20191104-155845-3-1920x1280we
Efter en periode med færre indgåede praktikpladsaftaler er der nu sket en stigning på 16 procent i forhold til samme periode sidste år. (Arkivfoto). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Praktikaftaler: Løntilskudsordning giver grund til optimisme, men der er lang vej igen

25. aug 2020, 18:00
Virksomheder er begyndt at oprette flere praktikpladser efter et forår med mange coronabekymringer. I det lange løb mangler der fortsat flere praktikpladser og faglærte, lyder det fra AE. Nu skal vi simpelthen ind i kampen, siger Nanna Højlund, næstformand i FH.

Antallet af nye praktikpladsaftaler indgået i juni måned er steget med 16 procent i forhold til samme periode sidste år. Det kommer oven på tre måneder i træk med færre indgåede aftaler.

Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser dog også, at antallet af erhvervsskoleelever uden praktikplads steg med 11 procent i juni sammenlignet med samme måned sidste år. Dermed var 11.722 elever aktivt praktikpladssøgende i juni måned.

LÆS OGSÅ: Trist nedtur: Voldsomt dyk i antallet af praktikaftaler

- De nye tal viser, at køen er blevet 11 procent længere. Det var forventet med tanke på tallene fra maj, hvor det var tydeligt, at virksomhederne holdt tilbage med at oprette lærepladser. Nu er det faktisk lidt omvendt: Køen er blevet længere, men der er en bedring at spore i forhold til, at virksomhederne nu begynder at oprette flere praktikpladser, og det er betryggende at se, siger Mie Dalskov Pihl, der chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), til A4 Arbejdsliv og fortsætter:

- Især med tanke på at det ser ud som om, det også er de ordinære aftaler, som stiger. 

Løntilskud har en effekt

Som følge af coronakrisen indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter i maj 2020 en trepartsaftale, der skulle gøre det økonomisk overskueligt, selv for virksomheder, som er i en vanskelig situation, at oprette nye lærepladser.

Med 5,4 milliarder kroner fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) i ryggen blev der indført en løntilskudsordning for private virksomheder, der har eller vil ansætte lærlinge. Her vil virksomhederne resten af 2020 få dækket 75 procent af deres igangværende lærlinges løn. Dertil gives der løntilskud på 45 procent til nyindgåede, korte aftaler og 90 procent til ordinære uddannelsesaftaler.

- De nye tal fra juni kan være et tegn på, at løntilskudsordningen fra trepartsaftalen i foråret har en positiv effekt. Dertil kan man sige, at den her ordning har været veltimet, fordi den kom i en måned, hvor der blev oprettet mange lærerpladser, siger Mie Dalskov Pihl og fortsætter:

Det vil være den dårligst tænkelige tid for arbejdsgiverne at læne sig tilbage. Tiden er til at sige: 'Nu skal det ske!'
Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

- Tilmed kommer den ovenpå, at nedlukning er slut, og selvom der tales om en afmatning i økonomien, så er det her da glædeligt.

Med trepartsaftalen i maj blev det endvidere aftalt, at der afsættes 500 milioner kroner årligt i ordningen, som parterne her i efteråret skal udmønte i fællesskab som løsning på udfordringen med manglende lærepladser - samt lovervejelser for udvikling af stærke erhvervsuddannelser. Det glæder Mie Dalskov Pihl:

- Jeg synes, det er rigtig positivt, at regeringen og arbejdsmarkedet parter har aftalt, at de vil mødes allerede her i efteråret for at drøfte, hvad man gør fremadrettet. Nu ser vi, at der er bedring at spore med de her løntilskud, men situationen med antallet af praktikpladser var i forvejen ikke super køn. Skolepraktikken lå på et i forvejen højt niveau før corona, hvilket er bekymrende, siger hun.

Ind i kampen

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udtaler i en pressemeddelelse, at 'de nye tal tyder på, at treparsaftalen virker efter hensigten'. omvendt understreger ministeren, at man med over 5.000 elever i skolepraktik fortsat står med en 'stor udfordring', hvorfor efterårets forhandlinger om lærepladser er nødvendig.

Dansk Industris underdirektør, Lone Folmer Berthelsen, siger tirsdag til Fagbladet 3F, at hun håber, at stigningen ses som følge af trepartsaftalen. Hun venter spændt på tallene fra juli og augsust.

- Tallene her er fra juni, hvor mange virksomheder stadig havde strenge restriktioner for, hvem der måtte komme på arbejdspladsen. Af den årsag er mange arbejdsgivere forsinkede med deres samtaler med fremtidige lærlinge, siger hun til Fagbladet 3F.

Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), er glad for, at man har fået lavet en ordning med lønkompensentation, som ser ud til at virke.

Det store slag for fagbevægelsen bliver dog de forestående trepartsforhandlinger, der gerne skulle resultere i en aftale, der for alvor kan sætte skub i erhvervsuddannelserne.

- Forhåbentligt skal vi lige om lidt lave en trepartsaftale med arbejdsgiverne og ministeren, som handler om det lange træk: Hvordan sikrer vi, at vi har faglærte nok i forhold til det, som Danmark har brug for i fremtiden. Nu skal vi simpelthen ind i kampen for at sikre faglærte til fremtidens Danmark, siger Nanna Højlund til A4 Arbejdsliv og tilføjer:

- Jeg bliver ked af det, når jeg høre arbejdsgivere sige, at de ikke tror, vi kan nå ambitionerne. Jeg er meget bekymret for, at man ikke tør være ambitiøs. Både med tanke på den generelle udvikling, men også i forhold til klimadagsordenen og reduktionsmål på 70 procent: Det er jo i høj grad faglig arbejdskræft, der skal elektrificere Danmark. Det vil være den dårligst tænkelige tid for arbejdsgiverne at læne sig tilbage. Tiden er til at sige: 'Nu skal det ske!'.