Prinsesse Mary amok på pressen

27. aug 2008
Da Prinsesse Mary var på tur i en dyrepark i Australien, blev den danske presse for meget for hende, og hun afviste dem på stedet

Prinsesse Mary, som normalt er venlig over for pressen, brød sig forleden ikke om at blive afbrudt i sin tur med børnene i en lokal dyrepark.

Og derfor bad hun blandt andet Billed Bladet om at forlade stedet, skriver den australske avis The Daily Telegraph.

Den besked var Billed Bladets reporter bestemt ikke glad for. Især fordi Mary gerne ville tale med en australske presse.

- Vi blev klar over, at vi havde misset en chance, og det er vi selvfølgelig sure over. Vi er anstændige og behandler dem godt, så vi forlod stedet. Vi er ikke paparazzier, sagde Anna Johannesen fra Billed Bladet til news.com.au.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Ville have fred

Faktum var bare, at Mary gerne ville være i fred, siger en af medarbejderne fra parken, fordi opmærksomheden fra pressen var ekstrem i forhold til Danmark.

Og Mary og børnene fik da også en dejlig dag.

- De fik set en masse ting, og nogle gange er det jo også godt for dem, at de får lidt fred, siger ejeren af dyreparken, Trevor Cuttriss, til news.com.au.

faktaboks