Som en alternativ finale afsluttes Madkamp i år med en online-vikartime med Mette Blomsterberg. (Arkivfoto) Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix

Madkundskab: Skolecenter får tv-kok som vikar

27. maj 2020, 12:29
Selvom folkeskoler landet over må vente lidt endnu på igen at kunne indtage madkundskabslokalet, skrues der i disse dage op for madlavningen på Skolecenter Jetsmark i Pandrup, når valgholdet 'Junior Chef', som finalister i skoleprojektet Madkamp, får Mette Blomsterberg som vikar.

Traditionen tro skulle skoleprojektet Madkamp, som fokuserer på opkvalificering af faget madkundskab, være afsluttet med DM i Madkundskab på Kold College i Odense. Det har corona desværre sat en stopper for. Men som finalister i Madkamp skal 'Junior Chef' fra Skolecenter Jetsmark i Pandrup dog ikke snydes for muligheden for at fremvise det store arbejde, de har lagt i skolekøkkenerne under årets tema "Kend dit korn!", fremgår det af en pressemeddelelse fra Madkulturen.

LÆS OGSÅ: Slagteri trækker styrelse i retten - "Ikke godt nok"

Som en alternativ finale afsluttes Madkamp i år med en vikartime med selveste Mette Blomsterberg -online. Her vil kagedronningen afholde livesessioner for hver enkelt finaleklasse ud fra det, som eleverne har lært i årets Madkamp. Sammen med Mette Blomsterberg skal eleverne kreere korn-roulader. Alle elever har forinden modtaget et bagekit, som indeholder alt det, eleverne skal bruge til madlavningssessionen.

Derudover samles og udgives elevernes mange innovative opskrifter på kornretter, som er blevet udarbejdet som en del af forløbet, i en opskriftssamling.

Til kamp for madmodet

Madkamp har tidligere haft fokus på mejeriprodukter, bælgfrugter og kål. I år er temaet "Kend dit korn!" for blandt andet at sætte fokus på kornets rolle i den danske madkultur. Forløbet har klædt eleverne på med viden og kompetencer og styrket deres forståelse for blandt andet gluten, den gode dej, forskellige kornsorter samt dets egenskaber og muligheder.

- Madkamp handler om at give eleverne interesse for mad og mod på at gå i køkkenet. Det er vigtigt for vores madkultur, fordi det ruster det dem til at blive kritiske forbrugere, understreger Judith Kyst, direktør i Madkulturen, som sammen med seks af landets professionshøjskoler står bag Madkamp.

'Junior Chef' fra Skolecenter Jetsmark er et ud af i alt ni udvalgte finalehold til Madkampfinalen, som hver får en personlig madlavningssession med Mette Blomsterberg. Finaleholdene modtager også personlige udtalelser fra Madkampfinalens dommerpanel baseret på elevernes arbejde med årets tema. I dommerpanelet findes blandt andet Majbritt Pless, Lektor i madkundskab, som er blevet særlig imponeret over Skolecenter Jetsmarks arbejde med retten "Fastelavnsboller med riscreme":

LÆS OGSÅ: Elefant stjålet fra dansk skov