51-årige prins Joachim skulle efter planen været tiltrådt i stillingen som Danmarks forsvarsattaché i Paris 1. september. (Arkivfoto) Foto: Jacques Witt/AFP/Ritzau Scanpix

Prins Joachim interviewet kort før blodprop: Virkede frisk

27. jul, 12:08
Prins Joachim virkede frisk og i god form under et interview to timer før, han blev ramt af en blodprop.

Prins Joachim blev fredag ramt af en blodprop i hjernen.

Men blot få timer før blev han interviewet til det franske medie Dépêche du Midi, skriver TV 2. Journalisten bag interviewet siger til TV 2, at prins Joachim ikke virkede presset, men snarere frisk og i god form, under det 45 minutter lange interview på slottet Château de Cayx.

LÆS OGSÅ: Hans Engell før pensionsdrama: Knald eller valg for Mette F.

Interviewet med det franske medie sluttede klokken 18.45, og to timer senere blev prins Joachim indlagt på hospitalet, hvor han blev opereret for en blodprop i hjernen.

Søndag oplyste Kongehuset til Ritzau, at prins Joachim efter omstændigheder har det godt.

- Prins Joachims situation er fortsat stabil. Prinsen kom heldigvis i professionel behandling i tide og har det efter omstændighederne godt, skrev  kongehusets kommunikationschef Lene Balleby til Ritzau. 

51-årige prins Joachim skulle efter planen været tiltrådt i stillingen som Danmarks forsvarsattaché i Paris 1. september. Det er dog endnu uklart, om blodproppen får betydning i forhold til ansættelsen.