
Prins overrasker med nyt job
Den 41-årige svenske prins Carl Philip, der er reserveofficer med majorgrad, fik i midten af maj måned et nyt job i det svenske forsvars hovedkvarter, hvor han skal arbejde som leder i den operative kommandocentral, skriver bt.dk.
LÆS OGSÅ: Massiv udrykning efter vild biljagt - helikopter i aktion
Dermed skal han både koordinere de operative opgaver og indsatser for kampstyrkerne. Kommandocentralen har også til opgave at lede og koordinere indsatsen i forbindelse med udbruddet af corona-virus i vores naboland på den anden side af sundet.
Det er prinsen selv, der har ønsket at blive en del af teamet, oplyser det svenske kongehus.
- Arbejdet sker på prinsens initiativ, skriver kongehuset og tilføjer:
- Prinsen stillede sig til rådighed for forsvaret efter et besøg hos indsatsholdet, som prinsen, på kongens vegne, gennemførte tidligere på foråret.
Dermed følger prinsen i sin hustru prinsesse Sofias fodspor, da hun i sidste måned tog et medicinsk lynkursus på tre dage for at være til gavn under corona-krisen. Bagefter kunne hun hjælpe til på Sophiahjemmet Hospital, hvor hun er æresmedlem af bestyrelsen.
LÆS OGSÅ: Efter shitstorm: Nu svarer Lagkagehuset igen