Professor ved Roskilde Universitet, Bent Greve, er ikke overrasket over regeringens udspil til den kommende finanslov. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Ekspert om finanslovsforslag: Sikrer ikke bedre arbejdsmiljø

31. aug, 17:19
Regeringens udspil til en finanslov for 2021 har en væsentlig mangel, når det kommer til at sikre bedre forhold på danske arbejdspladser. Det mener arbejdsmarkedsprofessor Bent Greve, der alligevel ikke er overrasket over dagens udspil.

- Jeg er ikke overrasket, samlet set.

Sådan lyder meldingen fra Bent Greve, der er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet, i kølvandet på regeringens netop præsenterede udspil til en finanslov for 2021, der har fået titlen 'Trygt gennem krisen i fællesskab'.

LÆS OGSÅ: V og DF: Regeringen vil bruge for mange penge i finanslov

Men selvom Bent Greve ikke er overrasket, så er der dog alligevel elementer – gode og mindre gode - i udspillet, som er værd at fremhæve, mener han.

Det drejer sig blandt andet om et fravær, når det kommer til at have fokus på at skabe et bedre arbejdsmiljø på danske arbejdspladser.

- Jeg hæfter mig ved, at der ikke kommer flere penge til at sikre et bedre arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Det kunne man godt have prioriteret, sådan som jeg ser det.

Og det er lidt paradoksalt, mener professoren, fordi regeringen netop har haft en sommer i 'det værdige arbejdslivs' tegn, hvor man har brugt store kræfter på at forhandle en aftale hjem for 'Arne' og alle de andre, der fortjener ikke at skulle slide sig halvt ihjel på jobbet.

- Man har fokuseret utrolig meget på den her ret til tidlig tilbagetrækning. Med det in mente kan jeg godt undre mig over, at man ikke prioriterer at styrke de indsatser, som i mange tilfælde kan være med til at give folk et bedre arbejdsliv, hvilket jo også har meget at skulle have sagt, når man taler om et værdigt arbejdsliv, siger han.

Ordentligt tilsyn

De indsatser, som Bent Greve taler om, er blandt andet Arbejdstilsynets arbejde med at sikre et sundt arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Der er ganske vist allerede afsat 460 millioner kroner til at styrke netop det område. Men den styrkelse gælder kun frem mod 2022.

Derfor havde Bent Greve gerne set, at man i udspillet havde fundet plads til en merbevilling, som ville række i årene frem.

- Det handler dels om at have et ordentligt tilsyn på de danske arbejdspladser, og dels om at blive bedre til at informere og indsamle god viden om, hvad der skal til for at højne arbejdsmiljøet. At gøre brug af den aktuelt bedste viden, der er i dag, siger han.

Netop mere ordnede forhold på de danske arbejdspladser har Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) også kaldt på gennem årene. Derfor ærgrer formand for FH Lizette Risgaard sig, ligesom Bent Greve, over, at der ikke er lagt op til en fuld genopretning af Arbejdstilsynets kontrol med arbejdsmiljø, ligesom hun savner en permanent bevilling til indsatsen mod social dumping.

Det savn kan Bent Greve relatere til. Pengene skal nemlig nok komme tilbage igen den anden vej, påpeger han.

- Man ved, at social dumping er et område, som virkelig er med til at skabe ulighed på det danske arbejdsmarked. Der er jeg helt enig i, at der burde have været prioriteret nogle penge til netop det område. Pengene skal nok komme ind igen, fordi man på den måde undgår risikoen for at underminere arbejdsmarkedet, siger Bent Greve.

Opkvalificeringer

Til gengæld er arbejdsmarkedsforskeren positivt stemt for regeringens fokus på grøn omstilling, hvor man, ifølge udspillet, vil prioritere midler til nye klima- og miljøindsatser, ligesom at man vil øremærke samlet 1,5 milliarder kroner til såkaldt 'grøn forskning'.

Det vil ifølge Bent Greve resultere i flere job på den lange bane. Han kalder det ’en prioritering’, som er fornuftig i lyset af, at offentlige investeringer, ifølge ham, typisk giver et fornuftigt afkast.

I samme rille er han glad for at se, at man har opretholdt fokus på at opkvalificere flere mennesker på arbejdsmarkedet, da han mener, at det er den rette medicin til et arbejdsmarked, der er præget af udvikling og forandring. Her vil regeringen fra foråret sætte penge af til opkvalificering og uddannelse af ufaglærte ledige og ledige med forældede uddannelser.

- Opkvalificering er vigtigt, så det er en god ide, når det er noget, man har fokus på i udspillet. Det er ikke kun på grund af coronakrisen, men også den teknologiske udvikling, som vi har svært ved at løbe fra, siger Bent Greve og fortsætter:

- De ufaglærte står i større risiko for at tabe job i det store kapløb, så man bør have meget stort fokus på det her område, og man bør bruge endnu flere penge på det. Det handler simpelthen om, at man konstant skal – med et amerikansk udtryk - gøre folk mere ’employable’.

Finansloven

Finansloven er rammen for statens budget – altså et statsbudget. Lidt forenklet kan man også kalde det for Danmarks budgetkonto, hvor der, i modsætning til de fleste personlige budgetskontoer, flyttes på nogle voldsomme tal og decimaler. Det er altså på finansloven, at der gøres størrelsesmæssige prioriteringer og fordelinger i forhold til en række udgifter, staten har til opretholdelse af samfundet.

Et forslag til en finanslov for det kommende år – i dette tilfælde for 2021 – bliver under normale omstændigheder fremsat i august, hvorefter aftalen skal vedtaget inden årets udgang. Dette fremgår af grundlovens paragraf 45.

Det er finansministeren – aktuelt Nicolai Wammen (S) – der koordinerer arbejdet med at nå til enighed om et finanslovsforslag og den efterfølgende præsentation af forslaget. Det gør finansministeren på vegne af regeringen.

Når det nye folketingsår starter, hvilket det gør i oktober, skal finanslovsforslaget fremsættes igen, hvorefter det skal gennem tre behandlinger. I mellemtiden foregår politiske forhandlinger på kryds og tværs af partierne og den siddende regering.

Kilde: Finansministeriet og ft.dk

Det er en indsats, man skal gøre de næste mange år, mener han og peger på, at ikke kun ufaglærte, men også faglærte kan have gavn af opkvalificering og videreuddannelse. Jobtyper forsvinder nemlig med tiden, hvorfor det er godt at have flere kvalifikationer at flage med, hvis man pludselig bliver afskediget.

Billig finansiering

Men der er også en anden side af det. For prioriteringer koster, og netop derfor har regeringen i udspillet lagt op til at tillade underskud på de offentlige finanser. Men det bekymrer ikke Bent Greve synderligt.

- På nuværende tidspunkt er det det rigtige at gøre, at man tillader underskud på de offentlige finanser næste år. Det er forholdsvist billigt at finansiere lån. Det vigtigste at bemærke her, det er, at det er godt for beskæftigelsen, siger han.

Omvendt kan man diskutere fornuftigheden i, at man vælger at udbetale tre ugers feriepenge. Det giver nemlig, med Bent Greves ord, ikke meget, når man ser på beskæftigelsen.

Og så er professoren alligevel overrasket over en enkel ting. Nemlig at regeringen lægger op til at aflyse den såkaldte indeksering af en række punktafgifter på såkaldt sundhedsskadelige ting, hvilket vil gøre det dyrere at forbruge de påståede usunde ting.

- Jeg er overrasket over, at man aflyser indekseringen af en række punktafgifter på sundhedsskadelige ting som chokolade. Det er ikke en klog prioritering, fordi det vil medføre et større forbrug af netop de ting. Det kan skabe problemer for arbejdsmarkedet, fordi folk får et ringere arbejdsliv, hvis de lever usundt, ligesom at de trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet, siger Bent Greve.

Finanslovsforslaget for 2021, ’Trygt gennem krisen i fællesskab’, kan læses her.