjælpepakker. Ekspertgruppens anbefalinger blev offentliggjort i en rapport i dag. Mange af hjælpepakkerne står til at udløbe 8. juli, og det er ekspertgruppens anbefaling, at den dato som udgangspunkt fortsat skal stå ved magt.

Her er et udpluk over nogle af de ting, som hjælpepakkerne skal gå til, og hvor mange penge der er blevet bevilget per 18. maj:

Midlertidige kompensationsordninger:

Lønkompensationsordningen: Afsat ramme: 10,2 mia. kr. Bevilget: 8,3 mia. kr.

Selvstændige, freelancere mv.: Afsat ramme: 14,1 mia. kr. Bevilget: 3,4 mia. kr.

Virksomheders faste omkostninger: Afsat ramme: 65,3 mia. kr. Bevilget: 0,6 mia. kr.

Aflysning af større arrangementer: Afsat ramme: 2,4 mia. kr. Bevilget: 0,02 mia. kr.

Likviditetsordninger:

Garantier for udlån til små, mellemstore og større virksomheder: Afsat ramme: 48,5 mia. kr. Bevilget: 3,0 mia. kr.

Rejsegarantifonden: Afsat ramme: 1,5 mia. kr. Bevilget: 0,06 mia. kr.

Udskydelse af betalinger af moms og A-skat mv. og fremrykning af udbetalinger for skattekreditter: Afsat ramme: 166,3 mia. kr. Bevilget: Ikke opgjort endnu.

Rentefrit lån til små og mellemstore virksomheder: Afsat ramme: 35,4 mia. kr. Bevilget: Ikke opgjort endnu.

Statslig garantidækning til virksomheders handel og eksport: Afsat ramme: 30 mia. kr. Bevilget: Ikke opgjort endnu.


Kilde: Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Kulturministeriet.