Prinsesse Birgitta ses her nummer to fra venstre ved siden af prinsesse Madeleine. Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Prinsesse strandet: "Jeg føler mig hjemløs"

12. maj 2020, 13:20
En prinsesse kan også føle sig hjemløs i disse coronatider. Det fortæller den svenske prinsesse Birgitta, der lige nu er strandet i Tyskland.

At verdens flytrafik er mere eller mindre lukket ned får også konsekvenser for dem med blåt blod i årene. Lige nu er den svenske prinsesse Birgitta således strandet i Tyskland. Hun savner sit hjem på Mallorca, hvor hun har boet i 18 år.

LÆS OGSÅ: Dronningen fritager hofdame fra tjeneste

- Jeg ser mest frem til at komme hjem, må jeg sige. Det føles ikke godt at være hjemløs. Usikkerheden er forfærdelig - kan du vende tilbage? Og i så fald hvornår og hvordan? Det er meget vanskeligt, siger hun til den svenske avis Expressen.

Den 83-årige søster til den svenske konge Carl Gustaf var inden, grænserne lukkede i Spanien taget fra Mallorca til sin bror og hans kone dronning Silvia i Sverige. Her har de tre levet i isolation i halvanden måned.

I sidste uge tog hun så til Tyskland for at besøge sine tre børn, der bor der. Her bor hun nu hos sin ældste søn Carl Christian på 58 år.  

LÆS OGSÅ: Prins Joachim er vendt tilbage til Paris

Ifølge den svenske avis plejer prinsessen at bruge meget tid på golfbanen på Mallorca.