Prinsesse Beatrice og Edoardo Mapelli Mozzi blev forlovet sidste år. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

Prinsesse gift ved hemmeligt bryllup

18. jul 2020, 13:54
Ved en privat ceremoni blev prinsesse Beatrice fredag gift.

Prinsesse Beatrice og hendes forlovede Edoardo Mapelli Mozzi er fredag blevet gift ved en privat ceremoni ved Windsor Castle.

Det skriver flere medier.

LÆS OGSÅ: Cathrine sparer op til pensionen med aktier: 'En megafed måde at tage ansvar på'

Parret, der har været sammen siden 2018, skulle egentlig have været gift ved et storslået bryllup med 150 gæster i maj, men coronakrisen kom i vejen. Nu har de to så sagt ja til hinanden under mere private former, hvor kun 15 gæster var inviteret med. Heriblandt dronning Elizabeth og prins Philip.

Den 31-årige prinsesse Beatrice er datter af Sarah Ferguson og prins Andrew. Nogle britiske medier, blandt andet The Mirror, spekulerer i, at brylluppet blev afholdt under private former for at undgå kritik og negativ omtale af prinsessens far, prins Andrew. Prinsen har været voldsomt kritiseret i medierne på grund af sit venskab med den nu afdøde rigmand og dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.

LÆS OGSÅ: Se billederne: Mette Frederiksen gift