FORLEDEN KUNNE JEG på A4nu.dk læse, at den nye undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, havde fået nok af den hidtidige indsats med at skaffe praktikpladser i erhvervslivet.

- Politisk har vi notorisk ikke leveret nogle løsninger, fordi så ville vi jo ikke have problemet. Vi bliver simpelthen nødt til at komme op med noget nyt, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil til A4nu.dk.

LÆS OGSÅ: Minister til virksomheder: Tag lærlinge før I råber på mere arbejdskraft

Nyhedsbrevet A4 Morgen
- giver dig overblik

I SMVdanmark, der er hovedorganisation for Danmarks små og mellemstore virksomheder, ser vi positivt på den udmelding. Det gør vi, fordi vi fremadrettet død og pine skal have skaffet os mere faglært arbejdskraft – og det får vi kun, hvis vi får flere ind på erhvervsuddannelserne, ud i praktik og slutteligt står med et svendebrev i hånden.

Praktikpladsproblemet er mange ting

Mangel på praktikpladser er en ’ting’, men ikke én ting. Der er store variationer på tværs af fag, uddannelser og geografi – nogle steder i landet sukker virksomhederne efter lærlinge på bestemte uddannelser, mens der andre steder i landet er rigtigt mange elever i praktikcentrene. Det betyder, at strukturelle løsninger også - og især - skal tage højde for, at praktikpladsarbejdsmarkedet er en kompleks størrelse. Der er simpelt hen ikke brug for flere One-Size-Fits-All-løsninger.

Der findes ikke ét kunstgreb

Ligesom ministeren har SMVdanmark heller ikke den forkromede løsning på det meget komplekse problem. Vi er ret sikre på, at der ikke kun findes ét håndtag at skrue på. Vi kommer til sammen at skrue på flere håndtag samtidig for at komme det strukturelle problem til livs – i hvert fald hvis løsningen skal kunne rumme problemets kompleksitet.

LÆS OGSÅ: Tidligere topdirektør på særlig mission: Skal få unge til at vælge denne karriere

Lige nu ser vi frem til, at ministeren bliver mere konkret på, hvilke strukturelle håndtag vi kan tage fat i. Og den diskussion vil vi i SMVdanmark gerne bidrage til. Samtidig støtter vi Erhvervsskolernes ElevOrganisation, som er nervøs ved helt at lukke ned for nødvendige og relevante justeringer, mens vi venter på Den Store Løsning. Vi er også nødt til at kigge på løsninger, der har akut virkning.

Stop-and-go er håbløs

Et sted at begynde diskussionen er dimensioneringen af erhvervsuddannelserne. Rigtigt mange mennesker bruger hvert eneste år rigtigt meget tid på at se på ustyrligt mange tal for at afgøre, om den ene eller den anden uddannelse skal adgangsbegrænses for ét år ad gangen og på hvilken måde.

Det er en Stop-And-Go-proces, som er håbløs for virksomheder, vejledere, erhvervsskoler, unge og deres forældre at navigere i.

Forslag til det længere perspektiv

SMVdanmark foreslår derfor, at ministeren kigger på flerårige dimensioneringer, som giver alle parter omkring erhvervsuddannelserne tid til at arbejde langsigtet. Som det er lige nu, er det svært at vide, om den ene eller den anden uddannelse er købt eller solgt - og hvornår. Ja, og nogle gange hvorfor.

LÆS OGSÅ: Arbejdsgivere fedter med praktikaftaler

Vi tror fortsat på, at en vis grad af dimensionering er nødvendig, for det er vigtigt, at de unge ’nudges’ i retning af de uddannelser, der er brug for i dansk erhvervsliv. Det bruger vi blandt andet ’fordelsuddannelserne’ til. Men de gælder kun for ét år ad gangen og har altså – ligesom dimensioneringen – et meget kortsigtet perspektiv, som de små og mellemstore virksomheder helt har opgivet at navigere efter. Detailreguleringen har nået et niveau, som er meget svært gennemskueligt, og som resulterer i kortsigtede løsninger – som i ét år ad gangen.

Send de rigtige signaler til de unge

Detailreguleringen kan ikke undgå at have en topnegativ effekt på de mange unge, vi rigtigt gerne vil have ind på erhvervsuddannelserne.

Dimensioneringen sender sammen med absurd komplekse valg-, optagelses- og adgangsprocesser, og differentierede adgangskrav meget blandede signaler til de unge og deres forældre: ”Vi vil rigtigt gerne have faglærte, men vi har ikke rigtigt lyst til at gøre det enkelt og overskueligt for jer”. Det kan have stor signalværdi på kort sigt.

Praktikpladser er et godt signal

Ministeren har dog fat i noget helt rigtigt, når hun gerne vil have gang i de store løsninger, som kan hjælpe virksomhederne og de unge på lidt længere sigt.

Det er én af erhvervsuddannelsernes achilleshæle, at vi ikke kan garantere de unge, at de kan gøre deres uddannelse færdig i en virksomhed. Det er gennemdokumenteret, at de små og mellemstore virksomheder bærer og løfter en stor del af uddannelsesansvaret. Så lad os endelig samarbejde om Den Store Løsning, der får alle til at bidrage.

Hvis vi til næste folketingsvalg kan vinge ’praktikpladsproblemet’ af, så har vi løst et problem for både de små og mellemstore virksomheder og for de modige unge, der vælger en erhvervsuddannelse.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].