Det er ikke alle lønmodtagere, som har adgang til private lønforsikringer. Det gælder for eksempel for en del af 3F's medlemmer.

Der er nemlig ingen forsikringsselskaber, der kan se en fidus i at forsikre sæsonarbejdere, byggearbejdere og lignende faggrupper, fordi det økonomisk set er for ugunstigt for selskabet. Derfor er mange af 3F's medlemmer afskåret fra at tegne en privat lønforsikring. 

- Problemet for vores medlemmer er, at mange af dem ikke vil kunne opfylde de krav, som de private forsikringsselskaber stiller for at blive omfattet af en privat lønsikring, siger forretningsfører for 3F's a-kasse Eva Obdrup.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

For eksempel tilbyder forsikringsselskabet ALKA en lønforsikring til 3F's medlemmer, men her er det et krav, at man ikke må have haft sammenhængende ledighedsperioder på over 14 dage inden for et år. Men det krav kan hele 80 procent af de ledige medlemmer af 3F's a-kasse ifølge Eva Obdrup ikke leve op til.

LÆS OGSÅ: Minister om ulighed i lønforsikringer: - Det er bekymrende

Derfor frygter forretningsføreren, at der er ved at ske en opdeling på det danske arbejdsmarked, som især går ud over faggrupper med ustabile ansættelsesforhold og korte opsigelsesvarsler.

- Vi er på vej mod en situation, hvor vi risikerer at skabe et A- og et B-hold, hvor danskere, der arbejder i sikre funktionærjob, vil kunne tegne private lønsikringer, mens 3F’ere og en række andre grupper på arbejdsmarkedet vil være afskåret fra det, siger hun.

EL: Dagpengenes eksistens står på spil

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Jette Gottlieb, mener, at udviklingen i retning af flere private lønforsikringer skyldes, at dækningsgraden har været faldende siden 1990'erne. I 1995 udgjorde den 61 procent af en gennemsnitlig FH-arbejders løn, men i 2025 vil den være faldet til 50 procent.

- Problemet er, at hvis man forringer dagpengesystemet yderligere og giver dem med de bedste forhold muligheden for at tegne en tillægsforsikring, så efterlader man ikke bare den sidste tredjedel på perronen, men nærmest nede på skinnerne, siger hun.

De seneste tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension viser, at 339.000 danskere i 2018 havde tegnet privat lønforsikring. Det er en stigning på knap 60.000 personer sammenlignet med året før.

Hos 3F bider Eva Obdrup netop mærke i, at antallet af danskere med en privat lønsikring er vokset voldsomt i de seneste år.   

- Set fra min stol er det et klart udtryk for, at dagpengesystemet ikke længere er i stand til at levere den økonomiske sikkerhed, som vores medlemmer efterspørger, når de bliver ledige, siger hun. 

LÆS OGSÅ: Højesteret slår fast: Ulovligt da kommune trak sygemeldte Karin i løn

Den vurdering deler Enhedslisten, som advarer om, at hele dagpengesystemets eksistensgrundlag står på spil. Derfor opfordrer partiet regeringen til at tage hånd om problemet ved at hæve dækningsgraden. 

- Den slags lønforsikringer har været der i mange år, men de har været relativt uinteressante, fordi de reelt kun dækkede nogle meget små arbejdergrupper. Man skal forhøje dagpengesatsen og forbedre dagpengene til et niveau, som de tidligere har været på, siger Jette Gottlieb og tilføjer:

- Hvis man rent faktisk får dækning for sit arbejdstab i dagpengesystemet, så behøver man ikke en ekstra forsikring.

DF åbner for højere dagpengesats

Hos Dansk Folkeparti peger beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, på, at dækningsgraden har været støt faldende siden Poul Nyrup Rasmussens (S) regeringer i 1990'erne, uden at skiftende blå og røde regeringer har hævet satsen for dagpenge.     

- Det er gammel problemstilling, hvor der ikke har været nogen regering, som vil tage ansvaret for, hvordan og hvorledes det skal skrues sammen, siger han og tilføjer:

- I Dansk Folkeparti er vi ikke afvisende over for at tage diskussionen om, hvordan dagpengesystemet skal være. Det skal bare ikke være sådan, at dagpengesatsen bliver så høj, at det ikke kan betale sig at tage et job, siger han.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Danskerne stoler for meget på deres lønseddel

Bent Bøgsted kalder det for sørgeligt, at nogle faggrupper ikke kan tegne en lønsikring, men han slår i samme omgang fast, at det først og fremmest er regeringens ansvar at løse problemerne for de berørte faggrupper. 

- Det er fornuftigt at begynde at kigge på, hvad der sker med dagpengesatsen og dækningsgraden. Men det er og bliver en regering, der skal sige, at de vil løfte det her område og finde de penge, som skal bruges dertil. Hvad enten det er en socialdemokratisk regering eller en Venstre-regering, så er det regeringen, der skal løfte den opgave, siger ordføreren. 

Den socialdemokratiske beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, erklærer sig klar til at se på sagen. 

- Jeg er enig i, at der er et generelt problem med kompensationsgraden. Vi er parate til at se på, hvad der kan gøres. Vi har taget første skridt, som handler om, at vi vil afskaffe opholdskravet for dagpenge, når vi får mulighed for det, siger han.

Minister vil holde fokus på dagpenge

Ministeren hæfter sig dog også ved, at fire ud af fem danske lønmodtagere i dag er medlem af en a-kasse. Det vidner ifølge Peter Hummelgaard om, at vi har et utroligt stærkt dagpengesystem i Danmark. 

- Men det kræver til gengæld også politisk fokus at fastholde det stærke dagpengesystem og hele den stærke flexicuritymodel i fremtiden. Derfor er det også bekymrende, hvis private lønforsikringer breder sig på en sådan måde, at ikke alle faggrupper får mulighed for det. Det er klart noget, vi er nødt til at have et skarpt politisk fokus på, siger ministeren. 

LÆS OGSÅ: Debattør bekræfter: Jeg er kæreste med minister

Peter Hummelgaard forklarer, at regeringen er åben over for at diskutere, hvordan man styrker dagpengesystemet og den danske flexicuritymodel. Men han påpeger samtidig, at det er en del af en meget lang ønskeliste, hvor der også skal findes penge til tidligere tilbagetrækning, minimumsnormeringer i daginstitutionerne, klimaomstilling og en generel styrkelse af velfærden.   

På spørgsmålet om, hvorvidt en forøgelse af dagpengesatsen kan medvirke til at forbedre ligheden i samfundet, svarer ministeren:

- Det kunne det helt afgjort. Derfor siger jeg også to ting. Jeg er enig i, at der er en problemstilling, der skal løses. Den problemstilling vil vi tage alvorligt og diskutere videre med partier og fagbevægelse om, hvordan vi løser den bedst. 

Beregninger fra Dagpengekommissionen fra 2015 viser ifølge Beskæftigelsesministeriet, at kompensationsgraden for lavtlønnede i Danmark er højere end i OECD-landene under ét. Den er også højere end i lande som Sverige, Frankrig og Tyskland.